Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 20. december 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 52 (alm.
del) efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 52:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange asylsøgere, der i henhold til EU's
midlertidige omfordelingsmekanisme er omfordelt til de baltiske lande samt hvor
mange af disse tildelte asylsøgere, der efterfølgende er rejst væk eller forsvundet
fra landene?
Svar:
Som oplyst i mit foreløbige svar af 18. januar 2017 fremgår det af oplysninger fra
Europa-Kommissionen, at der under den midlertidige omfordelingsmekanisme fra
juli 2015 pr. 22. december 2017 er omfordelt i alt 145 asylansøgere fra
Grækenland og Italien til Estland, 321 asylansøgere til Letland og 384 asylansøgere
til Litauen.
Ministeriet har foretaget en høring af Estland, Letland og Litauen med henblik på
indhentelse af oplysninger om antallet af omfordelte personer, der efterfølgende
har forladt de pågældende lande.
Estland har oplyst, at ca. halvdelen af de omfordelte personer efter at være blevet
meddelt opholdstilladelse har taget længerevarende ophold andre steder i
Schengenområdet.
Letland har oplyst, at man ikke har oplysninger om antallet af omfordelte
personer, der har forladt landet efter at være blevet meddelt opholdstilladelse.
Det oplyses dog, at der har været enkelte sager, hvor omfordelte personer har
forladt Letland, og efterfølgende er blevet returneret til Letland.
9. februar 2018
Internationalt
udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 31
362772
Side
1/2