ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om ministeren vil redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet 2. oktober 2018 som har relevans for udvalgets ressortområde, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Christiansborg

Den 1. oktober 2018

Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 361

(Alm. del) af 28. september 2018 stillet efter ønske fra Morten

Bødskov (S)

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet 2. oktober

2018 som har relevans for udvalgets ressortområde.

Svar

På dagsordenen for ECOFIN 2. oktober 2018 er dagsordenspunktet om præsen-

tation af forslag og meddelelse vedr. bekæmpelse af hvidvask relevant for

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Derudover er forslaget om revision af forordning om Det Europæiske Udvalg for

Systemiske Risici (ESRB) samt forslag til ændring af forordning om grænseover-

skridende betalinger relevant for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. De to

forslag er ikke på dagsordenen for ECOFIN 2. oktober 2018.

Forslag og meddelelse vedr. bekæmpelse af hvidvask

Kommissionen vil præsentere sit nye initiativ til styrkelse af de europæiske ram-

mer for bekæmpelse af hvidvask. Initiativet er dels et forslag til ændring af for-

ordningen om de europæiske tilsynsmyndigheder, og dels en meddelelse om kam-

pen mod hvidvask. Initiativet udspringer af de seneste hvidvasksager, der involve-

rer europæiske banker, herunder Danske Bank.

Forslaget

giver den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) en mere central rolle i

bekæmpelsen af hvidvask i EU. EBA skal påse, at de nationale tilsynsmyndigheder

overholder EU-reglerne og undersøger potentielle brud på hvidvaskreglerne.

EBA skal konkret kunne påbyde den nationale anti-hvidvask myndighed at under-

søge mistanke om hvidvask og overveje sanktioner. Hvis den nationale anti-

hvidvaskmyndighed ikke i tilstrækkeligt omfang griber ind, skal EBA som en sid-

ste udvej kunne give påbud direkte til finansielle virksomheder.

EBA skal også lave fælles standarder, vejledninger og evaluere nationale anti-

hvidvask myndigheders indsats på området. EBA skal også indsamle information,

bl.a. om risici og svagheder i finansielle virksomheders interne hvidvaskprocedu-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om ministeren vil redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet 2. oktober 2018 som har relevans for udvalgets ressortområde, til finansministeren

Side 2 af 4

rer, og EBA skal styrke udvekslingen af information mellem nationale anti-

hvidvask myndigheder.

Meddelelsen

redegør for tiltag på hvidvaskområdet på kort sigt og mulige tiltag på

længere sigt.

På

kort sigt

skal der ifølge Kommissionen ske hurtig vedtagelse af det fremsatte

forslag. Derudover bør man ifølge Kommissionen vedtage et forslag til styrket

samarbejde mellem nationale anti-hvidvaskmyndigheder, som Europa-Parlamentet

har foreslået i forhandlingerne om revision af kapitalkravsreglerne.

På

længere sigt

mener Kommissionen, at det kan overvejes at lave hvidvaskdirekti-

vet om til en forordning for at opnå mere ens regler i EU. Man overvejer på læn-

gere sigt også at foreslå at oprette en institution på europæisk niveau på hvidvask-

området.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask. Hvidvask er et

grænseoverskridende problem, som kræver et fælles svar. Nationale tiltag er vigti-

ge, men ikke tilstrækkelige.

Regeringen er derfor positiv overfor Kommissionens initiativ om at styrke EU's

indsats. Regeringen vil gå meget aktivt ind i drøftelserne af forslaget og meddelel-

sen. Hensigten med Kommissionens forslag ligger i god forlængelse af de initiati-

ver, som den finansielle forligskreds præsenterede den 19. september. Samtidig vil

regeringen fortsat lægge stor vægt på, at alle EU-lande implementerer og håndhæ-

ver de tiltag, som allerede er aftalt, særligt 5. hvidvaskdirektiv, der senest skal im-

plementeres i 2020.

Regeringen er også åben for at drøfte løsninger med et længere sigte, herunder en

mulig europæisk institution på hvidvaskområdet.

