Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1910255_0001.png
11. juni 2018
J.nr. 2018 - 3264
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 144 af 14. maj 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om, hvorvidt Danmark i overensstemmelse med EU-retten og EU’s momsregler kan vedtage en fritagelse af moms på sundhedsprodukter som f.eks. tamponer og hygiejnebind, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
1910255_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten
og EU’s
momsregler kan vedtage en fritagelse af moms på sundhedsprodukter som f.eks. tampo-
ner og hygiejnebind, sådan som bl.a. Kvinderådet, Dansk Kvindesamfund og Sex og
Samfund har foreslået.
Svar
Danmarks medlemskab af det indre marked indebærer som bekendt, at medlemslandene
forhandler fælles lovgivning
herunder fælles regler og standarder for varer og tjeneste-
ydelser, som sælges på det indre marked. Det er en meget stor fordel for virksomhederne,
at de alene skal forholde sig til ét sæt regler og standarder frem for 28. Det gælder ikke
mindst for små og mellemstore virksomheder, som eksporterer til det europæiske marked
og skaber mange arbejdspladser i Danmark. For forbrugerne er det tilsvarende en stor
fordel, at de ved, hvad de kan regne med, når de handler på tværs af landegrænser.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt EU’s momsregler giver EU-landene
mulighed
for helt at momsfritage visse sundhedsprodukter som fx tamponer og hygiejnebind, kan
jeg oplyse, at det gør de ikke. Momsdirektivet giver dog medlemslandene mulighed for at
anvende en nedsat momssats på hygiejnebeskyttelsesmidler til kvinder.
Der er imidlertid mange gode grunde til ikke at indføre nedsatte momssatser. Af disse kan
nævnes, at et momssystem med forskellige momssatser vil skabe øget kompleksitet i
momssystemet, der vil påføre både myndigheder og erhvervslivet øgede administrative
omkostninger. Erhvervslivet skal fx foretage en afgrænsning mellem varer med normal
momssats og varer med nedsat momssats, og myndighederne skal sikre, at denne afgræns-
ning foretages korrekt. Ud over at de øgede omkostninger for erhvervslivet givetvis vil
blive inkluderet i priserne, kan øgede avancer føre til, at momsnedsættelsen kun i begræn-
set omfang slår igennem over for forbrugerne.
Regeringen har derfor
i lighed med tidligere regeringer
ikke intentioner om at indføre
differentieret moms.
Side 2 af 2