EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om forskellene mellem EU-borgeres rettigheder ifølge Lissabontraktaten, og tyrkiske statsborgeres rettigheder ifølge Ankaraaftalen, til beskæftigelsesministeren og udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Europaudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Europaudvalget har den 21. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 78 (alm.

del) efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og integrati-

onsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 78:

Ministeren bedes redegøre for forskellene mellem EU-borgeres rettigheder, der

støtter ret på Lissabontraktaten, og tyrkiske statsborgeres rettigheder ifølge Anka-

raaftalen. Ministeren bedes bekræfte, at der udtrækkes unionsborgere i et EU-

medlemsland flere rettigheder mht. sociale ydelser og familiesammenføring end

tyrkiske statsborgere med permanent opholdstilladelse, eftersom Tyrkiet ikke er

et EU-medlemsland.

Svar:

Retten til indrejse og ophold på medlemsstaternes område for unionsborgere

og deres familiemedlemmer er reguleret i EU-opholdsdirektivet (2004/38/EF),

mens økonomisk aktive tyrkiske statsborgere har visse rettigheder efter Associe-

ringsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet.

Unionsborgere har efter EU-opholdsdirektivets artikel 6 ret til frit at opholde sig

i et andet EU-land i indtil 3 måneder uden andre betingelser eller formaliteter end

kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas.

Endvidere har unionsborgere, der indrejser i et andet EU-land for at søge beskæf-

tigelse, ret til ophold som arbejdssøgende i indtil 6 måneder og herefter så længe,

det kan dokumenteres, at den pågældende søger arbejde og har reelle mulighe-

der for ansættelse.

Unionsborgere, der er arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, tjeneste-

ydere, studerende m.fl., har under visse betingelser ret til at opholde sig i et andet

EU-land i mere end 3 måneder, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 7.

Endvidere har familiemedlemmer til unionsborgere efter omstændigheder ret til

afledt ophold i det andet EU-land sammen med unionsborgeren, jf. EU-

opholdsdirektivets artikel 6 og 7.

21. marts 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 3459

378564

Side

1/3

EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om forskellene mellem EU-borgeres rettigheder ifølge Lissabontraktaten, og tyrkiske statsborgeres rettigheder ifølge Ankaraaftalen, til beskæftigelsesministeren og udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fælles-

skab og Tyrkiet en associeringsaftale. Associeringsaftalen er senere blevet supple-

ret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 og af Associeringsrådets afgø-

relse nr. 1/80 af 19. september 1980.

Tillægsprotokollen til Associeringsaftalen og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80

indeholder såkaldt stand still-klausuler, som medfører, at Tyrkiet og medlemssta-

terne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der

hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, og at Tyrkiet

og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af Associeringsrådets afgørelse

1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til be-

skæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået op-

holds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.

Endvidere giver Associeringsaftalen mv. økonomisk aktive tyrkiske statsborgere og

deres familiemedlemmer særlige rettigheder til at

fortsætte

et lovligt ophold i EU,

f.eks. Danmark. Tyrkiske arbejdstagere, som mister deres opholds- og arbejdstil-

ladelse meddelt efter udlændingelovens regler, kan således i visse tilfælde med-

deles en ny opholdsret i medfør af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, jf. artikel

6, og dermed fortsætte deres lovlige ophold i Danmark.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 19. marts 2018 af udvalgets spørgsmål nr.

75 (EUU alm. del).

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet endvidere indhentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har

oplyst følgende:

”Som

det fremgår af nedenstående, kan jeg bekræfte, at tyrkiske

statsborgere med permanent opholdstilladelse ikke har flere ret-

tigheder med hensyn til sociale sikringsydelser end borgere i et EU-

medlemsland.

EU-borgere har ret til sociale sikringsydelser efter forordning 883 om

koordinering af sociale sikringsordninger. Forordningen finder an-

vendelse på personer, der er statsborgere i en medlemsstat, samt på

statsløse og flygtninge bosat i en medlemsstat, som er eller har været

omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater. Den finder

også anvendelse på de nævnte personers familiemedlemmer og ef-

terladte.

Det fremgår af forordningens artikel 3, hvilke sociale sikringsydelser

der koordineres. Forordningen, der er umiddelbart gældende og ikke

skal implementeres, hviler bl.a. på principperne om eksport af kon-

tante ydelser og sammenlægning af bopæls- og beskæftigelsesperio-

der til opfyldelse af eventuelle karensperioder for ret til ydelser.

Side

2/3

Ankaraaftalen fra 1964 omhandler bl.a. sociale sikringsydelser, der

grundlæggende svarer til de ydelser, der er omfattet af forordning

883. Der er i aftalen lagt op til eksport af kontante ydelser som følge

af gensidighedsprincippet.

Disse bestemmelser finder anvendelse på arbejdstagere, der lovligt

er beskæftiget på en medlemsstats område, samt på deres familie-

medlemmer, der lovligt er bosat i en medlemsstat.

Ankaraaftalens bestemmelser om eksport af kontante sociale sik-

ringsydelser og sammenlægning af perioder finder imidlertid ikke an-

vendelse, eftersom Rådet ikke har vedtaget en afgørelse om imple-

mentering af afgørelse nr. 3/80 til aftalen. Det indebærer fx, at dansk

social pension efter Ankaraaftalen alene kan udbetales under bopæl i

Danmark.

Danmark har imidlertid en bilateral socialsikringsaftale med Tyrkiet

fra 1976. Eftersom denne aftale bl.a. omhandler eksport af social

pension har tyrkiske statsborgere ret til at eksportere social pension

ed afsæt i de e aftale.”

Inger Støjberg

Merete Milo

Side

3/3