Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den11. juni 2018
MFVM 545
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 188 (EUU alm. del) stillet den 16. maj efter
ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 188
Ministeren bedes oplyse, om den aftale, som Danmark i maj 2015 indgik med den tyske delstat Slesvig-
Holsten vedrørende dåsepant, kan iværksættes øjeblikkeligt i overensstemmelse med EU-retten?
Svar
Den dansk-tyske pantaftale af 2015 er en aftale om opkrævning af enten tysk eller dansk pant ved køb
af drikkevarer i engangsemballage, som sælges til danskere i de tyske grænsehandelsbutikker. Aftalens
ikrafttræden forudsætter tilstrækkelig behandlingskapacitet i Danmark til at modtage de emballager,
som måtte blive returneret i Danmark fra grænsehandlen.
På baggrund af et såkaldt serviceeftersyn af den dansk-tyske pantaftale i 2016, er det konklusionen, at
der ikke er juridiske hindringer, der umuliggør implementering af pantaftalen. Aftalens implemente-
ring vil kræve national lovgivning.
Iværksættelse af pantaftalen er dog sat på stand-by, eftersom Dansk Erhverv i marts 2016 har klaget til
Kommissionen over de tyske grænsehandelsbutikkers pantfri salg af drikkevarer til danskere.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mfvm.dk