Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1935974_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 324 alm. del stillet af udvalget den 10. august
2018 efter ønske fra Nicolai Villumsen (EL).
Spørgsmål:
I sit svar til Fagbladet 3F fastslår Europa-Kommissionen, at midler fra
EU's European Social Fund per definition ikke kan gå til virksomheders
udflytning af arbejdspladser, idet Kommissionen påstår, at det udeluk-
kende er udgifter til infrastruktur og udstyr og ikke udgifter til uddannelse
og opkvalificering, der har relevans for denne udflytning (”Fyrer i Dan-
mark: Vestas og LEGO får millionstøtte til fabrikker i EU”, fagbla-
det3f.dk, 16. juni 2018). Er ministrene enig i Kommissionens holdning,
eller vil ministrene arbejde for, at virksomheder ikke kan få EU-støtte til
at uddanne personale i et EU-land, i forbindelse med at de flytter deres
produktion dertil fra et andet EU-land?
https://fagbladet3f.dk/artikel/vestas-og-lego-faar-millionstoette-til-
fabrikker-ieu.)
Svar:
Det
er ikke hensigten med EU’s Regional-
og Socialfonde (strukturfonde-
ne), at der skal kunne ydes økonomisk støtte, der forvrider konkurrencen
på det indre marked ved at flytte virksomheder og arbejdspladser fra en
medlemsstat i EU til en anden. Det er uacceptabelt og strider mod formå-
let med reglerne om regionalstøtte.
Tidligere var reglerne indrettet, så de havde den utilsigtede konsekvens, at
nogle EU-lande, herunder Danmark, oplevede at virksomheder kunne
flytte deres produktion til andre EU-lande med national støtte eller EU-
støtte.
Danmark har reageret kraftigt på denne indretning af reglerne. Kommis-
sionen har efterfølgende
på dansk foranledning
strammet reglerne om
regional statsstøtte op. Med virkning fra 1. juni 2014 har medlemsstaterne
nu som hovedregel pligt til at få godkendt støtten hos EU-Kommissionen,
hvis den leder til nedlæggelse af den samme eller tilsvarende aktivitet
andre steder i EØS. Hvis der er årsagssammenhæng mellem den ydede
støtte og relokalisering af en virksomheds aktivitet, kan EU-
Kommissionen erklære støtten uforenelig med det indre marked.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om, hvorvidt ministrene vil arbejde for, at virksomheder ikke kan få EU-støtte til at uddanne personale i et EU-land, i forbindelse med at de flytter deres produktion dertil fra et andet EU-land, til beskæftigelsesministeren og erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren
2/2
For at støtten kan erklæres uforenelig med det indre marked, skal den
være givet til oprettelse af de pågældende arbejdspladser i et EØS-land,
der tilsvarende nedlægges i f.eks. Danmark. Hvis støtten imidlertid gives
til andre aktiviteter
f.eks. støtte til uddannelse og opkvalificering af
medarbejdere under Den Europæiske Socialfond
og støtten holder sig
inden for statsstøttereglernes vilkår og begrænsninger, vil der ikke være
tale om direkte støtte til udflytning af danske arbejdspladser. Derfor efter-
prøver EU-Kommissionen detaljerne i hver enkelt sag, såfremt støtten
leder til udflytning af arbejdspladser, før den konkluderer, om støtten skal
erklæres ulovlig.
Regeringen tager til stadighed spørgsmålet meget alvorligt og arbejder
aktivt for indførelsen af EU-regler, der skal modvirke relokalisering af en
virksomheds aktiviteter med statsstøtte. Bl.a. blev reglerne
på dansk
foranledning
i 2017 strammet yderligere op, således at det for at modta-
ge regionalstøtte efter gruppefritagelsen kræves, at
”16. Støttemodtageren
bekræfter, at denne inden for en toårig periode forud for sin ansøgning
om støtte ikke har gennemført en flytning til den virksomhedsenhed, hvori
initialinvesteringen, som der anmodes om støtte til, skal foretages, og
afgiver tilsagn om ikke at ville gøre dette inden for to år efter initialinve-
steringen, hvortil der anmodes om støtte, er gennemført.”,
jf. EU-
Kommissionens forordning 2017/1084 af 14. juni 2017.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov