Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. september 2018
Besvarelse af spørgsmål 336 alm. del stillet af udvalget den 11. sep-
tember 2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse for hver af de danske SIFI-institutter, hvilke af
institutternes forskellige finansielle aktiviteter, der ville skulle henregnes
til hver af de tre kategorier, såfremt den britiske regulering om Ringfen-
cing var gældende i Danmark, jf. forrige spørgsmål. Det bedes endvidere
oplyst, hvor stor en andel hver af disse finansielle aktiviteter udgør af
SIFI-instituttets samlede balance.
Svar:
Besvarelse af spørgsmålet vil indebære videregivelse af fortrolige oplys-
ninger om institutternes interne forretningsmæssige forhold, som Finans-
tilsynet er afskåret fra at videregive som følge af Finanstilsynets skærpede
tavshedspligt, jf. lov om finansiel virksomhed § 354. Derfor er det ikke
muligt for Erhvervsministeriet at besvare spørgsmålet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov