EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af samlet liste over EU-retsakter, som planlægges at overgå fra mellemstatsligt til det overstatsligt niveau, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. maj 2018

EU-retskontoret

Christian Yndal Erichsen

2018-0032/06-0036

711584

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del), som Folketin-

gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 11. april 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Søren Pape Poulsen

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af samlet liste over EU-retsakter, som planlægges at overgå fra mellemstatsligt til det overstatsligt niveau, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren

bedes oversende en samlet liste over EU-retsakter,

som inden for den nærmere fremtid planlægges at overgå fra det

mellemstatslige til det overstatslige niveau, hvorved det danske

retsforbehold træder i kraft. Ministeren bedes desuden redegøre

for, hvad regeringen har foretaget sig i hver enkelt af de kon-

krete retsakter for at sikre fortsat dansk deltagelse på de områ-

der, hvor regeringen finder det nødvendigt.”

Svar:

I det følgende fremgår en samlet liste over EU-retsakter, som in-

den for den nærmere fremtid efter Justitsministeriets oplysninger

forventes at overgå fra det mellemstatslige til det overstatslige ni-

veau, hvorved det danske retsforbehold træder i kraft. Under hver

retsakt er der blandt andet redegjort for, hvad regeringen har fore-

taget sig for at sikre fortsat dansk deltagelse på de områder, hvor

regeringen finder det nødvendigt.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Eu-

ropæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)

–

KOM(2013) 535 endelig

Der forhandles i øjeblikket om et nyt retsgrundlag for Eurojust.

En vedtagelse af forordningsforslaget vil indebære, at Danmark

på grund af retsforbeholdet ikke længere kan deltage i det opera-

tionelle samarbejde i Eurojust, medmindre der opnås en særlig af-

tale om tilknytning til Eurojust.

Danmark har ved brev af 17. maj 2016 tilkendegivet over for

Kommissionen, at Danmark vil anmode om en aftale om tilknyt-

ning til Eurojust, når den nye forordning er vedtaget. Det fremgår

af den politiske aftale fra 12. december 2016 om Danmarks til-

knytning til Europol efter 1. maj 2017, der er indgået mellem re-

geringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Al-

ternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, at regerin-

gen

–

efter drøftelse med Kommissionen

–

vurderer, at det vil

blive vanskeligt at opnå fuld dansk tilknytning til det nye Eurojust.

Det fremgår dog samtidig, at regeringen vil arbejde aktivt for at

opnå en aftale, der sikrer Danmark den tættest mulige tilknytning

til Eurojust.

Eurojust-forordningen er fortsat under forhandling, og en vedta-

gelse kan næppe forventes før til efteråret 2018. Herefter er der en

implementeringsperiode på et år. Hvis der

–

i lighed med den mo-

del, der blev brugt i forbindelse med Europol

–

skal indgås en

samarbejdsaftale mellem Eurojust og Danmark efter det gældende

retsgrundlag, vil en aftale skulle være indgået inden det nye rets-

grundlag træder i kraft, dvs. inden den forventede ikrafttræden i

efteråret 2019.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensi-

dig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation

–

KOM(2016) 819 endelig

Forordningsforslaget blev fremsat af Kommissionen den 21. de-

cember 2016, og der pågår aktuelt trilogforhandlinger. Formålet

med forslaget er at styrke det grænseoverskridende samarbejde

vedrørende indefrysning og konfiskation af aktiver relateret til

strafbare handlinger med henblik på at bekæmpe terrorfinansie-

ring og organiseret kriminalitet. Forslaget indeholder i den forbin-

delse bestemmelser om gensidig anerkendelse af afgørelser om

indefrysning og konfiskation, der er udstedt i forbindelse med en

straffesag.

Den foreslåede forordning skal træde i stedet for og dermed er-

statte to eksisterende rammeafgørelser, som Danmark deltager i.

