Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
24. oktober 2018
Besvarelse af spørgsmål 359 alm. del stillet af udvalget den 26. sep-
tember 2018 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Hvad er ministerens kommentarer til, at den danske stat holdt en særlig
hånd under Danske Banks eksistens med et særligt lån på 26 mia. kr. i
2009, alt imens Danske Banks daværende bestyrelse og direktion to år
tidligere havde forfægtet henvendelser fra det russiske og danske finans-
tilsyn om mulig hvidvask i sin estiske filial for milliarder?
Svar:
Indledningsvist vil jeg understrege, at jeg tager dybt afstand fra de mis-
tænkelige transaktioner, som er foregået i Danske Banks estiske filial, og
at Danske Bank ikke har reageret tilstrækkeligt på de advarsler, som ban-
ken har modtaget undervejs.
Jeg går ud fra, at spørgeren henviser til de statslige kapitalindskud som
Danske Bank på linje med andre danske kreditinstitutter fik mulighed for
i forbindelse med Bankpakke II fra 2009.
I 2009 var dansk økonomi, på linje med store dele af resten af verden på-
virket af den globale finansielle krise, og kapitalsituationen var i bl.a.
danske og europæiske banker under pres. Uden yderligere initiativer kun-
ne det have indebåret en opbremsning i kreditgivningen, der sandsynlig-
vis ville have gjort den økonomiske krise dybere og længere. Alle kredit-
institutter i Danmark blev derfor tilbudt statslige kapitalindskud for at
modvirke en uhensigtsmæssig reduktion i udlånsvirksomheden, der ville
have været til skade for de danske virksomheder og forbrugere. Hoved-
formålet med kapitalindskuddene var at understøtte fortsat kreditgivning,
og dermed vækst og beskæftigelse i Danmark.
De statslige kapitalindskud var lån, der blev forrentet og tilbagebetalt. De
renter, som de enkelte institutter skulle betale til staten, blev fastsat, så de
afspejlede den risiko, som staten påtog sig.
I forbindelse med Finanstilsynets genåbning af undersøgelsen om Danske
Banks ledelse og styring i sagen om hvidvask i den estiske filial, vil Fi-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk