Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1847342_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. december 2017
Enheden for Internatio-
nalt Politisamarbejde
Anna Seneberg Winkel
2017-0032/06-0017
584166
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets
Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 21. november 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om forsinkelser ved fremskaffelse af oplysninger i forbindelse med Europol, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, om ministeren er enig i vurderingen fra
politiinspektør ved Nationalt Efterforskningscenter, Michael
Kjeldgaard, når denne i artiklen "Nu klapper Europols registre i
for dansk politi" (DR Nyhederne, den 2. november 2017) udtaler,
at der med den nye Europol-aftale vil være forsinkelser for dan-
ske betjente, når der skal indhentes oplysninger fra Europols re-
gister, sammenlignet med situationen før 1. maj 2017. I bekræf-
tende fald bedes ministeren oplyse præcis hvori forsinkelsen op-
står, samt vurdere, hvor store forsinkelser der konkret er tale om.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at lande, som er medlem-
mer af Europol, har egen adgang (terminaladgang) til Europol In-
formation System (EIS), og at medarbejdere med adgang til ter-
minalerne kan foretage direkte søgninger i EIS, ligesom opdate-
ring/lagring af oplysninger kan foretages direkte i EIS af de en-
kelte medlemsstater.
Som konsekvens af, at Danmark ikke længere er medlem af Eu-
ropol, har dansk politi mistet denne terminaladgang, og dansk po-
liti har efter den 1. november 2017 hverken kunne foretage søg-
ninger i eller uploade informationer til EIS.
Danmark indgik den 29. april 2017 en aftale med Europol om
operativt og strategisk samarbejde. Aftalen giver ikke Danmark
direkte søgeadgang i EIS, men Danmark har fået en særlig ord-
ning i forhold til søgning og registrering i Europols databaser,
hvor dansktalende Europol-ansatte hos Rigspolitiet i Ejby og hos
Europol i Haag kan foretage søgninger og registrere oplysninger
for Danmark.
Det er Rigspolitiets vurdering, at ordningen sikrer, at dansk politi
uanset tidspunktet på døgnet kan udveksle oplysninger med Eu-
ropol med den nødvendige hurtighed og smidighed. Det kan ikke
udelukkes, at det konkret kan komme til at tage lidt længere tid at
fremskaffe oplysninger sammenlignet med situationen før den 1.
november 2017. Efter Rigspolitiets opfattelse er ordningen imid-
lertid operativt tilfredsstillende, idet eventuelle forsinkelser ikke
vurderes at ville have operativ betydning.
Der er tale om en relativt ny ordning, som løbende evalueres, og
hvis det viser sig nødvendigt at tilføre yderligere ressourcer, vil
dette ske.”
2