Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1935292_0001.png
MINISTEREN
Dato
J. nr.
6. September 2018
2018-4189
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 13. august 2018 stillet mig følgende spørgsmål
(EUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 326:
Ministeren bedes oplyse, hvordan følgende ting sikres i forbindelse med, at
personer hentes til Europa fra lande uden for EU og ansættes til chaufførjobs i
europæiske transportvirksomheder: 1) ægtheden på førerbevis og identitet af
de pågældende personer, 2) at de pågældende har gennemført kvalificeret og
tilstrækkelig uddannelse til forsvarligt at kunne bestride chaufførjobs, 3) at de
pågældende har tilstrækkelig og dokumenteret viden om de europæiske færd-
selsregler.
Svar:
Jeg skal indledningsvist bemærke, at jeg med spørgsmålet om ”førerbevis” har
lagt til grund, at der henvises til chaufføruddannelsesbeviset.
Chauffører fra tredjelande, som ansættes i eller benyttes af virksomheder, der
er etableret i en medlemsstat, skal have gennemført en grundlæggende EU-
kvalifikationsuddannelse for visse førere i vejtransport for at kunne udøve er-
hvervet i EU. Dette følger af direktiv nr. 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grund-
læggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretø-
jer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej (herefter Ud-
dannelsesdirektivet).
Den enkelte chaufførs kvalifikationer dokumenteres ved udstedelsen af et
chaufføruddannelsesbevis eller ved anførsel af kode 95 på kørekortet. EU-
kørekort, herunder EU-harmoniserede koder (såsom kode 95), anerkendes
gensidigt mellem medlemslandene.
Chaufføruddannelsesbeviset udstedes efter fælleseuropæiske standarder, som
fremgår af bilag 2 i Uddannelsesdirektivet. Chaufføruddannelsesebevisets ægt-
hed kontrolleres ved hjælp af sikkerhedsforanstaltninger, som er indbyggede i
selve kortet. Chaufføruddannelsesbeviser udstedt i andre EU-lande anerkendes
som udgangspunkt, men i tvivlstilfælde kan der tages kontakt til udstederlan-
det for at verificere et korts ægthed og gyldighed.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om, hvordan ægtheden på førerbevis sikres i forbindelse med, at personer hentes til Europa fra lande uden for EU og ansættes til chaufførjobs i europæiske transportvirksomheder, til transport- bygnings- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
1935292_0002.png
Det fremgår af artikel 1 i Uddannelsesdirektivet, at det finder anvendelse på
kørsel udført af statsborgere i en medlemsstat eller af tredjelandsstatsborgere,
der er ansat i eller benyttes af en virksomhed, der er etableret i en medlemsstat.
Chauffører ansat i transportvirksomheder i medlemsstater skal derfor have
gennemført en grundlæggende kvalifikationsuddannelse for at kunne udøve
erhvervet i EU. Dette dokumentes ved et chaufføruddannelsesbevis eller ved
anførsel af kode 95 på kørekortet.
Personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, kan føre motordrevet køre-
tøj her i landet, hvis kørekortet er udstedt i et andet EU- eller EØS-land, eller
hvis kørekortet er færøsk, grønlandsk eller et midlertidigt kørekort fra de andre
nordiske lande. Derudover kan der føres køretøj på andre udenlandske køre-
kort, hvis kørekortet er udfærdiget med latinske bogstaver, eller hvis det er
ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk. Endelig kan der køres
på et internationalt kørekort.
Personer, der erhverver fast bopæl i Danmark, og som ikke er i besiddelse af et
kørekort udstedt i et EU/EØS-land eller Færøerne, skal have ombyttet deres
kørekort, såfremt de ønsker at føre motordrevet køretøj i Danmark i mere end
90 dage efter, at de har erhvervet fast bopæl i Danmark. Dette kræver som ud-
gangspunkt, at vedkommende består en kontrollerende køreprøve.
Som nævnt ovenfor stilles der endvidere krav om, at erhvervschauffører er i
besiddelse af en kvalifikationsuddannelse i henhold til Uddannelsesdirektivet.
Et af de væsentligste formål med dette direktiv er at forbedre færdselssikkerhe-
den. Dette fremgår af punkt 5 i direktivets præambel.
Derudover påhviler der en professionel chauffør et særligt ansvar for at have
kendskab til de færdselsreglerne i det land, han kører i.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen