Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1836915_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
18. december 2017
Enheden for Internatio-
nalt Politisamarbejde
Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel
Sagsnr.: 2017-0032/06-0023
Dok.:
588776
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 37 (Alm. del), som Folketingets
Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 27. november 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om fremlæggelse af alternative løsningsforslag i de tilfælde hvor regeringen mener, at det danske retsforbehold har negative konsekvenser i forhold til ny EU-regulering, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 37 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Med
reference til justitsministerens forelæggelse af rådsmøde
retlige og indre anliggender i Folketingets Europaudvalg den 6.
oktober 2017 vedr. forordningsforslag om gensidig anerkendelse
af afgørelser om indefrysning og konfiskation og forslag om
ECRIS-TCN anmodes regeringen om fremover at fremlægge al-
ternative løsningsforslag i de tilfælde hvor regeringen mener, at
det danske retsforbehold har negative konsekvenser i forhold til
ny EU-regulering. Disse alternative løsningsforslag skal naturlig-
vis respektere retsforbeholdet, men kan omfatte initiativer på na-
tionalt, EU, europæisk og internationalt niveau. Første gang gæl-
der forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiska-
tion (KOM(2016)0819) og forslaget til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oprettelse af et centralt system til bestem-
melse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger
om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse
personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte
det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre
(ECRIS-TCN-systemet) (KOM (2017) 0344).”
Svar:
1.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget kræver en effektiv bekæmpelse
af kriminalitet og terrorisme et tæt europæisk politisamarbejde.
Lissabon-Traktaten har medført, at alle nye retsakter på det strafferetlige og
politimæssige område er overstatslige. Det indebærer, at retsforbeholdet fin-
der anvendelse i forhold til sådanne retsakter. Danmark har således ikke
kunnet deltage i de nye retsakter, der er vedtaget på området siden Lissabon-
Traktatens ikrafttræden i 2009.
Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet medfører dog, at Danmark i
kraft af den såkaldte ”Schengen-teknikalitet” inden for seks måneder efter
vedtagelsen af foranstaltninger, der udgør en udbygning af Schengen-reg-
lerne, beslutter, om Danmark
på mellemstatsligt grundlag
vil tilslutte sig
foranstaltningen.
EU har en række karakteristika, som adskiller samarbejdet fra andet inter-
nationalt samarbejde. EU har bl.a. institutioner, der er uafhængige af med-
lemsstaterne, og som har selvstændige beføjelser (bl.a. Europa-Parlamentet,
Kommissionen og EU-Domstolen), institutionerne kan vedtage regler, der
er bindende for medlemsstaterne, selv om én eller flere af disse måtte have
stemt imod, EU-retsakter kan have direkte virkning i medlemsstaterne for
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om fremlæggelse af alternative løsningsforslag i de tilfælde hvor regeringen mener, at det danske retsforbehold har negative konsekvenser i forhold til ny EU-regulering, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
borgerne og have forrang for nationale regler. Desuden er EU kendetegnet
af et selvstændigt håndhævelsessystem til sikring af, at EU-retlige rettighe-
der og forpligtelser respekteres (Kommissionen, EU-Domstolen og Retten).
Samarbejdet i EU er på den baggrund på en række parametre langt mere
effektivt end internationalt samarbejde i almindelighed. Det skyldes bl.a., at
der inden for samarbejdet etableres institutioner, som f.eks. Europol, og sy-
stemer, som f.eks. ECRIS-TCN, der medfører, at det bliver muligt for de
nationale myndigheder at søge efter straffedomme mod tredjelandsstatsbor-
gere, der er afsagt i andre medlemsstater. I den forbindelse er det naturligvis
også centralt, at EU-retsakterne indeholder relevante databeskyttelsesgaran-
tier, som alle medlemsstater skal overholde. Desuden omfatter EU-samar-
bejdet hovedparten af Danmarks nabolande, hvor den danske interesse i et
tæt samarbejde sædvanligvis vil være størst.
