ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om redegørelse for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det østrigske EU-formandskab i 2. halvår 2018, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Christiansborg

21. august 2018

Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget spørgsmål nr. 301

(Alm. del) af 24. juli 2018

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de

for udvalget relevante sager under det østrigske EU-formandskab i 2. halvår 2018.

Svar

Sagerne på udvalgets område er vigtige prioriteter for det østrigske formandskab,

særligt bankunionen og finansiel regulering. Målet er fortsat finansiel stabilitet,

vækst og beskæftigelse. Derudover ventes formandskabet bl.a. at prioritere Kom-

missionens forslag til beskatning af den digitale økonomi.

Det østrigske formandskab ventes overordnet at prioritere fremskridt i arbejdet

med at styrke bankunionen, herunder risikoreduktionstiltag i form af revision af

kapitalkravsregler (CRR/CRD IV) og afviklingsregler (BRRD), hvor der skal op-

nås enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet, og tiltag til adressering af mis-

ligholdte lån (NPL), samt tiltag som led i arbejdet med kapitalmarkedsunionen.

Styrkelse af bankunionen

EU-landene arbejder på at styrke bankunionen, som består af det fælles tilsyn

(SSM) i regi af ECB samt den fælles afviklingsmyndighed (SRM), herunder den

sektorfinansierede afviklingsfond (SRF). Kun eurolande deltager aktuelt i bank-

unionen, mens ikke-eurolande kan vælge at deltage.

Der arbejdes på tiltag, hvor bankunionens deltagerlande i højere grad forsikrer sig

imod risici i fællesskab (”risikodelingstiltag”) samt på tiltag, som skal reducere

risikoen for nye finansielle kriser (”risikoreduktionstiltag”).

Risikodelingstiltag vil

kun gælde for lande i bankunionen, mens risikoreduktionstiltag som udgangs-

punkt omfatter alle EU-lande.

Risikodelingstiltag omfatter forslag om en fælles indskydergaranti (EDIS), som

skal udgøre den tredje søjle i bankunionen (udover fælles tilsyn og afvikling). Ak-

tuelt pågår tekniske drøftelser om forslaget, mens politiske forhandlinger afventer

tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om redegørelse for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det østrigske EU-formandskab i 2. halvår 2018, til finansministeren

Side 2 af 7

Risikodelingstiltag omfatter også en fælles offentlig bagstopper for afviklingsfon-

den SRF. Bagstopperen skal som en sidste udvej kunne yde midlertidig offentlig

finansiering, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer (bail-in) i et nødlidende

institut og den finansielle sektors egne midler i SRF ikke er tilstrækkelige.

Risikoreduktionstiltag omfatter fx revision af CRR/CRD IV og BRRD med til-

pasninger af den finansielle regulering og tiltag til at adressere NPL i kreditinstitut-

ter (uddybes nedenfor). Tiltag kan derudover evt. være en reform af reguleringens

særbehandling af kreditinstitutters eksponeringer mod stater, der generelt betrag-

tes som risikofrie i reguleringen i dag og ikke pålægges et kapitalkrav. Kommissio-

nen har ikke fremsat forslag herom.

Arbejdet med styrkelse af bankunionen er baseret på den nuværende køreplan for

bankunionen, der blev vedtaget på ECOFIN 17. juni 2016. Der er generelt enig-

hed om, at fremskridt med risikoreduktion kan muliggøre fremskridt med risiko-

delingstiltagene. Arbejdet indebærer dog en vanskelig balance, hvor der på den

ene side er en gruppe af lande, som lægger relativt stor vægt på risikodeling (etab-

lering af EDIS, bagstopper mv.), og på den anden side en anden gruppe af lande,

som lægger relativt stor vægt på ambitiøse tiltag til risikoreduktion før yderligere

risikodeling.

