ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af erhvervsministerens talepapir fra det åbne samråd den 26/10-17 om hvidvask i den finansielle sektor (samrådsspm. A-C), til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

17. oktober 2017

17/07124-9

ama-dep

Samråd i ERU den 26. oktober 2017

–

Spørgsmål A-C stillet efter

ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Spørgsmål A

På baggrund af de seneste oplysninger om hvidvask af milliarder kanali-

seret igennem Danske Bank bedes ministeren redegøre for den danske

indsats mod hvidvask og skatteunddragelse, herunder om ministeren me-

ner, at der er tilstrækkeligt med ressourcer i SØIK i forhold til det kraftigt

stigende antal indberetninger, der nu er steget til 18.000?

Spørgsmål B

Vil ministeren indkalde kredsen af partier bag den seneste politiske aftale

fra juni 2017 om styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sek-

tor til en diskussion af sanktioner og muligheden for, at anklagemyndig-

heden fører sager til ende?

Spørgsmål C

Vil ministeren tage skridt til at sikre, at ansættelsesklausuler ikke forhin-

drer beskyttelse af whistleblowere, når samfundshensyn vejer tungere?

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af erhvervsministerens talepapir fra det åbne samråd den 26/10-17 om hvidvask i den finansielle sektor (samrådsspm. A-C), til erhvervsministeren

2/7

Indledning



Jeg vil gerne takke for invitationen til samrådet og mulig-

heden for at redegøre nærmere for de initiativer vi har

iværksat for at styrke bekæmpelsen af hvidvask.



Jeg vil besvare den del af spørgsmål A og B, der vedrører

mit ministerområde, hvorefter jeg med formandens tilladel-

se vil overlade ordet til justitsministeren for hans besvarelse

af de to spørgsmål. Herefter vil jeg afslutte med en besva-

relse af spørgsmål C.



Inden jeg besvarer de konkrete spørgsmål, vil jeg indled-

ningsvist endnu en gang understrege, at der efter min opfat-

telse er tale om et uacceptabelt ledelsesmæssigt svigt, hvis

danske banker medvirker til eller i øvrigt misbruges til

hvidvask af penge.



Her er det vigtigt at slå fast, at det først og fremmest er

bankernes ledelser, som bærer ansvaret for, at reglerne

overholdes. Det gælder også i forhold til at undgå at blive

involveret i hvidvask af penge eller finansiering af terro-

risme.



Den seneste tids sager

–

senest sagen om overførelse af fle-

re milliarder fra Aserbajdsjan til bl.a. flere politikere i Eu-

ropa

–

har endnu en gang vist, at bekæmpelse af hvidvask

og anden korruption er afgørende og skal tages seriøst.



I den seneste sag har misbruget tilsyneladende fundet sted i

perioden 2012-2014. Der er således tale om en hændelse,

der er omfattet af de tilsynsreaktioner som Finanstilsynet

tog initiativ til i 2016.



Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering bør finde sted ved en

fælles indsats mellem myndighederne og i samarbejde med

den finansielle sektor.

3/7



Der er min opfattelse, at den finansielle sektor nu forstår

alvoren og sætter mange ressourcer ind på at bekæmpe

hvidvask, og at det er afgørende at sektoren og myndighe-

der forener kræfterne på dette område.

Spørgsmål A

–

redegørelse for den danske indsats mod hvid-

vask



Det leder mig til besvarelsen af spørgsmål A, og den danske

indsats mod hvidvask



Vi har som bekendt allerede vedtaget en lang række initia-

tiver, der væsentligt vil styrke indsatsen på hvidvaskområ-

det.



Vi vedtog bl.a. før sommerferien en ny hvidvasklov, der

indebærer en mere effektiv og risikobaseret tilgang til hele

området.



Med loven og den risikobaseret tilgang opnår vi, at myn-

dighederne og sektoren kan fokusere deres ressourcer, der

hvor behovet er størst.



Med loven har vi også skærpet kravene til vekselbureauer,

som bl.a. er blevet omfattet af en tilladelsesordning. Derud-

over har vi styrket muligheden for samarbejde på tværs af

myndighederne, idet der i højere grad kan udveksles oplys-

ninger mellem Finanstilsynet og SKAT.



Derudover indgik vi i juni i år som bekendt en bred politisk

aftale om en styrket indsats mod hvidvask i den finansielle

sektor med en række væsentlige initiativer.



Med aftalen bliver

”fit

and proper” reglerne for ledelses-

medlemmerne i den finansielle sektor skærpet, så overtræ-

delser af hvidvasklovgivningen omfattes af ledelsesmed-

4/7

lemmernes ansvar efter disse krav. Det betyder, at ledel-

sesmedlemmer i finansielle institutter kan få frataget deres

mulighed for at stå i spidsen for virksomhederne.