Det overvejes naturligvis løbende, hvordan danske interesser kan varetages
i lyset af retsforbeholdet, men i almindelighed vil Danmark ikke selv eller i
samarbejde med enkelte andre lande kunne etablere ordninger, der sikrer et
lige så effektivt samarbejde på det politimæssige område. Det var bl.a. bag-
grunden for folkeafstemningen om tilvalgsordningen i 2015.
Det er i den forbindelse naturligt i grund- og nærhedsnotater, samlenotater
mv. vedrørende retsakter, som Danmark ikke deltager i på grund af retsfor-
holdet, at redegøre for konsekvenserne af en manglende dansk deltagelse og
mulighederne for at varetage danske interesser i lyset af retsforbeholdet.
Danmark vil endvidere konkret kunne anmode Kommissionen om, at der
indledes forhandlinger om dansk tilknytning til en retsakt. Dette er som be-
kendt sket i forhold til Europol-forordningen og PNR-direktivet. Sådanne
forhandlinger er dog oftest langvarige og komplicerede, og Danmark skal i
hvert enkelt tilfælde overbevise Kommissionen om, at indgåelse af en pa-
rallelaftale er i både Danmarks og EU’s interesse.
2.
I forhold til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation følger
regeringen forhandlingerne tæt med fokus på at sikre, at Danmark fortsat
kan samarbejde effektivt med de øvrige medlemsstater i sager om grænse-
overskridende kriminalitet, hvis forslaget vedtages.
3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om fremlæggelse af alternative løsningsforslag i de tilfælde hvor regeringen mener, at det danske retsforbehold har negative konsekvenser i forhold til ny EU-regulering, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
De nuværende rammeafgørelser og den kommende forordning er grundlæg-
gende en videreudvikling af de almindelige internationale regler om rets-
hjælp. I det omfang Danmark ikke vil kunne samarbejde med de øvrige med-
lemsstater på dette grundlag, vil Danmark fremadrettet kunne fremsende an-
modninger om retshjælp til de øvrige EU-lande på samme vis, som det i dag
sker i forhold til lande uden for EU. Disse anmodninger vil i så fald ikke
være omfattet af bl.a. de svarfrister, der fremgår af rammeafgørelserne og
forordningsforslaget.
Danmark vil
hvis forordningsforslaget vedtages
kunne anmode Kom-
missionen om, at der indledes forhandlinger om indgåelse af en aftale om
dansk tilknytning i retsakten.
3.
Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om oprettelse af et
centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med
oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og stats-
løse personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det eu-
ropæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-sy-
stemet) supplerer et fremsat forslag til direktiv fra 2016, der har til formål
at regulere den decentraliserede udveksling af oplysninger om straffe-
domme afsagt over tredjelandsstatsborgere. Forslagene udbygger det eksi-
sterende ECRIS-system.
Danmark vil
efter vedtagelsen af direktivet og forordningen
fortsat
kunne anmode de øvrige medlemsstater om oplysninger om tredjelands-
statsborgere. Danmark vil dog på grund af retsforbeholdet ikke kunne be-
nytte de nye muligheder for via ECRIS-TCN-systemet nemt at finde ud af,
hvilke lande der har oplysninger om tredjelandsstatsborgeres straffedomme.
Det er naturligvis vigtigt, at Danmark bevarer et godt og konstruktivt sam-
arbejde med de øvrige medlemsstater om udveksling af oplysninger om
tredjelandsstatsborgeres straffedomme, når de andre medlemsstater tager
det nye system i brug.
Regeringen vil derfor også i de videre forhandlinger af forslagene om
ECRIS have fokus på eventuelle udfordringer for Danmarks fortsatte mu-
ligheder for at udveksle oplysninger tredjelandsstatsborgere med de øvrige
medlemsstater.
4
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om fremlæggelse af alternative løsningsforslag i de tilfælde hvor regeringen mener, at det danske retsforbehold har negative konsekvenser i forhold til ny EU-regulering, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Danmark vil desuden
når forslaget måtte være blevet vedtaget
kunne
anmode Kommissionen om, at der indledes forhandlinger om indgåelse af
en aftale om dansk tilknytning til retsakten.
5