I forbindelse med møderne i den udvidede eurogruppe 21. juni 2018 og det udvi-

dede eurotopmøde 28.-29. juni 2018 nåede EU-landene til enighed om de første

beslutninger i styrkelsen af bankunionen og videreudvikling af eurolandenes fælles

lånefond, ESM. Landene vedtog en erklæring, som fremhæver, at der

–

i forlæn-

gelse af enighed i Rådet (ECOFIN)

–

skal opnås enighed om revision af

CRR/CRD IV og BRRD med Europa-Parlamentet inden årets udgang. Erklærin-

gen fremhæver også, at arbejdet på en køreplan for igangsættelse af politiske drøf-

telser om EDIS skal startes. Erklæringen fremhæver også, at ESM skal udgøre

basis for en offentlig bagstopper for SRF (se uddybning ovenfor) som led i en

bredere reform af ESM, herunder af låneinstrumenter. Eurotopmødet i december

2018 vil drøfte disse emner igen.

Regeringen støtter en styrkelse af bankunionen, som sikrer en ambitiøs reduktion

af risici i den finansielle sektor før yderligere risikodeling, afkobler kreditinstitutter

fra statsfinanser og styrker privat risikodeling. Regeringen støtter implementering

af køreplanen besluttet i ECOFIN i juni 2016 og de efterfølgende politiske be-

slutninger, senest på det udvidede eurotopmøde 28.-29. juni 2018. Køreplanen

indeholder vigtige danske prioriteter, såsom europæiske hensyn ved implemente-

ring af standarder fra Basel-komitéen, samt ligebehandling af alle lande i bankuni-

onen. Regeringen lægger stor vægt på, at implementeringen af Basel-standarder

tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfungerende forretningsmodeller,

fx dansk realkredit.

Side 3 af 7

Revision af kapitalkravsregler (CRR/CRD IV) og afviklingsregler (BRRD) (bankpakken)

Bankpakken indeholder en revision af kapitalkravsreglerne (CRR/CRD IV) og

reglerne om afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD/SRMR).

Der blev opnået enighed i Rådet om sagen på ECOFIN 25. maj 2018. Det østrig-

ske formandskab har indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet og sig-

ter på enighed om sagen inden udgangen af i år.

Forslaget vedr.

revision af CRR/CRD IV

skal styrke kreditinstitutternes robusthed

og finansiel stabilitet og samtidig understøtte kreditformidling, vækst og beskæfti-

gelse i EU-landene.

Forslaget gennemfører bl.a. en række standarder fra Basel-komitéen. Det gælder

blandt andet et gearingskrav, som er et krav til kapital ift. de samlede uvægtede

aktiver (udlån mv.), og et krav om stabil finansiering (NSFR), som skal sikre, at

institutterne ikke finansierer sig for kortsigtet. Det gælder også nye standarder for

kapitalkrav vedr. markedsrisiko, som skal sikre nok kapital til at dække tabsrisiko

pga. kursudsving på beholdninger af fx aktier og obligationer. Standardernes gen-

nemførelse i EU har stor betydning for især dansk realkredit.

Ifølge kompromiset i ECOFIN venter EU med at implementere de dele af mar-

kedsrisikoreglerne, som stadig er under revision af Basel-komitéen. Det vedrører

bl.a. regler for markedsrisiko vedr. dækkede obligationer (herunder realkreditobli-

gationer) samt markedsrisiko vedr. valutakursudsving. Disse regler er vigtige for

Danmark set i lyset af den danske realkreditmodel og den danske fastkurspolitik

overfor euroen.

ECOFIN’s kompromis

betyder en udskydelse af den endelige

afklaring af, hvordan de for Danmark vigtige regler ender med at se ud, når det

gælder markedsrisiko.

Forslaget indfører endvidere i EU en global standard for tabsabsorberede kapital

(”TLAC”)

for de systemisk vigtige finansielle institutter på globalt plan (G-SIFI).

Disse institutter skal således udstede en tilstrækkelig mængde gæld, der kan ned-

skrives eller konverteres til egenkapital i en krisesituation. Det skal mindske risiko

for offentlig redning og følgende statsfinansiel krise. Der lægges ikke op til at ud-

vide TLAC-kravet til øvrige institutter.

Forslaget til

revision af BRRD

lægger (parallelt med indførslen af TLAC-kravet) op

til en tilpasning af det tilsvarende krav til nedskrivningsegnede passiver, ”NEP-

kravet”, der

i udgangspunktet gælder for alle kreditinstitutter i EU. Myndigheder-

ne skal selv fastsætte NEP-krav, når de laver planer for at håndtere en evt. afvik-

ling af de enkelte institutter uden brug af offentlige midler. Kompromiset i ECO-

FIN indebærer, at kreditinstitutter med en samlet balance (såkaldte Top Tier ban-

ker) over en tærskel på 100 mia. euro (ca. 750 mia. kr.) også pålægges et lovgiv-

ningsmæssigt minimumsniveau for NEP.

Side 4 af 7

Regeringen støtter kompromiset om revision af CRR/CRDIV og BRRD opnået i

ECOFIN 25. maj 2018, som i væsentlig grad imødekommer centrale danske prio-

riteter, herunder vedr. hensyn til dansk realkredit. Der lægges generelt vægt på, at

den i ECOFIN opnåede balance fastholdes i trilogforhandlingerne med Europa-

Parlamentet. Regeringen lægger stor vægt på, at implementeringen af globale stan-

darder i EU, herunder Basel-standarder, skal tage hensyn til særlige europæiske

forhold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit. Det er derud-

over vigtigt, at fleksibiliteten for afviklingsmyndigheden til at sætte et NEP-krav,

der tager højde for instituttets forventede tab i en afviklingssituation, ikke svækkes

i trilogforhandlingerne.

Tiltag til adressering af misligholdte lån (NPL)

Der arbejdes i EU med at håndtere de fortsat væsentlige udfordringer med mislig-

holdte lån (NPL

–

Non-Performing Loans) i kreditinstitutter i flere EU-lande,

dvs. lån hvor låntager har misligholdt sin forpligtigelse til tilbagebetaling. Adresse-

ring af NPL er også er et centralt tema i drøftelserne om styrkelse af bankunionen.

ECOFIN vedtog i juli 2017 en handlingsplan med NPL-initiativer på en række

områder. Kommissionen foreslog i marts 2018 i opfølgning herpå en pakke af

tiltag til at adressere NPL. Der foreslås minimumsniveauer for institutters hensæt-

telser til tab på nye lån (en såkaldt bagstopper vedr. institutters NPL), tiltag til

udvikling af sekundære markeder for NPL (dvs. handel med NPL efter den op-

rindelige långivning), et værktøj til hurtigere inddrivelse af sikkerheder, samt ret-

ningslinjer for nationale selskaber for håndtering af dårlige aktiver. Det østrigske

formandskab ventes at forsøge at opnå enighed i Rådet om disse forslag.

Regeringen støtter formålet med initiativerne og lægger vægt på, at en stor del af

arbejdet med at nedbringe andelen af NPL sker på nationalt plan og inden for

rammerne af statsstøttereglerne og BRRD.

Færdiggørelse af Basel III-standarderne (Basel IV)

Basel-komitéen offentliggjorde i december 2017 sine standarder til færdiggørelse

af Basel III, de såkaldte Basel IV-standarder, herunder et såkaldt kapitalgulv, som

er en grænse for, hvor lavt institutternes risikobaserede kapitalkrav beregnet ved

egne interne risikomodeller kan blive.

Basel IV kan reducere kapitalkravenes evne til at tage højde for forskelle i risiko

på eksponeringer, hvilket kan svække kravenes risikofølsomhed, tilskynde institut-

terne til øget risikotagning og svække finansiel stabilitet.

Basel IV, særligt kapitalgulvet, er en stor udfordring for Danmark og danske pen-

ge- og realkreditinstitutter og kan forhøje kapitalkravene væsentligt, jf. beregninger

foretaget af regeringens Basel IV-ekspertgruppe offentliggjort 7. februar 2018.

https://em.dk/nyheder/2018/02-07-basel-ekspertruppe-krav-kan-gaa-haardt-ud-over-penge-og-realkreditinstitutter

Side 5 af 7

Ekspertgruppens skøn er, at de største danske institutters kapitalkrav som følge af

standarderne vil stige med i størrelsesordenen 78 mia. kr., svarende til ca. en tred-

jedel i forhold til allerede kendte vedtagne kapitalkrav.

Kommissionen skal fremlægge forslag om, hvordan standarderne skal implemen-

teres i EU-lovgivningen. Forslaget skal herefter forhandles og vedtages af Rådet

og Europa-Parlamentet. Et forslag ventes umiddelbart først fremsat i 2. halvår

2019 eller senere.

Det er fortsat en absolut topprioritet for regeringen at sikre, at denne sag lander så

godt som muligt for Danmark, når Basel-standarderne skal implementeres i EU.

EU-forhandlingerne om sagen forventes at blive vanskelige, hvilket bl.a. skyldes,

at en række EU-lande er medlemmer af Basel-komitéen og har deltaget i udform-

ningen af standarderne og derfor som udgangspunkt må forventes at ønske en

EU-implementering, som ligger tæt på Basel-standarderne.

Kapitalmarkedsunionen og øvrige tiltag

Der arbejdes på at fremme en kapitalmarkedsunion for alle EU-lande, som skal

skabe mere effektive og integrerede kapitalmarkeder og dermed vækst og arbejds-

pladser til gavn for borgere og virksomheder. Kapitalmarkedsunionen er således

en videreudvikling af EU’s finansielle indre marked og består af en

række forskel-

lige tiltag.

Kommissionen fremsatte 12. marts 2018 et forslag til en fælles ramme for dække-

de obligationer, herunder realkreditobligationer. Forslaget er baseret på allerede

velfungerende modeller som den danske realkreditmodel. Det specificerer bl.a.

kerneelementer af dækkede obligationer og skaber derved en definition, som kan

benyttes på tværs af den finansielle regulering i EU. Forslaget fastlægger således

grundlæggende karakteristika ved dækkede obligationer (fx hvad angår konkurs-

regler, sikkerheder og finansiering af dækkede obligationer), samt rammerne for

tilsyn med sådanne obligationer. Det østrigske formandskab ventes at forsøge at

opnå enighed i Rådet om forslaget.

Der forhandles derudover om et forslag til et paneuropæisk personligt pensions-

produkt (PEPP). Forslaget har til formål at øge den grænseoverskridende aktivitet

for simple pensionsprodukter. Forslaget supplerer de nuværende eksisterende

nationale personlige pensionssystemer og har ikke til formål at erstatte eller har-

monisere disse. Der blev opnået enighed om forslaget i Rådet 19. juni 2018. Det

østrigske formandskab ventes at indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Det østrigske formandskab ventes også at forsøge at gøre fremskridt i arbejdet

med forslaget til revision af kompetencerne i de europæiske finansielle tilsyns-

myndigheder,

ESA’erne

(EBA (tilsynsmyndighed for kreditinstitutter), ESMA

(tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder) og EIOPA (tilsynsmyndighed

Side 6 af 7

for forsikring og pension). Forslaget

styrker ESA’ernes beføjelser mhp. yderligere

tilsynsmæssig ensretning i EU. Konkret foreslås det at centralisere en række til-

synskompetencer direkte hos ESA’erne og ændre ESA’ernes interne organisering

for at styrke den fælles EU-beslutningstagning. Derudover foreslås finansieringen

af ESA’erne ændret i retning af direkte opkrævning fra den finansielle sektor frem

for bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder. Forslaget har generelt mødt bred

modstand fra EU-landene (herunder også fra Danmark), som generelt ikke ser

behov for at ændre rammerne for ESA’erne i det omfang, som Kommissionen

lægger op til.

Derudover ventes under østrigsk formandskab videre arbejde med en række øvri-

ge finansielle forslag. Det gælder fx forslag om tilsyn med, og afvikling af, centrale

modparter (CCP’er), som agerer mellemled mellem sælger og køber i en værdipa-

pirhandel og sørger for ordnet afvikling af en handel. Det gælder desuden tiltag,

der skal fremme det finansielle systems bidrag til den grønne omstilling, også kal-

det bæredygtig finansiering, tiltag vedr. crowdfunding (dvs. finansiering af speci-

fikke projekter via platforme, fx internettet) og tiltag vedr. grænseoverskridende

investeringer.

Regeringen støtter generelt det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen, hvor

der er fremsat en lang række forslag. Regeringen lægger vægt på, at man i arbejdet

prioriteter de af forslagene, som har størst merværdi, bredest opbakning blandt

landene og vil kunne afsluttes hurtigt i lyset af forestående valg til Europa-

Parlamentet og udløb af den nuværende Kommissions periode. Regeringen støtter

særligt prioritering af forslaget til fælles EU-ramme for realkreditobligationer, som

vurderes at bygge på velfungerende nationale modeller i EU og kan rumme de

centrale elementer af den danske realkreditmodel.

