Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. oktober 2018
Besvarelse af spørgsmål 363 alm. del stillet af udvalget den 28. sep-
tember 2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Med henvisning til Finanstilsynets afgørelse af 13. september 2018, hvori
Københavns Andelskasse erklæres forventeligt nødlidende og Finansiel
Stabilitets overtagelse af andelskassen samme dag, bedes ministeren re-
degøre nærmere for begrundelsen for at erklære andelskassen nødlidende,
herunder hvilken rolle overtrædelse af hvidvaskreglerne har spillet for
afgørelsen, og hvornår de hvidvaskforhold der er omtalt i Finanstilsynets
afgørelse er foregået, samt om det er hjemlet i lovgivningen fra før eller
efter 1. juli 2018.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af det rejste spørgsmål indhentet en udta-
lelse fra Finanstilsynet, der har oplyst følgende som jeg kan henholde mig
til:
”Den 13. september 2018 traf Finanstilsynet afgørelse om, at Københavns
Andelskasse var forventeligt nødlidende med henvisning til § 224a i lov
om finansiel virksomhed. Finanstilsynet fandt, at man var nødsaget til at
inddrage Københavns Andelskasses tilladelse til at drive pengeinstitut-
virksomhed i henhold til § 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, idet der forelå grove og gentagne overtrædelser af den finansielle
regulering.
Finanstilsynets afgørelse var begrundet i en inspektion foretaget i juni og
august 2018. På inspektionen konstaterede Finanstilsynet mange alvorlige
overtrædelser af lov om finansiel virksomhed, bekendtgørelser udstedt i
medfør af lov om finansiel virksomhed og Europa-Parlamentets og Rådets
CRR forordning. I flere tilfælde var der tale om gentagende overtrædelser
i forhold til påbud givet ved tidligere inspektioner. Finanstilsynet vurde-
rede, at overtrædelserne var tilstrækkelig alvorlige til, at Københavns An-
delskasses tilladelse skulle inddrages i henhold til § 224, stk. 1, nr. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk