Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1934723_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
5. september 2018
Besvarelse af spørgsmål 309 alm. del stillet af udvalget den 8. august
2018 efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere artiklen: ”Banker nægter at låne penge til
huskøb på Sejerø” i Nordvestnyt den 1. august 2018, og herunder oplyse,
om ministeren kan bekræfte, at banker og realkreditinstitutter afviser at
yde lån alene på baggrund af det postnummer en ejendom er beliggende i,
og om en sådan praksis i givet fald er lovlig.
Svar:
Finans Danmark har oplyst mig om, at danske kreditinstitutter ikke afvi-
ser at yde lån alene på baggrund af det postnummer, ejendommen er be-
liggende i.
Lovgivningen indeholder endvidere ikke regler, der indebærer større for-
sigtighed i forhold til udlån i landdistrikter, og det er generelt op til kre-
ditinstitutterne at fastlægge deres udlånspolitik inden for lovgivningens
rammer. Et kreditinstitut kan således fastlægge en udlånspolitik, der foku-
serer på en afgrænset kundegruppe fx. landbrug.
Jeg mener det er fornuftigt, at institutterne selv fastlægger deres udlånspo-
litik, fordi det bør være op til den enkelte virksomhed at afgøre, hvilke
produkter de vil udbyde. Derfor mener jeg heller ikke, at kreditinstitutter
skal pålægges at låne ud til specifikke områder. I den forbindelse kan jeg
oplyse, at de senest tilgængelige data viser, at antallet af solgte parcel- og
rækkehuse er steget det seneste år i alle regioner, bortset fra Region Ho-
vedstaden.
Realkreditinstitutterne kreditvurderer altid den enkelte kunde, inden de
beslutter, om de ønsker at låne penge ud. Kreditvurderingen er med til at
minimere risikoen for, at der bliver ydet lån, der ikke kan betales tilbage.
Hvis institutterne slækkede på kreditvurderingerne, ville det medføre stør-
re risiko i fx realkreditmodellen, og realkreditinstitutterne ville risikere at
få en dårligere rating. Det ville indebære højere renter på realkreditlån.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil tage nye initiativer til at sikre bedre og reel lånemulighed for købere til ejendomme på øer og i yderområder, til erhvervsministeren
2/2
I kreditvurderingen indgår blandt andet en vurdering af omsætteligheden
af en ejendom, dvs. hvor let en ejendom kan sælges. En højere omsætte-
lighed indebærer mindre risiko for instituttet, hvis kunden ikke er i stand
til at tilbagebetale lånet, og ejendommen derfor skal sælges. Omsættelig-
heden af en ejendom vil typisk være større i en stor by med mange poten-
tielle købere end i en mindre by med færre potentielle købere.
Jeg kan desuden oplyse om, at Udvalget for levedygtige landsbyer, der
afleverede sine anbefalinger i april 2018 konkluderede, at udfordringerne
i landsbyerne i det væsentligste skyldes strukturelle forhold, herunder at
der aktuelt er et mismatch mellem udbud og efterspørgsel af ejendomme i
landsbyer og yderområder.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov