Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1873021_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
23. marts 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 98 alm. del stillet af udvalget den 2. februar
2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Finder ministeren det acceptabelt, at Norliv, der ved en ændring, der fo-
rekommer at være en juridisk teknikalitet, er blevet frigjort fra tilsyn, og
nu anvender en kapital, der kan henføres til kunder i det tidligere Tryg
Liv, til at erhverve aktiekapitalen i Nordea Liv & Pension?
Svar:
Som jeg også har redegjort for i mit svar på ERU spørgsmål 97 alm. del,
vurderede Erhvervsstyrelsen i forbindelse med opdelingen af Trygheds-
gruppen SMBA, at foreningen Norliv ikke er en omdannet tidligere fi-
nansiel virksomhed (OTFV) og derfor ikke er underlagt Erhvervsstyrel-
sens legalitetstilsyn
med OTFV’er
i henhold til lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder.
Idet Tryghedsgruppen SMBA er en OTFV, påså Erhvervsstyrelsen dog,
at der i forbindelse med ændringerne af Tryghedsgruppens vedtægter og
oprettelsen af Norliv ikke skete en forringelse af deltagernes rettigheder.
I forbindelse med Erhvervsstyrelsens godkendelse af stiftelsen af for-
eningen Norliv og overførslen af midlerne fra Tryghedsgruppen SMBA
til foreningen har Erhvervsstyrelsen således konkret kunne godkende
Norlivs vedtægter, der tilgodeså medlemmernes rettigheder på stiftelses-
tidspunktet. Styrelsen vurderede endvidere, at fordelingen af midlerne
mellem Tryghedsgruppen SMBA og Norliv var afbalanceret og rimelig.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af ERU spm. 79 alm. del fra 2017,
hvor de væsentligste forhold, som indgik i Erhvervsstyrelsens tilsyn og
godkendelse, fremgår.
I forhold til Norlivs anvendelse af de overførte midler, må jeg bemærke,
at så længe Norliv agerer i overensstemmelse med deres vedtægter, så
kan jeg ikke se, at der skulle være noget uacceptabelt ved det. Jeg noterer
mig i øvrigt, at det fremgår af de seneste vedtægter fra 2017
ligesom det
fremgik af vedtægterne ved stiftelsen i 2015
at foreningens formål bl.a.
er at foretage investering som led i almindelig formuepleje.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om ministeren finder det acceptabelt, at Norliv, der ved en ændring, der forekommer at være en juridisk teknikalitet, er blevet frigjort for tilsyn, og nu anvender en kapital, der kan henføres til kunder i det tidligere Tryg Liv, til at erhverve aktiekapitalen i Nordea Liv & Pension, til erhvervsministeren
I øvrigt må det bemærkes, at Norliv vil blive underlagt Finanstilsynets
tilsyn med forsikringsholdingvirksomheder og vil blive omfattet af lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, når det aftalte køb af aktier i
Nordea Liv & Pension bliver gennemført, og Norliv derved opnår be-
stemmende indflydelse Nordea Liv & Pension.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2