Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Christiansborg
Den 2. november 2017
Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 6
(Alm. del
–
§ 7. Finansministeriet) af 30. oktober 2017
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de sager på ECOFIN-rådsmødet den 7. november
2017, som er relevante for udvalgets sagsområde.
Svar
På dagsordenen for ECOFIN den 7. november 2017 er følgende punkter relevan-
te for Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget: Revision af Det Europæiske Finans-
tilsynssystem (ESFS).
Revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS)
ECOFIN skal have en første drøftelse af de nye forslag til reform af systemet for
finansielt tilsyn i EU. Systemet består af de fælles europæiske tilsynsmyndigheder
for banker (EBA), forsikring og pension (EIOPA) og værdipapirer og markeder
(ESMA), de nationale tilsynsmyndigheder samt Det Europæiske Systemiske Risi-
koråd (ESRB).
Forslaget ændrer særligt rammerne
for de tre fælles myndigheder, ”ESA’erne”.
Forslaget begrundes bl.a. med de seneste ændringer i reguleringen og markedsfor-
holdene, samt arbejdet med at udvikle en kapitalmarkedsunion i EU.
Det foreslås bl.a., at en række tilsynskompetencer, som i dag ligger hos de nationa-
le tilsynsmyndigheder, bliver samlet direkte hos ESA’erne. Det gælder fx overfør-
sel til ESMA af direkte tilsynsbeføjelser vedr. finansielle benchmarks, prospekter
samt visse EU-investeringsfonde.
Det foreslås også at ændre ESA’ernes
interne organisering, fx ved at etablere en
uafhængig direktion uden deltagelse af nationale tilsyn, som får forskellige ene-
kompetencer og derudover skal forberede beslutninger i Tilsynsrådet, hvor de
nationale tilsynsmyndigheder deltager. ESA’ernes beføjelser
i forhold til at koor-
dinere indsatsområder og lignende i det nationale tilsynsmæssige arbejde styrkes
også.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk