Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1871474_0001.png
21. marts 2018
J.nr. 2018 - 1943
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 21. februar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvor mange personer i Danmark og de fem EU-medlemslande med flest sanktioner, der for hvert år fra 2014-2017 er blevet sanktioneret på baggrund af artikel 19 i afgørelse nr. 1/2006 af 26.10.2006, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
1871474_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange personer i Danmark og de fem EU-medlems-
lande med flest sanktioner, der for hvert år fra 2014-2017 er blevet sanktioneret på bag-
grund af artikel 19 i afgørelse nr. 1/2006 af 26.10.2006 om gennemførelsesbestemmelser
til afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet.
Svar
Jeg har indhentet følgende oplysninger fra SKAT, som jeg kan henholde mig til:
”SKAT registrerer
ikke straffesagerne på en sådan måde, at det er muligt at udsøge, om
en overtrædelse relaterer sig til en bestemt handelsaftale, fx afgørelse nr. 1/95. Det er der-
for ikke muligt maskinelt at udsøge, hvorvidt der har været straffesager mod danske ek-
sportører eller importører vedrørende urigtige oplysninger i de varecertifikater, der be-
kræfter, at varen er i fri omsætning i toldunionen (såkaldte A.TR. varecertifikater).
I toldlovens § 77 er der hjemmel til at straffe den danske eksportør, der udsteder eller for-
anlediger, at der bliver udstedt et urigtigt dokument med henblik på at opnå toldmæssige
fordele i et andet land. På baggrund af en manuel gennemgang af disse straffesager kan
oplyses, at SKAT i perioden 2014-2017 ikke har haft straffesager, der har drejet sig om, at
en dansk eksportør har foranlediget, at A.TR. varecertifikater har indeholdt urigtige oplys-
ninger.
I toldlovens § 76 er der bl.a. hjemmel til at straffe for urigtige oplysninger ved import af
varer. Anvendelsesområdet for toldlovens § 76 er meget bredt og møntet på flere forskel-
lige situationer. En manuel gennemgang af disse sager med henblik på at finde eventuelle
straffesager, der specifikt vedrører urigtige oplysninger i A.TR. varecertifikater vil derfor
være forbundet med et uforholdsmæssigt stort ressourcetræk. Hvorvidt der har været
straffesager mod danske importører foranlediget af urigtige oplysninger i A.TR. varecerti-
fikater kan derfor ikke besvares.
For så vidt angår spørgsmålet om straffesager i andre EU lande, kan det oplyses, at SKAT
ikke er bekendt med opgørelser over eventuelle straffesager for overtrædelse af reglerne i
de andre EU lande.”
Side 2 af 2