Justitsministeriet har tidligere oplyst over for Folketingets Euro-

paudvalg, at hvis Danmark kommer til at stå tilbage som den ene-

ste medlemsstat, der fortsat er bundet af rammeafgørelserne, vil

rammeafgørelserne ikke i praksis have nogen virkning i forhold

til Danmark. Dette blev senest oplyst ved samlenotat af 22. no-

vember 2017 vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 7.-8. de-

cember 2017 (EUU, Rådsmøde 3584, RIA bilag 1, 2017-18).

Regeringen har fulgt forhandlingerne tæt med fokus på at sikre, at

Danmark fortsat kan samarbejde effektivt med de øvrige med-

lemsstater i sager om grænseoverskridende kriminalitet, hvis for-

slaget vedtages. På de seneste arbejdsgruppemøder i regi af Rådet

er Danmarks muligheder for et fortsat samarbejde blevet drøftet

mellem medlemslandene. På et arbejdsgruppemøde i marts 2018

var der bred opbakning til en model, hvorefter de eksisterende

rammeafgørelser fortsat skal finde anvendelse i forholdet mellem

Danmark eller Irland (der som udgangspunkt heller ikke deltager

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til

TEUF tredje del, afsnit V) på den ene side og de øvrige medlems-

lande på den anden side. En sådan model vil betyde, at Danmark

fortsat vil kunne modtage og sende anmodninger om fuldbyrdelse

af afgørelser om beslaglæggelse og konfiskation i henhold til de

gældende rammeafgørelser. Den foreslåede model har endvidere

opnået godkendelse fra Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes endeligt vedtaget medio 2018, og det vil først

på dette tidspunkt være endeligt afklaret, om Danmark fortsat kan

deltage i samarbejdet med de øvrige EU-lande i henhold til de

gældende rammeafgørelser.

Der henvises til det samtidige orienteringsbrev sendt til Folketin-

gets Retsudvalg.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15.

marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme

Direktivet erstatter Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om

bekæmpelse af terrorisme (2002/475/RIA), for så vidt angår de

medlemsstater, der er bundet heraf.

Direktivet skal være gennemført i de medlemsstater, der er bundet

af det, senest den 8. september 2018.

Direktivet er omfattet af retsforbeholdet og er derfor ikke bin-

dende for Danmark.

Med direktivet revideres indholdet af rammeafgørelsen, der defi-

nerer og kriminaliserer visse terrorhandlinger, herunder navnlig

gennemførelse af terrorangreb, deltagelse i terrorgruppers aktivi-

teter, herunder finansiel støtte til disse aktiviteter, offentlig opfor-

dring til, rekruttering til og oplæring i terror.

Direktivet fastsætter minimumsregler vedrørende definitionen af

strafbare handlinger og straffe i forbindelse med terrorhandlinger,

lovovertrædelser med forbindelse til en terrorgruppe og lovover-

trædelser med forbindelse til terroraktiviteter samt foranstaltnin-

ger til beskyttelse af og støtte og bistand til terrorofre.

Størstedelen af direktivet angår krav til medlemsstaternes straffe-

lovgivning mv. Disse dele af direktivet angår ikke gensidig aner-

kendelse, og Danmark vil ensidigt kunne gennemføre lovgivning,

der svarer til direktivets krav.

Direktivet indeholder endvidere bestemmelser om bistand og

hjælp til terrorofre. De fleste af direktivets krav til bistand og

hjælp til terrorofre omfatter alle ofre, dvs. også ofre, der har bopæl

i et tredjeland eller en medlemsstat, der ikke er bundet af direkti-

vet, herunder Danmark.

Direktivet indeholder dog en enkelt bestemmelse, som kun omfat-

ter terrorofre med bopæl i en medlemsstat, der er bundet af direk-

tivet. Bestemmelsen angår samarbejde mellem de berørte med-

lemsstaters myndigheder med henblik på at sikre terrorofre, som

har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor terrorhandlingen

blev begået, adgang til oplysninger om deres rettigheder, de til-

gængelige hjælpetjenester og erstatningsordninger i den med-

lemsstat, hvor terrorhandlingen blev begået.

