ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om, hvordan ministeren vurderer sammenhængen mellem omfanget af indberetninger til Hvidvasksekretariatet fra specifikke brancher sammenholdt med erfaringerne fra f.eks. beslaglæggelser inden for de enkelte brancher, til justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. august 2018

Strafferetskontoret

André Dybdal Pape

2018-0032/05-0037

823610

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 308 (Alm. del), som Folketin-

gets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har stillet til justitsministeren den

27. juli 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).

Søren Pape Poulsen

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om, hvordan ministeren vurderer sammenhængen mellem omfanget af indberetninger til Hvidvasksekretariatet fra specifikke brancher sammenholdt med erfaringerne fra f.eks. beslaglæggelser inden for de enkelte brancher, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 308 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalg:

”Hvordan vurderer ministeren sammenhængen - eller manglen på

samme - mellem omfanget af indberetninger til Hvidvasksekretariatet

fra specifikke brancher sammenholdt med erfaringerne fra f.eks. be-

slaglæggelser inden for de enkelte brancher (f.eks. antal indberetnin-

ger fra ejendomsmæglere sammenholdt med SØIKs beslaglæggelser

inden for fast ejendom)?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes en vur-

dering af, om der er en sammenhæng mellem antallet af hvidvaskunderret-

ninger til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

og International Kriminalitet (SØIK) fra hver enkelt branche og antallet af

beslaglæggelser, som foretages, i forhold til aktiver, der er relevante for den

pågældende branche.

Det bemærkes hertil, at beslaglæggelse efter retsplejelovens kapitel 74

generelt kan foretages med en række formål, f.eks. til sikring af det offent-

liges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde, og til sikring af foru-

rettedes krav på tilbagelevering eller erstatning. Der findes desuden en sær-

lig bestemmelse i lovens § 807 f, hvorefter pengebeløb, som en person har

til gode hos en virksomhed, der er omfattet af hvidvaskloven, kan beslag-

lægges midlertidigt for at sikre krav på konfiskation.

Der kan således være forskellige årsager til, at der sker beslaglæggelse af

fast ejendom (og andre aktiver), og der kan være mange andre grundlag for

beslaglæggelse end en hvidvaskunderretning.

Selv i de tilfælde, hvor beslaglæggelse sker med henblik på konfiskation og

på baggrund af en hvidvaskunderretning, ses der ikke at være en generel

sammenhæng mellem brancher og typer af aktiver. F.eks. kan der ske be-

slaglæggelse af midler på en bankkonto på baggrund af en hvidvaskunder-

retning, selv om underretningen ikke stammer fra en bank.

Justitsministeriet har anmodet SØIK om en udtalelse om, hvorvidt hvid-

vaskunderretninger fra bestemte brancher gennemsnitligt set generelt fører

til flere beslaglæggelser.

SØIK har hertil bemærket, at de underretningspligtige virksomheder og per-

soner ifølge hvidvasklovens § 26 omgående skal underrette Hvidvasksekre-

tariatet i SØIK ved viden, mistanke eller rimelig formodning om hvidvask

eller finansiering af terrorisme.

Hvidvasksekretariatets opgave er herefter at analysere, behandle og i rele-

vant omfang videregive oplysninger fra underretningerne til bl.a. politikred-

sene. Videregivelserne er ikke anmeldelser af strafbare forhold, men oplys-

ninger om f.eks. usædvanlige transaktionsmønstre. Det er herefter den rele-

vante politikreds, som afgør, om oplysningerne giver anledning til at ind-

lede en efterforskning, eller om de skal indgå i en igangværende efterforsk-

ning.

SØIK har oplyst, at det ikke er muligt elektronisk at trække oplysninger om,

hvilken betydning en underretning har haft for bl.a. politiets arbejde – f.eks.

til at underbygge en efterforskning – herunder om det har haft betydning for,

at der er sket beslaglæggelse eller konfiskation.