Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1960073_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
29. oktober 2018
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 384 (Alm. del) af 20.
september 2018
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse BNP pr. indbygger i alle 28 EU-lande fra 2009 og frem til
i dag samt oplyse den samlede BNP-vækst fra 2009 til 2017 i alle 28 EU-lande?
Svar
Danmark havde både i 2009 og 2017 det 5. højeste BNP pr. indbygger blandt de
28 EU-lande,
jf. figur 1 og 2.
I
bilagstabel 1
er vist BNP pr. indbygger i de enkelte år i
perioden 2009-2017. Det bemærkes, at tallene for Luxembourg ikke er reelt sam-
menlignelige, bl.a. fordi en betydelig del af produktionen i landet udføres af per-
soner, der er bosat i omkringliggende lande. BNP-tallene for Irland er desuden
påvirket af registreret restindkomst i forbindelse med internationale koncerner,
der i vidt omfang føres tilbage til virksomhedsejernes hjemlande, jf. desuden også
nedenfor. Som udgangspunkt er bruttonationalindkomsten (eller principielt netto-
nationalindkomsten, som dog er mere usikkert eller mangelfuldt opgjort) et bedre
mål for sammenligning af materiel velstand på tværs af lande end BNP.
Figur 1
BNP pr. indbygger i 28 EU-lande, 2009
1000 US Dollars
90
80
70
Figur 2
BNP pr. indbygger i 28 EU-lande, 2017
1000 US Dollars
90
80
70
1000 US Dollars
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1000 US Dollars
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
60
50
40
60
50
40
30
20
10
0
BGR
ROU
LVA
LTU
POL
HRV
EST
HUN
SVK
MLT
PRT
SVN
CZE
GRC
EU
ESP
CYP
ITA
FRA
UK
DEU
FIN
BEL
SWE
DK
AUT
IRL
NLD
LUX
30
20
10
0
Anm.: BNP pr. indbygger er opgjort i løbende priser og løbende købekraftsparitet.
Kilde: OECD.
I perioden fra 2009 til 2017 har Danmark haft en samlet BNP-vækst omtrent på
niveau med gennemsnittet for EU-landene,
jf. figur 3.
Det afspejler bl.a., at vækst-
potentialet er højere i de EU-lande, der i udgangspunktet har et lavere BNP pr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
BGR
HRV
ROU
LVA
GRC
HUN
POL
SVK
PRT
LTU
EST
SVN
CYP
CZE
ESP
MLT
ITA
EU
FRA
UK
FIN
BEL
SWE
DEU
DK
AUT
NLD
IRL
LUX
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om BNP pr. indbygger i alle 28 EU-lande fra 2009, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
1960073_0002.png
Side 2 af 4
indbygger. Desuden har udviklingen i arbejdsstyrken, herunder som følge af be-
folkningsændringer, en betydning for BNP-væksten. Irland har i perioden haft en
meget kraftig BNP-vækst, der bl.a. skyldes at en række internationale virksomhe-
der har henlagt ejerskabet af deres intellektuelle rettigheder til Irland og at afkast
af disse nu indgår i Irlands BNP.
Figur 3
Real BNP-vækst fra 2009-2017
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
0
-10
-20
-30
NLD
FRA
SVN
CZE
LUX
BEL
ESP
AUT
SVK
PRT
EST
FIN
CYP
HUN
BGR
DEU
HRV
GRC
ROU
POL
MLT
ITA
SWE
Kilde: OECD
Det forhold, at BNP-væksten i Danmark er lavere end i visse sammenlignelige
lande som Storbritannien, Tyskland og Sverige er ikke udtryk for, at Danmark
velstandsmæssigt er sakket agterud.
Analysen
Hvordan har Danmark klaret sig siden finanskrisen?,
Nationalbanken(2018)
viser, at Danmark velstandsmæssigt siden 2007 har klaret sig bedre eller på niveau
med sammenlignelige lande, bortset fra Tyskland,
jf. figur 4.
Figur 4
Velstandsudviklingen i udvalgte lande 2007-2016 - Bytteforholdskorrigeret BNI pr. 20-64-årige.
Pct.
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
Finland
BNP
Holland
Befolkning
UK
Bytteforhold
Danmark
Sverige
Kapitalindkomst
USA
Tyskland
Pct.
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
LVA
Korrigeret BNI pr. indbygger
Kilde: Nationalbanken, 2018.
LTU
IRL
EU
DK
UK
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om BNP pr. indbygger i alle 28 EU-lande fra 2009, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 3 af 4
Analysen viser, at BNP-væksten
–
altså de producerede mængder
–
er steget mere
i flere af de andre lande. En betydelig befolkningstilvækst har imidlertid også be-
tydet, at væksten i lande som Sverige, Storbritannien og USA skal dække en større
befolkning. Når væksten måles i forhold til befolkningen (eller de 20-64-årige,
som i figur 4) mindskes forskellen mellem Danmark og disse lande.
Men velstandsudviklingen afhænger ikke alene af BNP-væksten pr. indbygger (20-
64-årige) opgjort i mængder. Et stigende bytteforhold (dvs. den relative pris på
Danmarks eksport af varer og tjenester i forhold til prisen på Danmarks import af
varer og tjenester) giver stigende købekraft og velstand. For en given mængde
eksport kan Danmark importere og forbruge flere udenlandske varer og tjenester.
På tilsvarende vis kan velstanden forøges ved stigende nettokapitalindkomst fra
udlandet, dvs. den indkomst, der skyldes afkast af på nettoformuen i udlandet.
Dette velstandsbidrag afspejler, at Danmark ikke længere har en stor gæld til ud-
landet, men derimod en stor og stigende udlandsformue.
Både et stigende bytteforhold og stigende nettokapitalindkomst fra udlandet har
–
i modsætning til i flere af de andre sammenlignelige lande
–
bidraget til at øge
Danmarks velstand pr. indbygger efter finanskrisen, der ovenfor er opgjort som
bytteforholdskorrigeret BNI-vækst pr. 20-64-årige.
I perioden fra 2007 til 2016 har velstandsudviklingen fx i USA været negativt på-
virket af et faldende bytteforhold. I lande som Holland, Storbritannien og Sverige
har velstandsudviklingen været negativt påvirket af faldende nettokapitalindkomst
fra udlandet.
Landene omkring os har således ikke klaret sig velstandsmæssigt bedre end Dan-
mark
–
på nær Tyskland.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om BNP pr. indbygger i alle 28 EU-lande fra 2009, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
1960073_0004.png
Side 4 af 4
Bilag 1
Tabell 1
BNP pr. indbygger (US Dollars)
2009
Område
Den Europæiske
Union
Belgien
Bulgarien
Cypern
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Irland
Italien
Kroatien
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
32.246
38.002
13.881
33.882
40.333
20.481
37.823
34.687
30.360
41.580
34.228
20.021
16.866
18.143
82.192
26.137
44.570
19.077
26.464
16.490
22.922
27.444
32.382
34.772
39.688
27.469
37.689
20.648
40.928
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
33.352
40.091
14.673
33.263
43.047
21.573
38.775
35.944
28.176
43.338
34.719
19.797
17.578
20.110
85.598
27.839
45.093
20.809
27.335
16.983
24.809
27.763
31.964
36.051
41.673
27.582
39.955
21.556
42.059
34.713
41.452
15.676
33.192
44.408
24.501
40.683
37.448
26.141
44.953
35.935
20.730
19.782
22.854
91.814
28.619
46.599
22.576
26.780
17.908
25.836
28.805
32.073
36.805
43.809
28.796
42.693
22.841
44.469
35.266
42.586
16.208
31.915
44.809
25.973
40.620
37.684
25.284
46.304
35.757
21.152
21.260
24.658
91.527
29.435
47.280
23.542
26.454
18.930
26.654
28.906
31.993
37.908
44.774
29.051
43.564
23.094
46.478
36.506
43.746
16.571
30.621
46.743
27.450
41.293
39.529
26.098
48.006
35.885
21.798
22.675
26.661
95.246
31.058
49.255
24.423
27.899
19.792
27.900
29.803
32.623
39.519
45.722
30.496
45.232
24.464
47.937
37.564
44.721
17.534
30.390
47.905
28.937
41.463
40.145
26.839
51.250
36.071
22.071
23.802
28.174
100.934
33.206
49.239
25.298
28.747
20.616
28.928
30.857
33.728
40.878
46.573
32.265
47.190
25.518
48.814
38.520
45.639
18.116
31.531
48.688
29.165
42.064
40.565
26.840
68.779
36.628
22.778
24.513
28.789
101.524
35.727
50.029
26.283
29.532
21.559
29.620
31.472
34.882
41.748
47.910
33.479
47.892
26.189
49.925
39.735
46.785
19.243
33.372
49.021
30.565
43.446
41.358
27.117
70.880
38.581
23.860
25.704
30.002
102.594
37.277
50.961
27.094
30.822
23.130
30.487
32.730
36.339
42.757
48.690
34.714
49.187
26.741
50.924
41.238
48.140
20.827
35.085
51.496
32.585
44.956
42.858
27.967
75.304
39.621
24.993
27.813
32.411
104.027
39.313
52.799
28.782
31.905
25.775
31.575
34.886
38.116
43.402
50.032
36.350
50.878
28.215
52.512
Anm.: Løbende priser og løbende PPP
Kilde: OECD