Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-28540
MENA
31. juli 2018
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 316 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 9. juli 2018 til udenrigsministeren
Spørgsmål
I samlenotatet forud for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 16. juli 2018
om Libyen fremgår det klart, at regeringen vil støtte initiativer til at
forebygge, at flygtninge kommer til Europa.
I samlenotat s. 3 står klart:
”Gennem en række indsatser støtter Danmark endvidere
demokratiopbygning i Libyen samt arbejde for at mindske risikoen for
fornyet
konflikt.”
Hvilke indsatser til demokratiopbygning i Libyen har Danmark støttet?
Hvordan har Danmark arbejdet for at mindske risikoen for fornyet
konflikt?
Svar
Som led i demokratiopbygning i Libyen har Danmark i årene 2012-2014
støttet UNDP’s retssektorprogram med 10 mio. DKK gennem Freds- og
Stabiliseringsfonden. Danmarks engagement i programmet havde til
formål at styrke Libyens juridiske institutioner, forbedre adgangen til
juridiske ydelser samt understøtte retssektorens bidrag til
forsoningsprocessen. Da det ikke lykkedes at anvende alle midlerne under
programmet, indgik Danmark i 2015 en aftale med UNDP om at overføre
de resterende midler til andre UNDP-aktiviteter i Libyen med fokus på at
fremme arbejdet med udarbejdelse af en ny forfatning, herunder støtte til
forfatningsforsamlingen samt inddragelse af befolkning og civilsamfund i
forfatningsprocessen.