EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oprettelse af en landsdækkende statslig fleksjobvirksomhed, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Søren Søndergaard

[email protected]

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Folketingets Europaudvalg har i brev af 16. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr.

155 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren

Søndergaard (EL).

6. juni 2018

Spørgsmål nr. 155:

”Ministeren

bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan

oprette en landsdækkende statslig fleksjobvirksomhed inspireret af den svenske

statsvirksomhed Samhall, der har sikret beskæftigelse på ordinære arbejdsvilkår

til over 20.000 personer med nedsat arbejdsevne.”

Svar:

Jeg vil indledningsvis understrege, at jeg betragter det som en særdeles dårlig idé,

at staten driver virksomhed på det almindelige marked. Det vil være stik imod re-

geringens bestræbelser på at sikre mere fair og lige konkurrence og undgå offent-

ligt opgavetyveri. Der er andre og bedre veje at gå.

Oplysninger om Samhall kan findes på Samhalls hjemmeside. Samhall er et stats-

ligt ejet aktieselskab. Det ansætter personer med nedsat arbejdsevne og leverer tje-

nester og varer på det frie marked til markedsvilkår. Samhall er Sveriges største

tjenesteyder.

Da Samhalls drift ikke er rentabel, får det et statsligt tilskud, der står mål med det

antal løntimer for personer i målgruppen, som Samhall er forpligtet til at beskæfti-

ge. I 2016 fik Samhall 4,4 milliarder svenske kroner i tilskud, der udgør ca. halvde-

len af selskabets samlede indtægter.

En konstruktion som Samhall er principielt mulig efter EU-retten. Staten kan over-

lade det til et selskab at udføre tjenesteydelser af ”almindelig økonomiske interes-

se”, som det formuleres i EU-retten.

Ved tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse forstås tjenesteydelser, som

medlemsstaten har identificeret som særligt vigtige for borgerne, og som efter med-

lemsstatens vurdering ikke vil blive leveret på et helt frit marked. Medlemsstaterne

kan i den forbindelse tildele en virksomhed eksklusive rettigheder og give økono-

misk kompensation.

J.nr.

2018 - 3323

EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oprettelse af en landsdækkende statslig fleksjobvirksomhed, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

De relevante bestemmelser i traktaten og domspraksis er blevet konkretiseret i

”Kommissionens afgørelse af 20. december 2011

om anvendelse af bestemmelser-

ne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på

statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder,

der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interes-

se”.

Jeg vil ikke gå i detaljer med reglerne, men det overordnede hensyn er at sikre, at

kompensationen ikke må overstige, hvad der er nødvendigt for at dække nettoom-

kostningerne ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, herunder en

rimelig forrentning.

At noget er juridisk muligt, er imidlertid som nævnt ikke nødvendigvis ensbety-

dende med, at det er hensigtsmæssigt.

Jeg er selvfølgelig helt enig i, at beskæftigelse af personer med funktionsnedsættel-

ser er en opgave, som staten har en væsentlig rolle i, men at beskæftige personer i

et statsligt selskab, der skal konkurrere på markedet for helt almindelige tjeneste-

ydelser, er en unødvendig og uhensigtsmæssig omvej.

I stedet for at ansætte personer i et statsligt selskab og konkurrere på markedet, skal

staten hjælpe med at få ansat personer i de selskaber, der er født for at operere på

det private marked, eller i offentlige myndigheder.

I Danmark har vi en velfungerende fleksjobordning. Borgere med varigt og væsent-

ligt nedsat arbejdsevne kan gennem et fleksjob få et job i såvel den private som den

offentlige sektor. Under hensyntagen til de nødvendige skånehensyn kan fleksjob

således oprettes inden for alle typer erhverv og i alle typer af virksomheder.

Med reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 blev tilskuddet til fleksjob

omlagt, således at arbejdsgivere til fleksjobansatte alene betaler løn for det arbejde,

de får udført.

Det betyder, at den fleksjobansatte, når der er taget højde for den nedsatte arbejds-

evne, arbejder på ordinære vilkår i virksomheden. Som kompensation for den ned-

satte arbejdsevne betaler kommunen, uden at virksomheden er involveret, et tilskud

til den fleksjobansatte, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Den fleksjoban-

sattes indtægt består således af lønnen fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud

fra kommunen, og de højeste tilskud gives til de mest udsatte borgere.

Jeg er meget tilfreds med vores fleksjobordning, og jeg kan oplyse, at vi netop har

gennemført en evaluering af reformen fra 2013. Fra politisk hold er vi ved at se på,

om evalueringen skal føre til justeringer af ordningen. Men overordnet set er der

tilfredshed med ordningen blandt såvel borgere som virksomheder.

For at understøtte ansættelse af mennesker på ordinære vilkår forventer regeringen

at lancere et handicappolitisk udspil, der netop vil have fokus på at styrke mulighe-

derne for at mennesker med handicap kan bidrage med deres arbejdskraft, samt på

EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oprettelse af en landsdækkende statslig fleksjobvirksomhed, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

hvordan virksomheder kan blive endnu bedre til at ansætte mennesker med nedsat

funktionsevne.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen