Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1869507_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 21. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 75 (alm.
del) efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 75:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt et familiemedlem til en tyrkisk
arbejdstager, der opfylder kravene om lovlig tilknytning til det danske
arbejdsmarked, har en særligt privilegeret adgang til det danske arbejdsmarked.
Kan ministeren kan bekræfte dette, og er det ensbetydende med, at en tyrkisk
statsborger, der får opholdstilladelse og arbejder i Danmark i 3 år, pr. automatik
opnår familiesammenføring på baggrund af bestemmelserne i artikel 7, stk. 1 i
afgørelse nr. 1/80, fordi et familiemedlem af en tyrkisk arbejdstager har ret til en
opholdstilladelse, da det ellers vil være umuligt for det pågældende
familiemedlem at have adgang til arbejdsmarked og beskæftigelse, hvis
vedkommende ikke opholder sig i Danmark.
Svar:
1.
Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale, der senere er blevet udmøntet i bl.a.
tillægsprotokol af 23. november 1970 og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af
19. september 1980.
Associeringsaftalen mv. giver økonomisk aktive tyrkiske statsborgere og deres
familiemedlemmer særlige rettigheder til at
fortsætte
et lovligt ophold i Danmark.
Derudover forbyder Associeringsaftalen mv. medlemsstaterne at opsætte
hindringer for den fri bevægelighed samt rettigheder for økonomisk aktive
tyrkiske statsborgere, der opholder sig i EU.
I Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 er fastlagt bl.a., i
hvilket omfang og på hvilke betingelser familiemedlemmer til en tyrkisk
statsborger, der på lovlig vis er tilknyttet en medlemsstats arbejdsmarked, kan
forblive i medlemsstaten i medfør af associeringsaftalen.
19. marts 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 3883
384117
Side
1/2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvorvidt et familiemedlem til en tyrkisk arbejdstager, der opfylder kravene om lovlig tilknytning til det danske arbejdsmarked, har en særligt privilegeret adgang til det danske arbejdsmarked, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
Af artikel 7, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 fremgår således
følgende:
”Når tyrkiske arbejdstagere har tilk yt i g til det lovlige
arbejdsmarked i en medlemsstat, har deres familiemedlemmer,
såfremt de har fået tilladelse til at flytte til den pågældende
medlemsstat,
-
efter at have haft lovlig bopæl dér i mindst tre år, og under
forbehold af den fortrinsret, som gives arbejdstagere fra
Fællesskabets medlemsstater, ret til at modtage enhver form for
tilbud om beskæftigelse;
efter at have haft lovlig bopæl dér i mindst fem år, fri adgang til
at odtage e hver for for lø et beskæftigelse.”
-
Som det fremgår af bestemmelsen, giver artikel 7, stk. 1, ikke familiemedlemmer
til en tyrkisk arbejdstager ret til indrejse og ophold i en medlemsstat, men
derimod ret til
fortsat
ophold under visse betingelser.
Retten til fortsat ophold i medlemsstaten for familiemedlemmer til en tyrkisk
arbejdstager efter artikel 7 i afgørelse nr. 1/80 er således betinget af, at
familiemedlemmet har opnået opholdstilladelse i Danmark efter nationale regler,
dvs. udlændingelovens regler.
2.
Som det fremgår ovenfor, giver artikel 7, stk. 1, ikke familiemedlemmer til en
tyrkisk arbejdstager ret til indrejse og ophold i en medlemsstat, men alene ret til
fortsat
ophold under visse betingelser.
EU-Domstolens dom af 10. juli 2014 i sagen C-138/13, Dogan, vedrører
anvendelse af stand still-klausulen i associeringsaftalens tillægsprotokol af 23.
november 1970 i forhold til materielle betingelser for familiesammenføring ved
første
indrejse i en situation, hvor en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger med
ophold i en medlemsstat ønsker familiesammenføring med et familiemedlem, der
ikke selv er eller agter at være økonomisk aktiv.
Justitsministeriet har i et notat af 17. september 2014 foretaget en nærmere
vurdering af dommen. Notatet, der ved brev af samme dato er sendt til
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik (Alm. del
bilag 140),
er vedlagt.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
2/2