EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvilke af Europarådets medlemslande, der på linje med Danmark har vedtaget at gøre dommene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gældende, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

8. februar 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Mikkel Lindberg Laur-

sen

Sagsnr.: 2018-0032/06-0031

Dok.:

629784

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 60 (Alm. del), som Folketingets

Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).

Søren Pape Poulsen

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvilke af Europarådets medlemslande, der på linje med Danmark har vedtaget at gøre dommene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gældende, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 60 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren

bedes oplyse, hvilke af Europarådets medlems-

lande, der på linje med Danmark har vedtaget at gøre dommene

fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gældende. Der

tænkes på inkorporeringsloven (LBK nr. 750 af 19. oktober

1998), idet det bemærkes, at flere medlemmer af Europarådet,

herunder Italien, Grækenland og flere andre EU-lande, ikke in-

korporerer alle domme fra Menneskerettighedsdomstolen som

Danmark gør. Ministeren bedes redegøre for denne forskel i

praksis landene imellem, ligesom det i øvrigt bedes oplyst, hvor-

dan den gældende lov gælder for Grønland og Færøerne, jf. in-

korporeringslovens § 5.”

Svar:

Det kan generelt oplyses, at det følger af Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonventions artikel 46, stk. 1, at medlemsstaterne forpligter sig til at

rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige dom i

enhver sag, som de er parter i. Heraf følger, at domme fra Menneskeret-

tighedsdomstolen alene er bindende for den eller de stater, der er part i sa-

gen.

Danmark er imidlertid forpligtet til at overholde konventionen, som den for-

tolkes af Menneskerettighedsdomstolen. Menneskerettighedsdomstolens

domme må

–

uanset om de er afsagt i en sag mod Danmark eller et andet

land

–

derfor tages i betragtning, når konventionens rækkevidde vurderes,

idet Danmark ellers vil kunne forvente at blive dømt i en eventuel fremtidig

sag.

Spørgsmålet om betydningen af domme mod andre medlemsstater for dan-

ske domstole og andre myndigheders anvendelse af Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention er omtalt i forarbejderne til lov nr. 285 af 29.

april 1992, som inkorporerede Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention i dansk ret (inkorporeringsloven). Det fremgår af pkt. 4.1 i de al-

mindelige bemærkninger til forslaget til loven (lovforslag nr. 230 fremsat

den 19. februar 1992), at Højesteret i en række domme afsagt i slutningen

af 1989 havde fastslået, at der består en pligt for danske domstole og andre

myndigheder til så vidt muligt at lægge Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention og den praksis, som knytter sig hertil, til grund ved fortolk-

ningen af dansk ret. I den forbindelse er det ikke afgørende, om der er tale

om praksis vedrørende Danmark eller en anden stat.

Spørgsmålet om, hvorvidt det har betydning, at den pågældende afgørelse

er truffet efter inkorporeringsloven, er endvidere omtalt generelt i forhold

til menneskerettighedskonventioner, herunder Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention, i betænkning nr. 1407/2001 om inkorporering af men-

neskerettighedskonventioner i dansk ret. Det fremgår af betænkningen, side

298, at der efter udvalgets opfattelse ikke er grundlag for at sondre mellem

afgørelser m.v. truffet forud for tidspunktet for en inkorporering og senere

trufne afgørelser m.v. Hvad enten en afgørelse m.v. er yngre eller ældre end

en lov om inkorporering, bør praksis fra komitéerne efter udvalgets opfat-

telse inddrages ved fortolkningen og anvendelsen af konventionerne.

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af opdaterede oplysninger om, hvilken

status domme mod andre medlemsstater har i de øvrige Europarådslandes

nationale retssystemer.

Det følger af inkorporeringslovens § 5, at loven ikke gælder for Grønland

og Færøerne, men at den ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes

i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og

færøske forhold tilsiger.

Inkorporeringsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998) blev

med virkning fra den 1. maj 2000 sat i kraft for Færøerne ved kongelig an-

ordning nr. 136 af 25. februar 2000 om ikrafttræden for Færøerne af lov om

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Inkorporeringsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998) blev

med virkning fra den 1. oktober 2001 sat i kraft for Grønland ved kongelig

anordning nr. 814 af 18. september 2001 om ikrafttræden for Grønland af

lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.