Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1941615_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. september 2018
Strafferetskontoret
Marie Jørgensen
2018-0032/06-0049
800349
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 277 (Alm. del), som Fol-
ketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 22. juni
2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth
(DF).
Søren Pape Poulsen
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om, hvor mange tilfælde i den såkaldte ’fast track-ordning’ til hurtig gennemførelse af sager om tiggeri begået af personer uden fast bopæl i Danmark er blevet anvendt, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 277 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Vil
ministeren oplyse i hvor mange tilfælde den såkaldte
’fast track-ordning’ til hurtig gennemførelse af sager om
tiggeri begået af personer uden fast bopæl i Danmark er
blevet anvendt, i hvor mange tilfælde der er sket domfæl-
delse og i hvor mange tilfælde personer er blevet udvist
siden ikrafttrædelsen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Generelt
om fast track-ordningen
Ved lov nr. 753 af 19. juni 2017 om ændring af straffeloven, der
trådte i kraft den 21. juni 2017, blev straffen for betleri skærpet
til 14 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde, når forholdet
er begået i gågade, ved stationer, i offentlige transportmidler samt
i og ved supermarkeder mv. Samtidig fjernedes kravet om, at po-
litiet først skal give en advarsel, inden en person kan straffes for
betleri, når forholdet er begået et af disse steder, jf. straffelovens
§ 197, stk. 2.
Som opfølgning på lovændringen meddelte Rigsadvokaten den
30. juni 2017, at der i de politikredse, som oplevede problemer
med betleri eller efterfølgende konstaterer problemer, skulle etab-
leres et fast track-spor, som kan sikre en effektiv procedure i sager
om betleri efter straffelovens § 197, stk. 2, hvor der ikke kan ske
frihedsberøvelse under sagen og derfor hurtigt skal idømmes en
dom. Fast track-ordningen indebærer bl.a., at relevante byretter
efter aftale med politikredsen reserverer faste berammelsestids-
punkter til hurtig behandling af betlerisager. Københavns Politi
havde på det tidspunkt allerede etableret en fast track-ordning i
disse sager. De øvrige politikredse skal løbende vurdere, om der
opstår problemer med betleri i kredsen og i bekræftende fald
straks oprette en fast track-ordning.
Anvendelse af fast track-ordning
Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet en udtalelse fra politikredsene. Det bemærkes, at politikredse-
nes opgørelse beror på en manuel gennemgang af data, da det ikke
har været muligt ved elektronisk dataudtræk fra politiets sagssty-
ringssystem (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger vedrørende
antal sager, der er behandlet ved en særlig fast track-ordning.
Det fremgår af udtalelserne fra politikredsene, at der i perioden
fra den 1. juli 2017 til den 29. august 2018 er blevet behandlet 52
sager om tiggeri/betleri i en fast track-ordning. Ud af de 52 sager
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om, hvor mange tilfælde i den såkaldte ’fast track-ordning’ til hurtig gennemførelse af sager om tiggeri begået af personer uden fast bopæl i Danmark er blevet anvendt, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
er der sket domfældelse i 46 af sagerne og frifindelse i 3 af sa-
gerne, mens 3 sager er under anke. Endvidere er der sket udvis-
ning i 3 sager.
Det fremgår af udtalelserne, at i flere politikredse har tiggeri/bet-
leri ikke et sådant omfang eller karakter, at der er fundet grundlag
for at etablere en fast track-ordning. I stedet håndteres sagerne
hurtigt efter tilsvarende principper, herunder f.eks. ved brug af
straksdomme, dvs. sigtede er blevet fremstillet i retten inden for
24 timer og har fået dom i forbindelse hermed.”
For så vidt angår udvisning i sager om tiggeri, kan der henvises til Justits-
ministeriets besvarelse af 19. oktober 2017 af spørgsmål nr. 980 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
3