Beskatning af den digitale økonomi

Kommissionen fremsatte 21. marts 2018 to forslag til beskatning af den digitale

økonomi. Det første forslag er en skat på 3 pct. af omsætningen fra visse digitale

ydelser, fx internetreklamer rettet mod brugere i EU. Skatten pålægges koncerner

med en global omsætning på over 750 mio. euro og en omsætning af digitale ydel-

ser i EU på over 50 mio. euro, uanset hjemsted. Kommissionen anser dette direk-

tiv for et muligt kortsigtet, midlertidigt tiltag. Det andet forslag vedrører indførsel

af et digitalt fast driftssted, dvs. at et digitalt selskab med mange brugere eller stor

omsætning i et land bliver skattepligtigt af sin indkomst i landet, selvom virksom-

heden ikke er fysisk til stede. Der foreslås også overordnede principper for, hvor-

dan indkomst skal henregnes til et sådant fast driftssted. Kommissionen anser

dette for et langsigtet, og muligvis globalt, tiltag.

Det østrigske formandskab ventes at prioritere arbejdet med digital beskatning,

særligt den kortsigtede løsning med en digital omsætningsskat. Der er bred støtte

blandt EU-landene til at finde en global løsning på udfordringerne med beskat-

ningen af den digitale økonomi. Forslaget til digitalt fast driftssted ses som et in-

put til de globale drøftelser i OECD-regi. Der er delte meninger blandt EU-

Side 7 af 7

landene om, hvorvidt EU udover at arbejde for en global løsning i OECD, selv

bør indføre kortsigtede tiltag såsom en skat på omsætningen af digitale ydelser.

Regeringen lægger vægt på, at digitale virksomheder, ligesom alle andre virksom-

heder, skal betale korrekt selskabsskat, hvor værdien er skabt. Regeringen mener,

at den generelle kamp mod skatteundgåelse er en væsentlig del af løsningen på at

sikre, at alle selskaber betaler korrekt skat, herunder også digitale selskaber. Rege-

ringen og Danmark er helt i front i EU og globalt i denne indsats, der har ført til

vedtagelse af en lang række tiltag inden for de seneste år.

Regeringen finder det i den forbindelse positivt, at den amerikanske skattereform

fra december 2017 har lukket nogle huller, som amerikanske virksomheder med

aktivitet i udlandet kunne bruge til at undgå eller udskyde skat. Skattereformens

GILTI-tiltag (Global Intangible Low-Taxed Income) vil sikre, at amerikanske

virksomheder ifølge OECD fremover generelt vil betale mindst 13 pct. af deres

udenlandske profit i skat i USA. Det forventes at afhjælpe problemet med mang-

lende beskatning af bl.a. nogle amerikanske digitale virksomheder, som var en af

Kommissionens bevæggrunde for at fremsætte forslag om beskatning af den digi-

tale økonomi.

Regeringen deltager konstruktivt i drøftelserne af Kommissionens forslag. Rege-

ringen ser dog med skepsis på princippet i Kommissionens forslag, hvor beskat-

ning sker i forbrugslandet fremfor i dét land, hvor værdien er skabt. Det bryder

med de gældende selskabsskatteprincipper, og kan risikere at blive en glidebane til

en generel overgang til forbrugslandsbeskatning, hvilket Danmark som en åben og

vidensbaseret økonomi med stor eksport ikke har en statsfinansiel interesse i. De

gældende skatteprincipper betyder således, at mange danske virksomheder betaler

størstedelen af deres selskabsskat her i Danmark, selv om de har en stor del af

deres omsætning i udlandet.

Derudover vurderer regeringen, at håndhævelsen af Kommissionens forslag vil

være særdeles vanskelig ift. virksomheder uden for EU, hvor en stor del af de

virksomheder, som Kommissionens forslag i høj grad er målrettet mod, er hjem-

mehørende. Omsætningsskatten risikerer dermed fx i praksis at blive en skat, der

primært betales af EU-virksomheder til skade for deres konkurrenceevne og i

sidste ende de europæiske forbrugere.

Regeringen foretrækker derfor en løsning i OECD-regi, hvor der arbejdes på et

udspil mhp. at opnå konsensus-baserede løsninger om digital beskatning senest i

2020, og potentielt i 2019.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister