ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad provenuvirkningen ville være ved at genindføre en iværksætterydelse svarende til 80 pct. af dagpengesatsen, til beskæftigelsesministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

29. januar 2018

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har i brev af 6. november 2017 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 33 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

”Ministeren

bedes redegøre for, hvad provenuvirkningen ville være ved at genind-

føre en iværksætterydelse svarende til 80 pct. af dagpengesatsen.”

Svar:

Spørgsmål nr. 33:

J.nr. 2017-8098

Folketinget har netop vedtaget nye og mere fleksible regler for selvstændiges mu-

ligheder for at modtage dagpenge. De nye regler forbedrer mulighederne for at

starte egen virksomhed op og samtidig modtage dagpenge med det formål på sigt at

kunne leve af det. De nye regler er baseret på en bred politisk aftale fra maj 2017

om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked.

Iværksætterydelse har tidligere været en del af den beskæftigelsespolitiske indsats

overfor ledige, men blev afskaffet i 1998.

De økonomiske konsekvenser af at genindføre iværksætterydelsen med en ydelse

svarende til 80 pct. af dagpengesatsen, afhænger af den konkrete udformning af

forslaget.

Der tages i det følgende udgangspunkt i, at iværksætterydelsen alene gælder dag-

pengemodtagere, og at ydelsen alene kan modtages i den 2 årige dagpengeperiode

samt at perioder på iværksætterydelse forbruger af dagpengeperioden. Dermed kan

ydelsen maksimalt modtages i 2 år.

Indførelse af iværksætterydelse vil dels have direkte økonomiske konsekvenser, og

dels adfærdsmæssige konsekvenser, som bl.a. afhænger af, om iværksætterydelse

øger eller mindsker den lediges chancer for at opnå permanent tilknytning til ar-

bejdsmarkedet.

Vedrørende de direkte økonomiske konsekvenser kan det nævnes, at iværksætter-

ydelsen ville udgøre ca. 179.000 kr. årligt, svarene til 80 pct. af den maksimale

dagpengesats i 2018.

En gennemsnitlig ledig i dagpengesystemet koster ca. 230.000 kr. årligt. I dette be-

løb er indregnet merudgifter til aktivering i de perioder, hvor ledige deltager i akti-

vering.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad provenuvirkningen ville være ved at genindføre en iværksætterydelse svarende til 80 pct. af dagpengesatsen, til beskæftigelsesministeren

Den umiddelbare direkte økonomiske konsekvens ved, at en ledig modtager iværk-

sætterydelse frem for at modtage almindelige dagpenge og aktiveringstilbud, er så-

ledes en offentlig gevinst på ca. 51.000 kr. pr. fuldtidsperson, svarende til ca.

24.000 kr. efter tilbageløb fra skatter og afgifter.

Det er vanskeligt at skønne over, hvor mange ledige, der vil bruge muligheden for

at starte egen virksomhed med iværksætterydelse.

I 1990’erne udgjorde iværksæt-

ter/etableringsydelsen ca. 25 pct. af aktiveringsindsatsen, hvilket i dag ville svare

til, at ca. 2.500 fuldtidspersoner ville benytte muligheden. Det kan dog være van-

skeligt at sammenligne som følge af ændringer i dagpengesystemet i den mellem-

liggende periode.

I tabel 1 er vist regneeksempler ved de direkte økonomiske konsekvenser ved for-

skellige forudsætninger om antallet af ledige, der vil gøre brug af en iværksætter-

ordning i dagpengesystemet.

Tabel 1.

Direkte økonomisk konsekvenser af indførelsen af iværksætterydelse i

dagpengesystemet under forskellige forudsætninger om udnyttelse (regneeksem-

pler).

Antal fuldtidspersoner:

Mindreudgift før skat og

Mindreudgift efter skat

tilbageløb (mio. kr.)

og tilbageløb (mio. kr.)

500

1.000

1.500

2.000

102

2.500

128

3.000

153

I forhold til de adfærdsmæssige konsekvenser, vil iværksætterydelsen have en fast-

holdende effekt, idet ledige, der starter virksomhed, reelt ikke står til rådighed for

arbejdsmarkedet. Hermed øges udgifterne til offentlig forsørgelse i opstartsfasen.

På den anden side vil opstart af virksomhed på sigt kunne gøre den ledige uaf-

hængig af offentlig forsørgelse, skabe indtjening og bidrage med skatteindtægter.

De adfærdsmæssige konsekvenser af iværksætterydelsen afhænger således af virk-

somhedernes levedygtighed og lønsomhed.

Afskaffelsen at iværksætterydelsen i 1998 skal imidlertid ses i sammenhæng med,

at iværksættervirksomhederne ofte lukkede og den ledige stod tilbage uden job og

med gæld fra den lukkede virksomhed.

En genindførelse af iværksætterydelsen forventes på den baggrund at indebære ne-

gative adfærdsmæssige konsekvenser samlet set.

Til illustration kan det oplyses, at hver gang en dagpengeledig fastholdes 1 år eks-

tra på dagpenge (eller f.eks. 2 personer fastholdes �½ år ekstra) frem for at være i

beskæftigelse, så medfører det en forringelse af den offentlige saldo med ca.

300.000 kr.

Det betyder, at hvis det fx antages, at der vil være 500 fuldtidspersoner på iværk-

sætterydelse og at halvdelen alternativt havde været i beskæftigelse, så vil de ad-

færdsmæssige effekter isoleret set medføre en forringelse af den offentlige saldo

med ca. 75 mio. kr.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen