NOTAT - bilag til besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 163 af 16. maj 2018
De overordnede rammer for den fælles fiskeripolitik i EU indgår i grundfor-
ordning nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik.
Grundforordningens del III (artikel 6-20) indeholder en række bestemmelser
om foranstaltninger til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske
ressourcer.
I forhold til vedtagelse af sådanne foranstaltninger sondres i grundforordnin-
gen mellem:
1) regionalt samarbejde om bevarelsesforanstaltninger, og
2) nationale foranstaltninger, som alene gælder for fiskefartøjer, der fører
medlemsstatens flag eller for personer, som er etableret på deres om-
råde, eller som alene gælder inden for 12 sømilezonen.
Derudover vil foranstaltninger i sidste ende også kunne vedtages ved EU's al-
mindelige lovgivningsprocedure.
Regionalt samarbejde
Den overordnede bestemmelse om regionalisering fremgår af artikel 18 i
grundforordningen.
I henhold til grundforordningen er der lagt op til, at regionalt samarbejde pri-
mært vil være relateret til den nærmere udmøntning af EU-bevarelsesforan-
staltninger på et geografisk område, herunder af udarbejdelse af fiskeriforvalt-
ningsforanstaltninger med henblik på overholdelse af forpligtelserne i Unio-
nens miljølovgivning (Natura 2000 direktiverne og Havstrategidirektivet).
I forhold til Kattegat og de indre farvande vil det regionale samarbejde ske
med medlemsstaterne omkring henholdsvis Nordsøen og Østersøen og øvrige
medlemsstater i EU, der har fiskeriinteresser i disse havområder.
En række fiskeriforvaltningsforanstaltninger kan vedtages af Kommissionen i
form af gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter på baggrund af fæl-
les henstillinger fra medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse
i et geografisk område. Danmark er involveret i den konkrete udformning af
en række fælles henstillinger i Østersøen
i ”BALTFISH”
og Nordsøen, herun-
der Skagerrak/Kattegat,
i ”Scheveningen-gruppen”.
Under nærmere angivne betingelser vil medlemsstater med en direkte forvalt-
ningsmæssig interesse i et geografisk område - en region - kunne samarbejde