Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1924803_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 16
EUP
16. juli 2018
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 281 fra Kenneth
Kristensen Berth (DF) stillet den 25. juni 2018 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Er ministeren enig med Søren Riishøj, der er ekspert i EU-støtte og lektor
emeritus
på SDU, når han siger, at EU’s støtteordninger bør afskaffes,
eftersom støtteordningen ikke længere giver mening, fordi
støtteordningen er fra en tid, hvor fattigere EU-lande skulle løftes med
særlige fondsmidler. Og er ministeren enig i, at det er
konkurrenceforvridende, når EU bruger ESF-støtteordningen på lande
med højere vækst end resten af EU? Jf. artikel på fagbladet3F.dk af 16.
juni 2018 ”Fyrer i Danmark: Vestas og LEGO får millionstøtte til
fabrikker i EU”. (https://fagbladet3f.dk/artikel/vestas-og-lego-faar-
millionstoette-til-fabrikker-i-eu)
Svar
EU’s samhørigheds-
og strukturfonde blev etableret i en tid, hvor store
økonomiske og sociale forskelle på tværs af Europa var en af de største
udfordringer EU stod overfor. Der er fortsat økonomiske og sociale
forskelle, men EU´s samhørigheds- og strukturfonde har bidraget til at
reducere forskellene. Efter Brexit bliver EU´s økonomiske formåen
mindre. Samtidig står EU over for nye udfordringer, herunder sikkerhed
ved ydre grænser, migration og klima.
Regeringen mener at EU's kommende flerårige finansielle ramme skal
afspejle dette. Konkret mener regeringen det skal ske ved, at det samlede
udgiftsniveau ikke overstiger 1,00 pct. af EU27’s BNI, og ved at EU-
budgettet i højere grad fokuseres på de udfordringer vi står over for i dag.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om hvorvidt ministeren er enig med Søren Riishøj, der er ekspert i EU-støtte og lektor emeritus på SDU, når han siger, at EU’s støtteordninger bør afskaffes, til udenrigsministeren
2
På den baggrund finder regeringen også, at de traditionelle EU-politikker,
herunder særligt samhørigheds- og strukturfondsstøtten bør reduceres i
forhold til det forslag Kommissionen har fremsat vedrørende den
kommende flerårige finansielle ramme.
EU’s samhørigheds- og strukturfonde vil fortsat være en del af EU’s
budgetter i de kommende år. Regeringen mener i den forbindelse, at
strukturfondsstøtten bør fokuseres på de mest udsatte regioner i EU, hvor
velstandsniveauet fortsat ligger betydeligt under EU-gennemsnittet. Støtte
til disse regioner kan bidrage til økonomisk vækst og udvikling med positiv
betydning for et velfungerende indre marked.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen