Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1839929_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. december 2017
Besvarelse af spørgsmål 65 alm. del stillet af udvalget den 4. decem-
ber 2017 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Michael Aastrup
Jensen (V).
Spørgsmål:
Omfanget og antallet af ansøgninger, når man skal afholde byfest, kræm-
mermarked, tivoli eller lignende er i dag meget omfattende. Der skal sen-
des ansøgninger til mange forskellige institutioner. En arrangør kan risi-
kere at skulle sende mere end 30 forskellige ansøgninger for at holde ét
arrangement. Der er et stort ønske om en mere forenklet proces, hvor der
kun skal sendes én ansøgning, som derefter ekspederer ansøgningen til
diverse relevante myndigheder. Hvad er sandsynligheden for, at der vil
blive oprettet et system, hvor der kun skal sendes én ansøgning og dermed
en forenkling af ansøgningsprocedure og indhentning af tilladelser?
Svar:
Problemstillingen vedrørende indhentning af tilladelser i forbindelse med
arrangementsafholdelser behandles aktuelt i den arbejdsgruppe om ople-
velsesøkonomiske centre, som blev nedsat i april 2017. I arbejdsgruppen
sidder der bl.a. repræsentanter fra otte kommuner. Arbejdsgruppen har
endnu ikke afleveret deres rapport, men den foreløbige vurdering er, at
behovet for tilladelser ift. afholdelse af arrangementer og events er meget
individuelt for de enkelte arrangementer. De tilladelser en arrangør skal
indhente kan således være helt forskellige fra de tilladelser en anden ar-
rangør har behov for. Dette betyder også, at det er meget forskelligt fra
arrangement til arrangement om der behov for tilladelser og vejledning
fra kommunen, statslige myndigheder, politiet elle andre.
I det fleste tilfælde vil den primære myndighedskontakt dog være mellem
arrangøren og den kommune, hvor arrangementet afholdes.
Flere af de kommuner, der strategisk prioriterer oplevelsesøkonomiske
aktiviteter og arrangementer, har gode erfaringer med at arbejde med at
gøre processen med at ansøge om de forskellige tilladelser så nem og
gennemskuelig som mulig
fx gennem etablering af én primær indgang i
kommunen eller ansættelse af en eventrådgiver, der bl.a. kan hjælpe ar-
rangører ift. indhentning af forskellige tilladelser. Nogle kommuner har
også udarbejdet en offentligt tilgængelig eventmanual, med oplysninger
om, hvilke tilladelser der skal ansøges om, hvor man skal henvende sig
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om omfanget og antallet af ansøgninger, når man skal afholde byfest, kræmmermarked m.v., til erhvervsministeren
2/2
mv. Disse gode kommunale erfaringer kan med fordel udbredes til øvrige
kommuner, der ønsker at prioritere oplevelsesøkonomiske aktiviteter.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen