Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. februar 2018
Besvarelse af spørgsmål 91, alm. del, stillet af udvalget den 24. januar
2018 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke tiltag Erhvervsministeriet og andre
myndigheder under Erhvervsministeriet har iværksat for at gøre boliglå-
nere opmærksomme på tjekboliglån.dk? Herunder, hvad ministeren vil
gøre for, at der i fremtiden kommer flere besøgende på tjekboliglån.dk?
Svar:
Der er iværksat en række initiativer for at øge kendskabet og udbredelsen
af prisportalen.
I forbindelse med lanceringen af prisportalen fik den stor eksponering i
medierne. Jeg deltog f.eks. i januar 2017 i et indslag i
”TV-avisen”
på
Danmarks Radio for at gøre opmærksom på portalen.
Efter portalens lancering er den løbende indsats for at udbrede kendska-
bet til prisportalen varetaget af Finanstilsynet. Her har Finanstilsynet sær-
ligt haft fokus på at optimere prisportalen til søgemaskiner, som f.eks.
Google, så prisportalen fremgår blandt de øverste hits i et søgeresultat,
hvis forbrugerne søger på ord og sætninger, der relaterer sig til boliglån
og sammenligning af disse. Det er vurderingen, at søgemaskineoptime-
ring er en effektiv metode til at udbrede forbrugernes brug af prisporta-
len, idet forbrugere bliver præsenteret for portalen, når de er motiverede
for at søge information om priser på boliglån.
Hvad angår fremtidige initiativer for at øge kendskab og brug af portalen
henviser jeg til mit svar på spørgsmål 90.
,
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen