Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1914905_0001.png
MINISTEREN
、、、 、 、 、
、、、 、 、
21. juni 2018
2018-3208
Europaudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 31. maj 2018 stillet mig følgende spørgsmål (EUU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 231:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten,
herunder EU's udbudsregler kunne have valgt at udelukke leverandøren "Stor-
stroem Bridge Joint Venture" fra udbuddet vedrørende byggeri af Storstrøms-
broen, efter det kom frem, at virksomheder fra det italienske konsortium var
anklaget for korruption, ikke var mafia-hvidlistet, var tæt på konkurs og havde
ledende medarbejdere, som var under anklage for systematisk tyveri og videre-
salg byggematerialer, og i stedet have tildelt kontrakten til en af de andre til-
budsgivere, som deltog i udbudsrunden.
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne pointere, at Danmarks medlemskab af det indre
marked som bekendt indebærer, at medlemslandene forhandler fælles lovgiv-
ning
herunder fælles regler og standarder for varer og tjenesteydelser, som
sælges på det indre marked. Det er en meget stor fordel for virksomhederne, at
de alene skal forholde sig til ét sæt regler og standarder frem for 28. Det gælder
ikke mindst for små og mellemstore virksomheder, som eksporterer til det eu-
ropæiske marked og skaber mange arbejdspladser i Danmark. For forbrugerne
er det tilsvarende en stor fordel, at de ved, hvad de kan regne med, når de
handler på tværs af landegrænser.
I forhold til den konkrete sag, bad Vejdirektoratet inden kontraktunderskriv-
ning Kammeradvokaten vurdere, om det udbudsretligt var muligt at udelukke
Storstroem Bridge Joint Venture (konsortiet) fra udbuddet.
Kammeradvokatens
første vurdering af dette spørgsmål fremgår af ”Notat vedr.
Storstrømsbroen”,
som er fremsendt til Folketingets Transport, Bygnings-
og
Boligudvalg den 10. januar 2018.
Det fremgår af notatet, at Kammeradvokaten vurderer, at
”Konsortiet ikke
ud-
budsretligt kan udelukkes på det foreliggende grundlag, og at der derfor hel-
ler ikke kan indgås kontrakt med en af de andre tilbudsgivere”.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om, hvorvidt Danmark i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU's udbudsregler kunne have valgt at udelukke leverandøren "Storstroem Bridge Joint Venture" fra udbuddet vedrørende byggeri af Storstrømsbroen, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
1914905_0002.png
Endvidere fremgår det af notatet,
”at udelukkelse af Konsortiet på uberettiget
grundlag vil medføre stor risiko for at skulle betale erstatning i form af posi-
tiv opfyldelsesinteresse (mistet fortjeneste)”.
På baggrund af usikkerhed om den ene af konsortieparternes (Condottes) øko-
nomiske forhold vurderede Kammeradvokaten senere i januar 2018 Vejdirek-
toratets muligheder, i tilfælde af at Condotte som den ene af 3 konsortiepartne-
re ikke ville kunne underskrive kontrakten.
Kammeradvokaten vurderede i den sammenhæng, at Vejdirektoratet kunne
vælge ikke at acceptere en ændring af konsortiet og i stedet tilbagekalde den
oprindelige tildelingsbeslutning, genoptage tilbudsevalueringen (af de øvrige
tilbud) og træffe en ny tildelingsbeslutning.
Dette
fremgår af Vejdirektoratets notat ”Storstrømsbroen, Opfølgning på
Kammeradvokatens redegørelse” af 29. januar 2018,
som blev oversendt til
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg den 31. januar 2018 forud
for den tekniske gennemgang for udvalget af redegørelsen den 1. februar 2018.
Notatet blev forelagt de syv forligspartier (V, LA, K, S, DF, RV og SF), der står
bag
Aftale om en grøn transportpolitisk,
på et møde den 30. januar 2018. En
enig forligskreds besluttede, at Vejdirektoratet kunne fortsætte kontraktindgå-
elsen med konsortiet.
Det kan hertil bemærkes, at de to parter i konsortiet, Condotte og GLF, som
havde medarbejdere, som var involveret i sager om korruption og bestikkelse
hver kun er repræsenteret med en ejerandel på 0,01 pct. i konsortiet og er uden
bestemmende indflydelse.
Der er stillet yderligere garanti fra konsortiet, ved en såkaldt moderselskabsga-
ranti, og samtidig er der indskrevet en
’self
cleaning’-proces i kontrakten. Det
er desuden aftalt, at konsortiet skal udarbejde et etisk regelsæt (Code of Con-
duct) for konsortiet.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen