Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-125
EUN
5. marts 2018
EUU alm.del
–
svar på spørgsmål 36 fra Søren Søndergaard
stillet den 27. november 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Hvad er ministerens kommentar til, at en tyrkisk domstol onsdag den 22.
november 2017
–
uden fremlæggelse af nogen form for bevis
–
besluttede
at forlænge fængslingen af Amnesty Internationals bestyrelsesformand,
Taner Kilic, frem til den 31. januar 2018
–
og hvordan har ministeren gjort
den tyrkiske regering bekendt med den danske regerings holdning til dette
overgreb?
Svar
Bestyrelsesformanden for Amnesty International i Tyrkiet, Taner Kilic,
blev tilbageholdt den 6. juni 2017 og formelt anholdt den 9. juni 2017.
Han er anklaget for at have installeret og anvendt applikationen ”Bylock”,
en krypteret beskedapplikation, der skulle have været central for
kommunikation internt i Gülen-bevægelsen, som de tyrkiske myndigheder
betragter som en terrororganisation. Kilic er videre anklaget for at have
gennemført pengetransaktioner i Bank Asya, som myndighederne mener
har nær tilknytning til Gülen-bevægelsen.
Sagen mod Taner Kilic behandles i det tyrkiske retssystem sammen med
lignende sager mod ti andre menneskerettighedsforkæmpere, som blev
anholdt den 5. juli 2017 i den såkaldte Büyükada-sag. Disse ti blev løsladt
mod kaution den 26. oktober 2017.
Den 22. november 2017 besluttede en tyrkisk domstol, at Taner Kilic
skulle forblive fængslet, idet retten vil afvente afhøringen af et anonymt
vidne samt endnu en rapport vedrørende brugen af Bylock.