Derudover vil vi skærpe bødesanktionerne for overtrædelse

af hvidvaskloven, og indføre mulighed for at inddrage en

virksomheds tilladelse ved grove overtrædelser af hvid-

vasklovgivningen.



Ligeledes skal rådgiveransvaret skærpes, så det sikres, at

man kan tage godkendelsen eller autorisationen fra rådgive-

ren i grove tilfælde af overtrædelser af hvidvaskloven.



Finanstilsynet tilføres desuden yderligere ressourcer for

derigennem at styrke hvidvaskbekæmpelsen.



Endelig vil vi udarbejde en national hvidvaskstrategi, der

skal sikre en koordineret og effektiv tilgang til området på

tværs af myndighederne.



Vi er i fuld gang med at rulle initiativerne ud.



Finanstilsynet er blevet bevilget 6 mio. kroner til en styrket

tilsynsmæssig indsats, og den indsats er allerede i gang. Der

er oprettet en særskilt enhed, som skal håndtere sagerne på

området og som snart er fuldt bemandet.



Det er sigtet, at der allerede i år vil blive gennemført et stør-

re antal tilsynsbesøg på hvidvaskområdet og endnu flere til

næste år.



Reglerne for skærpelse af ledelsesmedlemmernes fit and

proper og indførelsen af muligheden for at inddrage virk-

somhedens tilladelse ved grove overtrædelser af hvidvask-

lovgivningen fremsætter vi i indeværende folketingssam-

ling.

5/7



Som en del af den politiske aftale vedtog vi også at skærpe

sanktionerne for overtrædelser af hvidvaskloven. Vi er i

fuld gang med at udarbejde et bødekatalog, der skal vejlede

domstolene og understøtte en betragtelig skærpelse af bø-

deniveauet for overtrædelser af hvidvaskloven. Jeg forven-

ter at bødekataloget og deraf følgende forslag til lovæn-

dringer er klar i løbet af 2018.



Derudover har Justitsministeriet iværksat arbejdet med at

udforme en national strategi til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering. Den forventes at foreligge inden årets

udgang.



Aftalen indeholder også en række andre initiativer på

justitsministerens område, som justitsministeren vil redegø-

re nærmere for om et øjeblik.

Spørgsmål B

–

Indkaldelse af partierne bag den politiske aftale

til drøftelser



I forbindelse med aftalen om at skærpe indsatsen mod

hvidvask som vi indgik før sommer aftalte vi, at aftalepar-

terne bag den politiske aftale skulle mødes inden årets ud-

gang for at gøre status på hvidvaskområdet.



Jeg vil selvfølgelig indkalde til at sådant statusmøde.



Som jeg netop har redegjort for indebærer aftalen en lang

række initiativer til at styrke indsatsen mod hvidvask.



Disse initiativer er vi

–

som nævnt

–

i fuld gang med at im-

plementere, og som jeg mener vi bør give mulighed for at

virke inden vi overvejer evt. yderligere initiativer.



Med disse bemærkninger vil jeg med formandens tilladelse

give ordet til justitsministeren.

6/7

Spørgsmål C

–

Beskyttelse af whistleblowere i finansielle virk-

somheder



Formålet med kravet i hvidvaskloven om en whistleblower-

ordning er at sikre, at overtrædelser og potentielle overtræ-

delser af hvidvaskloven afdækkes hurtigst muligt.



Det er vigtigt af hensyn til virksomhederne, deres medar-

bejdere samt offentligheden og samfundet som helhed.



Da det oftest er de ansatte i virksomhederne, som er tættest

på oplysninger om eventuelle overtrædelser af lovgivnin-

gen, er det særligt relevant, at de har mulighed for anonymt

at indberette disse oplysninger til virksomheden via en sær-

lig kanal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige

ledelse.



Det er i den sammenhæng vigtigt at sikre, at whistleblo-

werne kan føle sig trygge, når de indberetter til ordninger-

ne.



Det følger derfor af reglerne om whistleblowerordningen i

hvidvaskloven, at virksomhederne ikke må forhindre ansat-

te i at bruge whistleblowerordningen, f.eks. gennem ansæt-

telsesklausuler. En sådan klausul vil være ugyldig.



Ansatte, der bruger whistleblowerordningen, må desuden

ikke blive udsat for ufordelagtig behandling eller ufordelag-

tige følger fra virksomhedens side.



Reglerne om beskyttelse af ansatte, der bruger whistleblo-

werordningen, kan ikke fraviges til skade for den ansatte.



Bliver man

–

til trods for reglerne

–

som ansat alligevel ud-

sat for ufordelagtig behandling, herunder eksempelvis op-

sagt, har man krav på en kompensation.

7/7



Jeg mener derfor, at vi allerede i dag har tilstrækkelige reg-

ler, der beskytter whistleblowere.



Tak for ordet.