EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om betydningen for det offentlige forbrug i Danmark, hvis danske virksomheder ikke havde adgang til EU’s indre marked, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 24.

september 2018

Spørgsmål

Vil ministeren

–

med udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens analyse fra januar 2017

”Det indre markeds økonomiske betydning for Danmark” –

redegøre for, hvad det

ville betyde for det offentlige forbrug i Danmark, hvis danske virksomheder ikke

havde adgang til EU’s indre marked, hvorved BNP ifølge

analysen ville være 100 mia.

kr. mindre, i en situation hvor det lavere økonomiske råderum skulle finansieres ved

et lavere offentligt forbrug? Ministeren bedes samtidig opgøre, hvad det lavere offent-

lige forbrug ville svare til i antallet af:

a. SOSU-assistenter

b. Sygeplejersker

c. Politibetjente

d. Folkeskolelærere.

Svar

Danmark er i dag et af de rigeste lande i verden. Det hænger blandt andet sammen

med, at produktivitetsniveauet er højt. Det vil sige, at danske virksomheder og

medarbejdere er blandt dem, som er mest effektive til at skabe værdi med de res-

sourcer, som anvendes i produktionen.

En af grundene til det høje produktivitetsniveau i Danmark er EU’s indre marked.

Det giver danske virksomheder muligheder for at afsætte deres produkter på et

langt større marked, sikrer større konkurrence og fremmer investeringer, arbejds-

deling og vidensudveksling på tværs af EU-landene.

EU’s indre marked sikrer endvidere fri bevægelighed for arbejdskraften. Det giver

danske virksomheder bedre adgang til den arbejdskraft og de kompetencer de har

brug for. Arbejdskraftens fri bevægelighed spiller endvidere en vigtig rolle i for-

hold til at dæmpe konjunkturudsving i den danske ledighed.

Et fald i produktiviteten, svarende til vurderingen i den analyse, der henvises til i

spørgsmålet, vil have væsentlige, negative konsekvenser for levestandarden for

danske familier og for udviklingsmulighederne for danske virksomheder,

jf. Svar på

Europaudvalgets spørgsmål 388 (Alm. del) af 20. september 2018.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om betydningen for det offentlige forbrug i Danmark, hvis danske virksomheder ikke havde adgang til EU’s indre marked, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 3

I den nævnte analyse falder BNP med 100 mia. kr. svarende til ca. 5 pct., hvis

Danmark ikke deltager i det indre marked. Heraf kommer omkring 1 pct.-point

fra et fald i arbejdsstyrken som følge af et mindre omfang af udenlandsk arbejds-

kraft. Dermed svarer analysens resultater til et fald i produktiviteten på ca. 4 pct.

som følge af udtræden af det indre marked.

Det er derfor i den stiliserede beregning nedenfor lagt til grund, at produktiviteten

falder med 4 pct., og at det slår fuldt igennem på lønningerne og selskabsindkom-

sten ved uændret lønkvote i den private sektor.

Hvis det reale offentlige forbrug (herunder det offentliges køb af varer og tjene-

ster fra den private sektor) og det reale niveau for de offentlige investeringer til-

passes den lavere produktivitet i den private sektor, vil et ændret produktivitetsni-

veau som udgangspunkt være omtrent neutralt for de offentlige finanser, da de

offentlige udgifter og indtægter i så fald påvirkes nogenlunde parallelt. Det skyl-

des, at lønninger i den private og offentlige sektor følges ad, og hovedparten af de

offentlige indkomstoverførsler følger satsreguleringen.

Inden for planlægningshorisonten, som aktuelt går til 2025, vil et lavere produkti-

vitetsniveau imidlertid forværre den offentlige saldo, når realvækstraten i det of-

fentlige forbrug og de offentlige investeringer fastholdes. Det skønnes, at den

offentlige saldo under disse forudsætninger vil blive forværret med i størrelsesor-

denen 0,6 pct. af BNP svarende til ca. 13 mia. kr. (2019-niveau).

Beregningstek-

nisk er det i denne modelberegning lagt til grund, at de strukturelle virkninger på

produktivitet og BNP, og derigennem de offentlige finanser, vil være slået igen-

nem i 2025.

Belastningen af de offentlige finanser vil svare til mere end en halvering af det

finanspolitiske råderum, som i den seneste mellemfristede fremskrivning fra au-

gust 2018 udgør ca. 23�½ mia. kr. målt i forhold til udgiftsniveauet i 2019. Hvis

danske virksomheder ikke længere har adgang til EU’s indre marked vil det såle-

des

–

udover højere priser og lavere lønninger

–

altså også indebære et væsentligt

mindre råderum i finanspolitikken og således dårligere muligheder for at prioritere

vækst i udgifterne til offentlig service, lavere skatter og afgifter eller andre løbende

prioriteringer.

Med hensyn til de beregningstekniske forudsætninger bag det angivne skøn er det

som nævnt lagt til grund, at der sker et gradvist fald i BNP på 4 pct. som følge af

lavere produktivitet i forhold til grundforløbet, som er fuldt realiseret i 2025. Fal-

det i timeproduktiviteten er antaget at have fuldt gennemslag på timelønnen i både

den private og offentlige sektor. Det er i forlængelse heraf lagt til grund for bereg-

Dette er en forsimplende antagelse, da der vil være forskel på gennemslaget af at udtræde af det indre marked på produk-

tivitet mv. for de forskellige brancher.

Der er i denne beregning ikke taget højde for, at hvis Danmark ikke var en del af EU’s indre marked ville det have betyd-

ning for befolkningssammensætningen. Som følge af arbejdskraftens frie bevægelighed bor der beskæftigede EU-borgere i

Danmark med deres familie og der er EU-borgere som pendler til Danmark. Vestlige indvandrere har i gennemsnit et

positivt nettobidrag til de offentlige finanser,

jf. Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015

(Finansministeriet, februar

2018). Dette forhold vil sandsynligvis forværre de offentlige finanser yderligere.

Side 3 af 3

ningen, at overførselsindkomster som følger lønudviklingen nedjusteres parallelt

med lønudviklingen

, mens overførsler som følger prisudviklingen er uændrede.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Satsreguleringen af indkomstoverførsler følger udviklingen i Dansk Arbejdsgiverforenings timefortjeneste ekskl. genetillæg

som opgjort i StrukturStatistikken to år tidligere. Det er i denne beregning antaget, at der sker fuld tilpasning satsregulerin-

gen til det lavere lønniveau inden for perioden.