Retsforbeholdet har dermed den konsekvens, at danske ofre for en

terrorhandling i en anden medlemsstat ikke vil nyde godt af et di-

rektivbestemt samarbejde mellem danske myndigheder og myn-

dighederne i den anden medlemsstat om oplysninger om ofrenes

rettigheder i den anden medlemsstat. Det bemærkes, at rammeaf-

gørelsen ikke indeholder tilsvarende regler, og at danske ofre så-

ledes ikke mister en eksisterende adgang, men går glip af den ad-

gang, der vil komme til at gælde mellem de medlemsstater, der er

bundet af direktivet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli

2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæ-

iske Unions finansielle interesser

Direktivet erstatter den 6. juli 2019 konventionen om beskyttelse

af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser af 26. juli

1995 med de tilhørende protokoller af 27. september 1996, 29.

november 1996 og 19. juni 1997, for så vidt angår de medlems-

stater, der er bundet heraf.

Direktivet er omfattet af retsforbeholdet og er derfor ikke bin-

dende for Danmark.

Med direktivet revideres indholdet af konventionen, der fastsætter

minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger

og sanktioner herfor i forbindelse med svig, der skader Unionens

finansielle interesser.

Direktivet fastlægger minimumsregler vedrørende definitionen af

strafbare handlinger og sanktioner herfor med henblik på at be-

kæmpe svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens fi-

nansielle interesser, for at styrke beskyttelsen mod strafbare hand-

linger, der skader disse finansielle interesser, i overensstemmelse

med gældende EU-ret på dette område.

Størstedelen af direktivet angår krav til medlemsstaternes straffe-

lovgivning mv. Disse dele af direktivet angår ikke gensidig aner-

kendelse, og Danmark vil ensidigt kunne gennemføre lovgivning,

der svarer til direktivets krav.

Direktivet indeholder endvidere en bestemmelse om samarbejde

mellem medlemsstaterne og Kommissionen (Det Europæiske

Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)) og andre EU-institutio-

ner, -organer, -kontorer eller -agenturer.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferet-

lig bekæmpelse af hvidvaskning af penge

–

KOM(2016) 826 en-

delig

Kommissionen fremsatte direktivforslaget den 21. december

2016.

Direktivforslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Med direktivforslaget foreslås det at fastsætte minimumsregler

om afgrænsningen af strafbare handlinger og om sanktioner herfor

i forbindelse med hvidvaskning af penge.

Det foreslås, at direktivet skal erstatte artikel 1, litra b, og artikel

2 i Rådets rammeafgørelse af 26. juni 2001 om hvidvaskning af

penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæg-

gelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold

(2001/500/RIA), for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet

af direktivet.

Direktivforslaget angår krav til medlemsstaternes straffelovgiv-

ning mv. Direktivforslaget angår ikke gensidig anerkendelse, og

Danmark vil ensidigt kunne gennemføre lovgivning, der svarer til

direktivforslagets krav.

Forslag til direktiv om bekæmpelse af svig og forfalskning med

andre betalingsmidler end kontanter - KOM(2017) 489 endelig

Kommissionen fremsatte direktivforslaget den 13. september

2017.

Direktivforslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Med direktivforslaget foreslås det at fastsætte minimumsregler for

bestemmelsen af, hvad der udgør strafbare handlinger, og for

sanktioner ved svig og forfalskning i forbindelse med andre beta-

lingsmidler end kontanter.

Det foreslås, at direktivet skal erstatte Rådets rammeafgørelse af

28. maj 2001 om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse

med andre betalingsmidler end kontanter (2001/413/RIA), for så

vidt angår de medlemsstater, der er bundet af direktivet.

Størstedelen af direktivforslaget angår krav til medlemsstaternes

straffelovgivning mv. Disse dele af direktivforsalget angår ikke

gensidig anerkendelse, og Danmark vil ensidigt kunne gennem-

føre lovgivning, der svarer til direktivforslagets krav.

Direktivforslaget indeholder endvidere en enkelt bestemmelse om

udveksling af oplysninger om de lovovertrædelser, der er omfattet

af direktivet, mellem medlemsstater, der er omfattet af direktivet.

