Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
EUN
21. marts 2018
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 81 fra Kenneth Kristensen
Berth (DF) stillet den 21. februar 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvad der efter ministerens egen vurdering
er de tre største fordele ved associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, og
hvad der efter ministerens mening har været mindre hensigtsmæssigt?
Svar
Associeringsaftalen mellem EU (på daværende tidspunkt de seks EØF-
lande) og Tyrkiet, den såkaldte Ankaraaftale, blev underskrevet i 1963.
Associeringsaftalen med Tyrkiet understregede den betydning, Tyrkiet
blev tillagt af EU som en vigtig samarbejdspartner og nabo, som EU
ønskede at styrke både de politiske og handelsmæssige relationer med.
Associeringsaftalens formål var også at styrke de handelsmæssige og
økonomiske relationer mellem EU og Tyrkiet, og herunder gradvist
etablere en toldunion. Med associeringsaftalen blev der dannet et
Associeringsråd mhp. at overse implementeringen af associeringsaftalen.
Regeringen støtter EU’s
Associeringsaftale med Tyrkiet, da aftalen bl.a.
understøtter ønsket om et tættere samarbejde og tættere relationer med
Tyrkiet. Associeringsaftalens målsætning om etablering af en EU-Tyrkiet
toldunion blev realiseret, da toldunionen trådte i kraft den 1. januar 1996.
Det er vigtigt at understrege, at dansk handelspolitik generelt føres ud fra
en tanke om, at samhandel skaber udvikling, vækst og velstand. Det er
positivt for alle parter.
EU-Tyrkiet toldunionen har bidraget til at forbedre rammebetingelserne
for samhandelen mellem EU og Tyrkiet og styrket gensidig investering og
handel. Det afspejles også i de konkrete samhandelstal. I dag udgør EU
Tyrkiets største handelspartner, medens Tyrkiet er EU’s
femtestørste