ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet den 30/11-17 om de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under Estlands EU-formandskab i 2. halvår 2017, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til samråd i Erhvervs-, Vækst-

og Eksportudvalget d. 30. november 2017

Samrådsspørgsmål

30. november 2017

”I et kommende samråd bedes ministeren orientere om de

danske priori-

teter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under

Est-

lands EU formandskab i 2.

halvår 2017.”

[Indledning]

Det estiske formandskab har fortsat det vigtige arbejde på udval-

gets område i EU. Det gælder blandt andet færdiggørelse af bank-

unionen og tilpasning af den finansielle regulering. Målet er finan-

siel stabilitet, vækst og beskæftigelse i lyset af kriseerfaringerne.

Vi har drøftet de centrale tiltag på de seneste samråd her i udval-

get (den 1. december 2016 og 18. maj 2017).

[Styrkelse af bankunionen]

Bankunionen er en realitet og er i funktion. Men arbejdet med at

styrke bankunionen fortsætter. På den ene side arbejdes der på

tiltag, hvor de deltagende lande i højere grad

forsikrer

sig imod risi-

ci i fællesskab

(”risikodeling”).

På den anden side arbejdes der

på tiltag, som skal

reducere

risikoen for nye bankkriser

(”risikore-

duktion”).

Der er en balance mellem disse hensyn i den køreplan,

som ECOFIN vedtog i juni 2016.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet den 30/11-17 om de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under Estlands EU-formandskab i 2. halvår 2017, til finansministeren

Side 2 af 8

Styrkelsen af bankunionen er også et centralt element i styrkelsen

af den økonomiske og monetære union, der skal drøftes af alle

EU’s finansministre og

stats- og regeringschefer i den kommende

tid (udvidet eurogruppemøde 4. december og udvidet eurotop-

møde 15. december).

Risikodeling

i bankunionen omfatter forslag om fælles indsky-

dergaranti (EDIS) og en såkaldt fælles offentlig bagstopper for

den fælles sektorfinansierede afviklingsfond (SRF). Sådanne tiltag

vil kun gælde for landene i bankunionen.

[Fælles indskydergaranti (EDIS) i bankunionen]

Kommissionen foreslog i 2015 en fælles indskydergaranti i bank-

unionen (EDIS) ved siden af fælles tilsyn og fælles afvikling. For-

slaget indebærer, at der gradvist etableres en fælles indskyderga-

ranti, hvor der i dag alene er nationale indskydergarantier.

Der er meget delte meninger om forslaget, og forhandlingerne er

ikke nået langt. Kommissionen har fremlagt en meddelelse i okto-

ber, der har til hensigt at sætte skub i forhandlingerne. Det fore-

slås fx, at EDIS kan bestå i en delvis og dermed ikke fuld deling af

indskydergarantirisici, så der bevares en grad af opdeling i nationa-

le indskydergarantier. Det foreslås også, at overgangen fra national

til mere fælles indskydergaranti skal ske i trin, hvor overgangen fra

ét trin til det næste trin ikke er automatisk. Hvert nyt trin kræver i

Side 3 af 8

stedet en konkret beslutning, der afhænger af, om der er gennem-

ført tilstrækkelige fremskridt mht. risikoreduktion.

[Fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden i bankunionen]

Man drøfter også en såkaldt fælles offentlig bagstopper for den

fælles sektorfinansierede afviklingsfond i bankunionen. Bagstop-

peren skal som sidste udvej kunne yde midlertidige lån til håndte-

ring af en nødlidende bank, hvis nedskrivning af instituttets aktio-

nærer og kreditorer (’bail-in’) og afviklingsfonden ikke er tilstræk-

kelig. Det er et hovedformål med bagstopperen at sikre finansiel

stabilitet ved at udgøre et troværdigt sikkerhedsnet.

Regeringen støtter arbejdet med at færdiggøre bankunion. Vi læg-

ger vægt på, at døren holdes åben for os og andre ikke-eurolande,

så vi kan vælge at deltage i bankunionen på ligeværdige vilkår.

Regeringen har igangsat et hjemligt udvalgsarbejde med sigte på at

forberede, at der i efteråret 2019 kan træffes beslutning om evt.

dansk deltagelse.

[Revision

af EU’s kapitalkravsregler

mv. (CRR/CRD IV)]

Tiltag vedr.

risikoreduktion

skal styrke den finansielle regulering

og har til formål at reducere risici for nye bankkriser. Disse tiltag

gælder for alle EU-lande (modsat EDIS og bagstopperen).

Side 4 af 8

Der arbejdes blandt andet på forslagene til ændringer i kapitalkra-

vene til kreditinstitutterne (forordningen/direktivet CRR/CRD

IV). Vi har drøftet disse forslag på de seneste par samråd.

Det er dog en svær sag med mange udestående spørgsmål for

mange lande. På ECOFIN 5. december forventes på den bag-

grund alene en statusdrøftelse. Der forventes enighed under det

kommende bulgarske formandskab.

Forslagene gennemfører bl.a. standarder fra Basel-Komitéen. Jeg

vil nævne tre af de centrale tiltag:



For det første en standard for kapitalkrav vedr. markedsrisiko:

Den skal sikre nok kapital til at dække tabsrisiko pga. kursud-



For det andet et krav om stabil finansiering (NSFR), som skal

sikre at institutterne ikke finansierer sig for kortsigtet med risi-



For det tredje et gearingskrav, som er et krav til kapital ift. de

samlede uvægtede aktiver i form af udlån m.v. Det er et sup-

plement til de almindelige risikovægtede kapitalkrav.