Danmark vil ikke kunne deltage i dette samarbejde.

Rammeafgørelse 2001/413/RIA om bekæmpelse af svig og for-

falskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter,

der som nævnt foreslås erstattet af det foreslåede direktiv, inde-

holder en bestemmelse om udlevering af statsborgere, der i en an-

den medlemsstat er sigtet for at have udvist en strafbar adfærd som

beskrevet i rammeafgørelsen. Denne bestemmelse er erstattet af

Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrest-

ordre og overgivelse mellem medlemsstaterne, som også finder

anvendelse for Danmark. Den resterende del af rammeafgørelse

2001/413/RIA vedrører ikke samarbejdet med andre medlemssta-

ter.

Den foreslåede erstatning af rammeafgørelse 2001/413/RIA har

således ikke betydning for Danmarks samarbejde med de med-

lemsstater, som fremover vil være omfattet af det foreslåede di-

rektiv.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

”laying down

rules facilitating the use of financial and other information for the

prevention, detection, investigation or prosecution of certain crim-

inal

offences” –

COM(2018) 213 final

Kommissionen fremsatte direktivforslaget den 17. april 2018. Di-

rektivforslaget foreligger endnu ikke på dansk.

Direktivforslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Det foreslås, at direktivet skal ophæve Rådets afgørelse af 17. ok-

tober 2000 om samarbejdsordninger mellem medlemsstaternes fi-

nansielle efterretningsenheder for så vidt angår udveksling af op-

lysninger (2000/642/RIA).

Justitsministeriet er ved at foretage en nærmere vurdering af di-

rektivforslaget.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveks-

ling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske

informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om

erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA

–

KOM(2016) 7 en-

delig og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke med-

lemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme af-

sagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (tredje-

landsstatsborgere) for at supplere og understøtte det europæiske

informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-sy-

stemet), og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011

–

KOM

(2017) 344 endelig.

Forslaget til direktiv blev fremsat den 19. januar 2016, og forsla-

get til forordning blev fremsat den 29. juni 2017. Der pågår aktuelt

trilogforhandlinger. Det foreslåede direktiv vil ændre en ramme-

afgørelse og erstatte en afgørelse. Danmark deltager aktuelt i ram-

meafgørelsen og afgørelsen.

Formålet med direktivforslaget er at indføre et system, hvorved en

medlemsstat hurtigt og effektivt kan finde ud af, om andre med-

lemsstater har registreret oplysninger om straffedomme vedrø-

rende en given tredjelandsstatsborger. Direktivforslaget er omfat-

tet af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget supplerer direktivforslaget, idet den foreslå-

ede forordning vil oprette og regulere et centralt ECRIS-TCN-sy-

stem, som indeholder identitetsoplysninger på tredjelandsstats-

borgere, der er idømt straf i et EU-land. Det fremsatte direktivfor-

slag har i den forbindelse til formål at regulere den decentrale ud-

veksling af oplysninger. Forordningsforslaget er omfattet af rets-

forbeholdet.

Direktiv- og forordningsforslagene vedrører udveksling af oplys-

ninger om tredjelandsstatsborgere. Justitsministeriet har bl.a. i mi-

nisteriets grund- og nærhedsnotater om henholdsvis direktivfor-

slaget og forordningsforslaget, som blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 25. februar 2016

og den 3. oktober 2017, givet udtryk for

–

bl.a. på baggrund af

foreløbige tilkendegivelser fra Rådets Juridiske Tjeneste

–

at for-

slagene efter ministeriets vurdering ikke vil få betydning for Dan-

marks retsstilling i forhold til at deltage i den del af ECRIS-syste-

met, der vedrører udveksling af oplysninger om EU-borgere.

Rådets Juridiske Tjeneste har efterfølgende over for Justitsmini-

steriet rejst tvivl om denne vurdering. Justitsministeriet er i dialog

med Rådets Juridiske Tjeneste herom.

Forslagene forventes vedtaget inden udgangen af juni 2018, og det

er forventningen, at det nye system vil være operationelt i 2020.