Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1871456_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 11172
JTEU
21. marts 2018
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 95 fra Kenneth Kri-
stensen Berth (DF) stillet den 27. februar 2018 til udenrigsmi-
nisteren.
Spørgsmål
Ministeren bedes anmode Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(EMD) om at
få udleveret den vejledning, der gælder for EMD’s dommere
i forbindelse med sagsbehandling og voteringsform, som nævnt i artiklen
”Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger som retspoli-
tisk problem” (Juristen, nr. 3, side 88-89,
2017) og oversende den til ud-
valget. Hvis vejledningen ikke er offentlig tilgængelig, bedes ministeren
oversende vejledningen i fortrolighed. Såfremt ministeren ikke vil anmode
EMD om dette, bedes ministeren redegøre for hjemmelsgrundlaget her-
for.
Svar
Udenrigsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet rettet hen-
vendelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg og
anmodet om at modtage nærmere oplysninger om det omtalte dokument,
herunder at få det udleveret. Domstolen oplyser i et brev dateret den 9.
marts 2018, at der eksisterer en intern håndbog ved Domstolen
(”Judges’
Handbook”),
der skal hjælpe nye dommere med at finde sig til rette i Stras-
bourg. Håndbogen indeholder efter det oplyste en lang række oplysninger
om f.eks. bolig- og skoleforhold i byen samt praktiske forhold ved Dom-
stolen, dens organisation og samarbejdsformer. Der findes i håndbogen
tillige et kapitel om juridisk etik, der i hovedsagen svarer til, hvad der findes
om dette emne på Domstolens hjemmeside. Da Domstolen har besluttet,
at håndbogen er et internt dokument, har den ikke kunnet udleveres til
Udenrigsministeriet, og kan dermed heller ikke oversendes til udvalget.