Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. august 2018
Besvarelse af spørgsmål 300 alm. del stillet af udvalget den 17. juli
2018 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål:
Vil ministeren besvare følgende spørgsmål i én svarskrivelse:
-
Kan Nationalbanken med henholdsvis opgaven som statens fiskale
agent (§ 16 i lov om Danmarks Nationalbank) og forpligtelsen om
at opretholde et sikkert pengevæsen i Danmark (§ 1 i lov om
Danmarks Nationalbank) legalt afvise at gennemføre en betaling i
kroner, som Folketinget har bevilliget på indeværende finanslov?
Hvis der uforudset trækkes et større beløb i kroner, end der er in-
destående på statens konto i Nationalbanken, ville Nationalbanken
da være juridisk forpligtet til at stille et midlertidigt overtræk til
rådighed indtil et salg af statsgæld kan finde sted? Det bedes anta-
get, at statsgælden ikke kan udstedes før betalingen skal finde
sted.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
-
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålene Nationalbanken, der har afgivet nedenstå-
ende svar som jeg kan henholde mig til:
”ad
spørgsmål 1:
Det antages, at der med spørgsmålet menes, om Nationalbanken legalt
kan afvise at foretage en udbetaling, som staten har anmodet om, hvis der
ikke er tilstrækkelige midler på statens konto til at gennemføre betalingen.
Det følger af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde arti-
kel 123, stik. 1, et forbud for bl.a. medlemsstaternes centralbanker at give
offentlige myndigheder m.v. mulighed for at foretage overtræk, eller yde
andre former for kreditfaciliteter, hvilket også kaldes et forbud mod mo-
netær finansiering.
Dette forbud er endvidere yderligere præciseret i Rådets forordning nr.
3603/93 af 13. december 2013.