Folketingets Europaudvalg
Via Udenrigsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Europaudvalget har i brev af 24. september 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 405
alm. del, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 405:
”Vil ministeren oplyse forskellen i forhold til situationen nu –
opgjort i tabel- og
grafform
–
på antallet af personer i beskæftigelse ved følgende scenarier:
a. Hvis den nuværende tilgang af udenlandsk arbejdskraft fortsætter til 2030
b. Hvis virksomheder får adgang til den arbejdskraft de har brug for frem til
2030
c. Hvis man lukker for udenlandsk arbejdskraft frem til 2030.”
Svar:
Dansk økonomi er inde i en højkonjunktur. Beskæftigelsen er rekordhøj, ledighe-
den fortsætter med at falde, og erhvervslivet melder om mangel på arbejdskraft.
Det er vigtigt, at virksomhederne kan få de hænder, der er brug for, da det ellers
kan betyde, at de må takke nej til ordrer, som kan koste danske arbejdspladser og
gå ud over væksten i dansk økonomi.
Det ligger derfor regeringen meget på sinde, at virksomhederne kan få de hænder
de har brug for. Vi har med partierne bag beskæftigelsesreformen afsat omkring
100 mio. kr., der her og nu skal være med til at opkvalificere ledige. Men det kan
ikke stå alene. Regeringen ønsker derfor også at gøre det lettere for virksomheder-
ne at hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Udenlandsk arbejdskraft er vigtig for det danske velfærdssamfund, men er også
vigtig som en buffer mod konjunkturudsving. Den udenlandske arbejdskraft er i
særlig grad beskæftiget i brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft
1
. Dermed re-
duceres de tab, som disse virksomheder og samfundet ville opleve, hvis virksom-
hederne måtte sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.
Det er derfor bekymrende, at bl.a. Socialdemokratiet ikke vil være med til at gøre
det lettere for virksomhederne at ansætte kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det
kan have negative følger for den fremtidige vækst og beskæftigelse, hvis vi ikke vi-
ser rettidig omhu. Vi fremlægger derfor regeringens forslag på området som forslag
1
”Mobilitet
J.nr.
2018 - 6005
blandt udenlandsk arbejdskraft” af Højbjerre Brauer Schultz for Beskæftigelsesministeri-
et
.