Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1942963_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2018 - 5131
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 328 af 28. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om en redegørelse for regeringens holdning til, at EU-domstolen i en præjudiciel afgørelse (C-480/16), har givet en række udenlandske investeringsforeninger medhold i, at Danmark over en årrække i strid med EU-retten har opkrævet udbytteskat på aktieudbytter, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
1942963_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til, at EU-domstolen i en præjudiciel
afgørelse (C-480/16), har givet en række udenlandske investeringsforeninger medhold i,
at Danmark over en årrække i strid med EU-retten har opkrævet udbytteskat på aktieud-
bytter fra danske selskaber.
Svar
EU-Domstolens præjudicielle afgørelse i sag C-480/16 drejer sig om, hvorvidt EU-retten
er til hinder for, at Danmark kan opretholde en beskatningsordning, hvor danske mini-
mumsbeskattede investeringsinstitutter kan opnå fritagelse for udbytteskat af udbytter fra
danske selskaber, mens investeringsinstitutter, der er hjemmehørende i en anden med-
lemsstat end Danmark, ikke har mulighed for at opnå samme skattefritagelse.
EU-Domstolen konkluderer i sin afgørelse, at den danske lovgivning i sin nuværende ud-
formning er i strid med EU-retten. Afgørelsen fra EU-Domstolen medfører, at de danske
domstole nu skal fortolke betydningen heraf i forhold de verserende danske sager.
Det er endvidere vurderingen, at afgørelsen fra EU-Domstolen vil nødvendiggøre en ju-
stering af de danske regler om udbyttebeskatning af investeringsinstitutter. Den konkrete
udformning af reglerne er under overvejelse. Det bemærkes dog, at EU-Domstolen i sin
afgørelse angiver, at formålet med den danske beskatningsordning vil kunne opnås med
en mindre restriktiv ordning end den nuværende. EU-Domstolen henviser således i sin
afgørelse til, at den interne sammenhæng i beskatningsordningen kan opretholdes, hvis
der i samarbejde med de udenlandske investeringsinstitutter etableres en ordning, der sik-
rer den danske beskatning.
Regeringen er af den holdning, at der skal være gode investeringsvilkår i Danmark for
både danske og udenlandske investorer. Samtidig er det af høj prioritet at fastholde den
danske udbytteskat. Ved opfølgningen på EU-Domstolens afgørelse vil der således blive
lagt vægt på at sikre robuste danske skatteregler, samtidig med at Danmark overholder
sine EU-retlige forpligtelser. Det er umiddelbart vurderingen, at denne balance er mulig.
Side 2 af 2