ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren mener, at forsikringsselskabernes sondring mellem pludseligt opstået skade på et hus begået af et subjekt (f.eks. i form af hærværk) og pludseligt opstået skade på et hus opstået pga. ekstremt vejr (som f.eks. tørke), er rimelig, til justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Erhvervs- Vækst og Eksportudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. oktober 2018

Formueretskontoret

Selina Rosenmeier

2018-0032/05-0043

873025

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 351 (Alm. del), som Folketin-

gets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har stillet til justitsministeren den

21. september 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Merete Dea Lar-

sen (DF).

Søren Pape Poulsen

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren mener, at forsikringsselskabernes sondring mellem pludseligt opstået skade på et hus begået af et subjekt (f.eks. i form af hærværk) og pludseligt opstået skade på et hus opstået pga. ekstremt vejr (som f.eks. tørke), er rimelig, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 351 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-, Vækst-

og Eksportudvalg:

”Er ministeren enig i, at der er et ”hul” i forsikringsaftaleloven

når begrebet ”pludseligt opstået skade” på huse kun omfatter

pludseligt opstået skade på et hus forvoldt via hærværk, indbrud

eller påkørsel, mens ”pludseligt opstået skade” på huse ikke dæk-

ker revner på et hus, der er opstået pludseligt pga. den ekstreme

tørke, som vi har oplevet denne sommer? Og hvad er ministerens

holdning til at igangsætte en tiltrængt revision af forsikringsafta-

leloven med fokus på, hvornår et forsikringsselskab må fraskrive

sig ansvaret ved pludseligt opståede skader på huse pga. vejrfæ-

nomener for derigennem at gøre op med den nugældende situa-

tion, hvor det der ligner usaglige kriterier har ført til, at regningen

på pludseligt opståede husskader ved ekstremt vejr skal dækkes

af skatteyderne?”

Svar:

Forsikringsaftaleloven fastsætter de overordnede rammer for forsikrings-

aftaler. Det drejer sig f.eks. om regler om afgivelse af urigtige oplysninger

ved aftalens afslutning og regler om, på hvilket tidspunkt et forsikringssel-

skabs ansvar indtræder, regler om betaling af præmie mv.

Forsikringsaftaleloven indeholder også regler om oplysningspligt mv., som

skal iagttages i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler om forbru-

gerforsikringer, jf. forsikringsaftalelovens § 34, jf. § 2, stk. 4. Reglerne om

oplysningspligt mv. i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler med

forbrugere kan ikke fraviges til skade for forbrugeren, jf. forsikringsaftale-

loven § 34, stk. 2.

Forsikringsaftaleloven indeholder derimod ikke specifikke regler om, hvor-

dan forskellige forsikringsvilkår, herunder om ”pludseligt opståede skader”,

skal forstås.

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 3, at forsikringsaftalelovens regler

kun kommer til anvendelse, hvis ikke andet er udtrykkeligt aftalt eller må

anses indeholdt i aftalen, hvis reglerne ikke udtrykkeligt er erklæret ufravi-

gelige eller deres ufravigelighed følger af andre retsregler.

Vilkårene for den enkelte forsikring fremgår af den enkelte forsikringsaf-

tale, som er indgået mellem forsikringstageren og forsikringsselskabet. Så-

danne aftalevilkår reguleres som udgangspunkt af de almindelige aftaleret-

lige principper.

I dansk ret gælder der et princip om aftalefrihed. Det betyder, at det som ud-

gangspunkt er op til de parter, der ønsker at indgå en aftale, at fastlægge ind-

holdet heraf. Aftalefriheden er imidlertid ikke ubegrænset og en række love,

herunder aftaleloven, sætter visse begrænsninger herfor.

Ifølge aftalelovens § 36, stk. 1, kan en aftale således ændres eller tilsidesæt-

tes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig hand-

lemåde at gøre den gældende. Det følger af aftalelovens § 36, stk. 2, at der

ved afgørelsen heraf skal tages hensyn til forholdende ved aftalens indgå-

else, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.

Det samme gør sig endvidere gældende ved forbrugeraftaler, herunder for-

brugerforsikringer, hvis det vil være stridende mod hæderlig forretningsskik

og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til

skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende. I sådanne tilfælde

kan forbrugeren dog kræve, at den øvrige del af aftalen skal gælde uden æn-

dringer, hvis det er muligt, jf. aftalelovens § 38 c, stk. 1.

En forsikringsaftale vil ofte have karakter af en standardkontrakt. Opstår der

tvivl om forståelsen af en aftale, og har det pågældende aftalevilkår ikke væ-

ret genstand for individuel forhandling, fortolkes vilkåret på den måde, som

er mest gunstig for forbrugeren. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for,

at et aftalevilkår har været genstand for individuel forhandling, jf. aftale-

lovens § 38 b, stk. 1.

Det er i sidste ende op til domstolene at foretage en konkret vurdering af,

om en aftale eller et vilkår heri er urimeligt og skal ændres eller tilsidesæt-

tes helt eller delvist.

Da forsikringsaftaleloven ikke i dag indeholder nærmere regler om, hvor-

dan forsikringsvilkår, herunder om ”pludseligt opståede skader”, skal for-

stås, finder jeg ikke på den baggrund anledning til at iværksætte en revision

af forsikringsaftalelovens regler.