Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1871420_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
EUN
21. marts 2018
EUU alm. del
svar på spørgsmål 79 fra Kenneth Kristensen
Berth (DF) stillet den 21. februar 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for det samlede beløb, som EU har stillet til
rådighed for den tyrkiske økonomi fra Ankaraaftalens indgåelse og til i dag
(i danske nutidskroner). Ministeren bedes også redegøre for formålet med,
at EU yder og har ydet Tyrkiet statsunderstøttelse.
Svar
Der foreligger Udenrigsministeriet bekendt ikke en oversigt, der viser det
samlede beløb, som EU har stillet til rådighed for den tyrkiske økonomi.
På baggrund af oplysninger indhentet fra Kommissionen kan oplyses
følgende:
Efter indgåelsen af Ankara-aftalen i 1963 var lån fra den europæiske
investeringsbank (EIB) EU’s primære
måde at yde støtte til Tyrkiet på,
baseret på en række finansielle protokoller fra 1964-77. Dette blev afløst
af EIBs eget mandat mht. ekstern långivning til en række lande, hvilket
også omfattede Tyrkiet. Ifølge EIBs hjemmeside udgjorde lånene til
Tyrkiet fra 1964 indtil 2000 ca. euro 1,3 mia. Fra 2000-2018 blev
lånebeløbet øget markant til over euro. 28,7 mia. (for yderligere info se
http://www.eib.org/projects/regions/enlargement/turkey/index.htm).
Ift. bevillinger, såsom før-tiltrædelsesstøtten, var støtteordningerne indtil
2000 begrænsede, med ECU 75 mio. i særlig støtte i 1980, hvoraf noget af
ordningen blev afbrudt pga. kuppet i 1982. Senere blev det økonomiske
samarbejde genoptaget gennem det såkaldte MEDA-program, hvori der
blev øremærket 550 mio. ECU for perioden 1995-2000. I 2001 blev der i
en ny forordning dedikeret til Tyrkiet afsat euro 135 mio. For perioden
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, det samlede beløb, som EU har stillet til rådighed for den tyrkiske økonomi fra Ankara-aftalen og til i dag, til udenrigsministeren
2
2004-2006 blev der afsat før-tiltrædelsesmidler til Tyrkiet, som for 2004
var på euro 250 mio. for 2005 på euro. 300 mio. og for 2006 på euro 500
mio. Siden 2007 har der været afsat midler til Tyrkiet inden for rammen af
EU’s før-tiltrædelsesstøtte
(IPA). For 2007-2013 (IPA I) blev euro. 4,48
mia. afsat/øremærket Tyrkiet og for 2014-2020 (IPA II) var beløbet på
euro. 4,45 mia. Før-tiltrædelsesstøtten til Tyrkiet ventes dog reduceret for
perioden 2018-2020 pga.
EU’s stats-
og regeringschefers beslutning herom
på DER i oktober 2017.
Endelig finansieres 1.tranche af EU’s flygtningefacilitet for Tyrkiet, på i alt
euro 3 mia., med euro. 1 mia. gennem EU-budgettet, medens de
resterende euro. 2 mia. finansieres gennem bilaterale medlemsstatsbidrag.
Det bør til slut for en god ordens skyld understreges, at de konkrete
beløbsoplysninger naturligvis må læses inden for den specifikke ramme,
som de har hørt under.