EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm., om, hvad EU vil gøre ud over at sammenkøre data via Quest for at sikre, at afviste asylansøgere ikke tager på såkaldt asyl-shopping i EU, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

4. december 2017

Enheden for Internatio-

nalt Politisamarbejde

Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel

Sagsnr.: 2017-0032/06-0009

Dok.:

574747

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del), som Folketingets

Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 10. november 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).

Søren Pape Poulsen

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm., om, hvad EU vil gøre ud over at sammenkøre data via Quest for at sikre, at afviste asylansøgere ikke tager på såkaldt asyl-shopping i EU, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 19 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

“Hvad

er ministerens holdning til tidligere chef i New Scotland

Yard Richard Waltons kommentar: “The Islamic State of Iraq and

the Levant, meanwhile, is exploiting weaknesses across Europe

–

porous borders, free movement of firearms, limited police en-

gagement with minority communities, little joined up intelligence

– which need addressing urgently to prevent the next attacks.”

(“Being in the EU doesn't keep us safe from terrorists”, The Tel-

egraph, den 26. februar 2016)? Herunder bedes ministeren rede-

gøre for, hvad EU vil gøre ud over at sammenkøre data via Quest

for at sikre, at afviste asylansøgere ikke tager på såkaldt asyl-

shopping i EU. Ministeren bedes i svaret opgøre antallet af afviste

asylansøgere for årene 2015-2017 i EU-28.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af første del af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, der har oplyst føl-

gende:

”Politiets

Efterretningstjeneste er meget opmærksom på, at ud-

viklingen i konflikten i Syrien og Irak, herunder det aktuelle mi-

litære pres på gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), kan be-

tyde, at flere fremmedkrigere vender hjem. Center for Terrorana-

lyse (CTA) vurderer i den seneste vurdering af terrortruslen mod

Danmark fra februar i år, at mange af de danske fremmedkrigere

har opholdt sig i Syrien/Irak i en længere periode og kan være

særligt radikaliserede og voldsparate og dermed udgøre en øget

terrortrussel mod Danmark.

Politiets Efterretningstjeneste har derfor skarpt fokus på, om dan-

ske fremmedkrigere forsøger at vende tilbage til Danmark

–

bl.a

med henblik på retsforfølgelse. Politiets Efterretningstjeneste har

et tæt samarbejde med andre landes sikkerheds- og efterretnings-

tjenester om denne situation.

Det hører dog med til billedet, at det kan være meget vanskeligt

at forlade et IS kontrolleret område. Nogle fremmedkrigere kan

desuden vælge at forlade IS for at tilslutte sig andre grupper i om-

rådet frem for at vende tilbage til Danmark.”

Til brug for besvarelsen af anden del af spørgsmålet har Justitsministeriet

indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har

oplyst følgende:

”1.

Der er i EU-regi stort fokus på at sikre, at der for en asylansø-

ger ikke er fordele ved at bevæge sig rundt mellem landene i Eu-

ropa

–

såkaldt asylshopping.

Dublinforordningen bidrager til at mindske asylansøgeres incita-

ment til at foretage sekundære bevægelser internt i EU. Hoved-

princippet i Dublinsamarbejdet er, at en ansøgning om asyl ind-

givet i EU alene behandles af én af medlemsstaterne. Fastlæggel-

sen af den ansvarlige medlemsstat sker ud fra objektive kriterier

og på grundlag af situationen på det tidspunkt, hvor asylansøge-

ren for første gang indgav en ansøgning om asyl i et af medlems-

landene.

Nedenstående kriterier angiver i prioriteret rækkefølge, hvilket

land der bærer ansvaret for behandlingen af asylansøgningen:

1. Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig.

2. Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum

til ansøgeren.

3. Det første land, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.

4. Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.

Såfremt en udlænding meddeles afslag på asyl i en medlemsstat

og efterfølgende indgiver en asylansøgning i f.eks. Danmark, vil

udlændingen som udgangspunkt kunne returneres fra Danmark til

den medlemsstat, der behandlede den oprindelige asylansøgning,

jf. Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, litra d.

Det er klart, at en effektiv overholdelse af medlemsstaternes for-

pligtelser i medfør af Dublinforordningen er en forudsætning for,

at Dublinsamarbejdet i praksis kan fungere efter hensigten.

For at lette anvendelsen af Dublinforordningen foretages der i

Eurodac-systemet registrering af asylansøgeres fingeraftryk mv.

Ved at sammenligne fingeraftrykkene kan medlemsstaterne bl.a.

kontrollere, om en asylansøger allerede har indgivet en ansøgning

om asyl i en anden medlemsstat.

Alene personer, der søger om asyl, må registreres i Eurodac. Der

må således ikke foretages registrering i Eurodac af personer, der

ikke søger om asyl.

Det fremgår af Eurostat, at der i de 28 EU-lande blev meddelt

endeligt afslag på asyl i 182.385 sager i 2015 og 221.020 sager i

2016. Der henvises endvidere til opgørelsen for de enkelte lande,

der er vedlagt som bilag til besvarelsen. Der foreligger ikke til-

svarende tal for 2017.

Det bemærkes, at der for Danmarks vedkommende anvendes

samme talgrundlag ved indberetning til Eurostat som til de faste

danske offentliggørelser af tal på udlændingeområdet. Der er

imidlertid forskel på, hvordan de enkelte opgørelser hos Eurostat

afgrænses i forhold til de danske opgørelser, og der kan således

forekomme afvigelser mellem tallene i Eurostat og de faste dan-

ske offentliggørelser af tal på udlændingeområdet. Det samme

gør sig gældende for så vidt angår de øvrige EU-lande, hvor der

kan være forskelle på afgrænsningerne i forhold til de danske op-

gørelser.”