Standardernes gennemførelse i EU har stor betydning for især

dansk realkredit. Vi har arbejdet hårdt for at få tilgodeset vores

interesser i Rådets kompromisforslag. Det ser foreløbigt ud til, at

det i væsentligt omfang er lykkedes.

ko for at komme i klemme under markedsuro.

sving på beholdninger af fx aktier og obligationer.

Side 5 af 8

Markedsrisikoreglerne ventes fx nu i højere grad at tage højde for

realkreditobligationers relativt lave risiko samt den lave valuta-

kursrisiko som følge af dansk fastkurspolitik.

Kravet om stabil finansiering anerkender fortsat korte realkredit-

obligationer pga. af muligheden for tvungen refinansiering af kor-

te obligationer i kraft af refinansieringsloven fra 2014.

Gearingskravet er fastholdt på 3 pct. Det er et fornuftigt niveau,

som generelt svarer til de risikobaserede kapitalkrav.

Kompromisforslaget fastholder derudover generelt fornuftig nati-

onal fleksibilitet til at sætte institutspecifikke solvenskrav og krav,

der håndterer tværgående finansielle risici.

Der er fornuftige løsninger, som giver lettelser i institutternes

rapporterings- og offentliggørelseskrav. Der er ligeledes afløn-

ningsregler, der kan rumme de gældende danske regler.

Regeringen kan derfor generelt støtte linjen i det nuværende kom-

promis, og vil arbejde for, at de gode løsninger fastholdes.

[Kommende Basel IV-standarder]

Med til billedet hører dog, at der ventes større udfordringer for

realkredit i nær fremtid, når de såkaldte Basel IV-standarder fær-

diggøres og senere skal EU-implementeres. Særligt det ventede

såkaldte kapitalgulv giver udfordringer for dansk realkredit. Det er

derfor fortsat en absolut topprioritet for regeringen at sikre, at

Side 6 af 8

denne sag lander så godt som muligt for Danmark, når Basel-

standarderne skal implementeres i EU.

[Revision

af EU’s krisehåndteringsdirektiv

(BRRD)]

Det er forventningen, at vi på det kommende ECOFIN også vil

gøre status på ændring af direktivet om krisehåndtering af banker

(BRRD). Også her er der ikke lagt op til enighed nu men først se-

nere under det kommende formandskab.

Formålet med forslaget er især, at EU skal indføre en global stan-

dard for tabsabsorberede kapital (”TLAC”) for de vigtigste banker

på globalt plan. Disse banker skal således udstede en tilstrækkelig

mængde gæld, der kan nedskrives eller konverteres til egenkapital i

en krisesituation. Det skal mindske risiko for offentlig redning og

følgende statsfinansiel krise.

Forslaget lægger op til en tilpasning af det tilsvarende krav til ned-

skrivningsegnede passiver, ”NEP-kravet”, der gælder for alle kre-

ditinstitutter i EU. Myndighederne skal selv fastsætte NEP-krav,

når de laver planer for at håndtere en evt. afvikling af de enkelte

institutter uden brug af offentlige midler. Vi støtter, at det omfat-

tende og mere harmoniserede TLAC-krav kun pålægges store

globale banker, og ikke øvrige institutter.

Regeringen kan overordnet tilslutte sig linjen i det foreliggende

kompromis, men vil arbejde for forbedringer. Vi så fx helst, at Fi-

Side 7 af 8

nanstilsynet i højere grad kan bevare sin fleksibilitet til at sætte et

passende NEP-krav til fx små og mellemstore pengeinstitutter på

samme måde som i dag.

[Adressering af misligholdte lån (NPL)]

Der arbejdes også i EU med risikoreduktion gennem håndtering

af de fortsat væsentlige udfordringer med misligholdte lån (NPL) i

banker i flere EU-lande. ECOFIN vedtog i juli en handlingsplan

med initiativer på en række områder, og Kommissionen ventes at

fremlægge konkrete forslag i det nye år. Regeringen støtter formå-

let og lægger vægt på, at en stor del af arbejdet sker på nationalt

plan og inden for rammerne af statsstøttereglerne og relevante

EU-regler som krisehåndteringsdirektivet (BRRD).

[Kapitalmarkedsunionen]

Slutteligt vil jeg nævne arbejdet med kapitalmarkedsunionen som

skal skabe mere effektive og integrerede kapitalmarkeder, vækst

og arbejdspladser til gavn for borgere og virksomheder. Kommis-

sionen evaluerede i juni kapitalmarkedsunionen og Kommissionen

varslede en række initiativer. Det gælder bl.a. et forslag til en fælles

ramme for realkreditobligationer, hvor forslag forventes i 1. kvar-

tal 2018. Vi følger forslaget tæt, da det har stor betydning for

dansk realkredit. Regeringen støtter generelt arbejdet med at fjer-

ne barrierer for grænseoverskridende investeringer og finansiering.

Side 8 af 8

Der er således fortsat meget at gøre på det finansielle område og

fortsat mange vigtige dagsordener at holde fast i fra dansk side.

Tak for ordet.