Gebyrer på betalinger over grænser og valutaveksling

Kommissionen foreslog i marts at ændre EU’s forordning om gebyrer på grænse-

overskridende betalinger og valutaveksling. Målet er at reducere de gebyrer, som

fx banker opkræver deres kunder for grænseoverskridende betalinger i euro, samt

at skabe mere gennemsigtighed for forbrugere af betalingstjenester, når de betaler

i udlandet.

Konkret foreslås det, at gebyrer på

grænseoverskridende betalinger i euro

inden for EU

ikke må overstige de gebyrer, der er forbundet med en indenlandsk betaling i

nati-

onal valuta.

Fx må en betaling fra Danmark til Tyskland i euro ikke koste mere end

en tilsvarende betaling i kroner i Danmark. I eurolandene er det allerede sådan, at

der er ens gebyrer på indenlandske og grænseoverskridende betalinger i euro.

Forslaget vil gælde for alle gebyrer på grænseoverskridende betalinger, med undta-

gelse af gebyrer for valutaveksling.

Side 3 af 4

Mht.

gebyrer til valutaveksling

styrkes gennemsigtigheden. En dansker betaler gebyr

til valutaveksling oveni den gældende valutakurs, når man fx betaler med sit kort i

et euroland (valutakurstillæg). Det er dog ofte uklart for forbrugeren, hvor højt et

gebyr for valutaveksling, der opkræves.

Det gælder særligt for såkaldt ”dynamisk valutaveksling”, hvor en forbruger, der

betaler med sit kort i udlandet, tilbydes at betale i den lokale valuta

eller

at betale i

sin egen valuta med det samme. Der vil typisk være tale om en ufordelagtig valu-

takurs, som ikke fremgår klart, og som kan gøre det dyrere for forbrugeren end at

betale i fx euro, selv om man også her betaler gebyr til valutaveksling oveni kur-

sen.

EU-landene blev allerede 27. juni enige om et kompromis efter en uventet hurtig

proces på teknisk niveau. Regeringen tog derfor et parlamentarisk forbehold (da

forslaget ikke kunne nå at blive forelagt Folketingets Europaudvalg). Sagen har

ikke været på ECOFIN og ventes ikke at komme det.

Kompromiset fastholder, at forbrugeren skal oplyses om meromkostningen ved at

betale i egen valuta. Kommissionens forslag justeres på nogle områder. De styrke-

de krav om gennemsigtighed fastsættes i selve lovteksten, i stedet for at Kommis-

sionen skal fastsætte kravene, og kravene målrettes til udbydere af dynamisk valu-

taveksling. Kompromiset fjerner også det midlertidige prisloft på valutaveksling,

som skulle gælde i implementeringsperioden ifølge Kommissionens forslag. Det

skyldes, at denne implementeringsperiode er væsentligt kortere i kompromisfor-

slaget (1 år) end i Kommissionens forslag (3 år).

Regeringen kan støtte kompromiset, der finder en god balance. På den ene side er

det en fordel for vores virksomheder og forbrugere, at gebyrer på grænseoverskri-

dende betalinger er lave og transparente. Og på den anden side skal banker og

andre betalingsformidlere jo ikke tabe penge på at udbyde grænseoverskridende

betalinger.

Revision af forordning om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB)

Det europæiske systemiske risikoråd (ESRB), blev etableret i 2010. Det er et fo-

rum for EU-myndigheder og alle EU-lande, som skal bidrage til at forhindre nye

kriser.

Forslaget har til formål at styrke effektiviteten og tilpasse ESRB til særligt etable-

ringen af bankunionen.

Forslaget er ikke på ECOFIN, men det er muligt, at Rådet snart opnår enighed

om sagen på teknisk niveau.

Side 4 af 4

Kompromisforslaget viderefører i det væsentlige Kommissionens forslag. Der

lægges dog op til yderligere at styrke ESRB’s uafhængighed fra ECB, ligesom

bankunionens fælles tilsyn, SSM, og fælles afvikling, SRB, af hensyn til at sikre en

balance mellem EU-lande

inden for og uden bankunionen alene deltager i ESRB’s

beslutninger uden stemmeret.

Regeringen støtter kompromisforslaget.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister