Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1809695_0001.png
INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
17. oktober 2017
17/07124-9
ama-dep
Samråd i ERU den 26. oktober 2017
Spørgsmål A-C stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål A
På baggrund af de seneste oplysninger om hvidvask af milliarder kanali-
seret igennem Danske Bank bedes ministeren redegøre for den danske
indsats mod hvidvask og skatteunddragelse, herunder om ministeren me-
ner, at der er tilstrækkeligt med ressourcer i SØIK i forhold til det kraftigt
stigende antal indberetninger, der nu er steget til 18.000?
Spørgsmål B
Vil ministeren indkalde kredsen af partier bag den seneste politiske aftale
fra juni 2017 om styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sek-
tor til en diskussion af sanktioner og muligheden for, at anklagemyndig-
heden fører sager til ende?
Spørgsmål C
Vil ministeren tage skridt til at sikre, at ansættelsesklausuler ikke forhin-
drer beskyttelse af whistleblowere, når samfundshensyn vejer tungere?
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af erhvervsministerens talepapir fra det åbne samråd den 26/10-17 om hvidvask i den finansielle sektor (samrådsspm. A-C), til erhvervsministeren
2/7
Indledning
Jeg vil gerne takke for invitationen til samrådet og mulig-
heden for at redegøre nærmere for de initiativer vi har
iværksat for at styrke bekæmpelsen af hvidvask.
Jeg vil besvare den del af spørgsmål A og B, der vedrører
mit ministerområde, hvorefter jeg med formandens tilladel-
se vil overlade ordet til justitsministeren for hans besvarelse
af de to spørgsmål. Herefter vil jeg afslutte med en besva-
relse af spørgsmål C.
Inden jeg besvarer de konkrete spørgsmål, vil jeg indled-
ningsvist endnu en gang understrege, at der efter min opfat-
telse er tale om et uacceptabelt ledelsesmæssigt svigt, hvis
danske banker medvirker til eller i øvrigt misbruges til
hvidvask af penge.
Her er det vigtigt at slå fast, at det først og fremmest er
bankernes ledelser, som bærer ansvaret for, at reglerne
overholdes. Det gælder også i forhold til at undgå at blive
involveret i hvidvask af penge eller finansiering af terro-
risme.
Den seneste tids sager
senest sagen om overførelse af fle-
re milliarder fra Aserbajdsjan til bl.a. flere politikere i Eu-
ropa
har endnu en gang vist, at bekæmpelse af hvidvask
og anden korruption er afgørende og skal tages seriøst.
I den seneste sag har misbruget tilsyneladende fundet sted i
perioden 2012-2014. Der er således tale om en hændelse,
der er omfattet af de tilsynsreaktioner som Finanstilsynet
tog initiativ til i 2016.
Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at bekæm-
pelse af hvidvask og terrorfinansiering bør finde sted ved en
fælles indsats mellem myndighederne og i samarbejde med
den finansielle sektor.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af erhvervsministerens talepapir fra det åbne samråd den 26/10-17 om hvidvask i den finansielle sektor (samrådsspm. A-C), til erhvervsministeren
3/7
Der er min opfattelse, at den finansielle sektor nu forstår
alvoren og sætter mange ressourcer ind på at bekæmpe
hvidvask, og at det er afgørende at sektoren og myndighe-
der forener kræfterne på dette område.
Spørgsmål A
redegørelse for den danske indsats mod hvid-
vask
Det leder mig til besvarelsen af spørgsmål A, og den danske
indsats mod hvidvask
.
Vi har som bekendt allerede vedtaget en lang række initia-
tiver, der væsentligt vil styrke indsatsen på hvidvaskområ-
det.
Vi vedtog bl.a. før sommerferien en ny hvidvasklov, der
indebærer en mere effektiv og risikobaseret tilgang til hele
området.
Med loven og den risikobaseret tilgang opnår vi, at myn-
dighederne og sektoren kan fokusere deres ressourcer, der
hvor behovet er størst.
Med loven har vi også skærpet kravene til vekselbureauer,
som bl.a. er blevet omfattet af en tilladelsesordning. Derud-
over har vi styrket muligheden for samarbejde på tværs af
myndighederne, idet der i højere grad kan udveksles oplys-
ninger mellem Finanstilsynet og SKAT.
Derudover indgik vi i juni i år som bekendt en bred politisk
aftale om en styrket indsats mod hvidvask i den finansielle
sektor med en række væsentlige initiativer.
Med aftalen bliver
”fit
and proper” reglerne for ledelses-
medlemmerne i den finansielle sektor skærpet, så overtræ-
delser af hvidvasklovgivningen omfattes af ledelsesmed-
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af erhvervsministerens talepapir fra det åbne samråd den 26/10-17 om hvidvask i den finansielle sektor (samrådsspm. A-C), til erhvervsministeren
4/7
lemmernes ansvar efter disse krav. Det betyder, at ledel-
sesmedlemmer i finansielle institutter kan få frataget deres
mulighed for at stå i spidsen for virksomhederne.
Derudover vil vi skærpe bødesanktionerne for overtrædelse
af hvidvaskloven, og indføre mulighed for at inddrage en
virksomheds tilladelse ved grove overtrædelser af hvid-
vasklovgivningen.
Ligeledes skal rådgiveransvaret skærpes, så det sikres, at
man kan tage godkendelsen eller autorisationen fra rådgive-
ren i grove tilfælde af overtrædelser af hvidvaskloven.
Finanstilsynet tilføres desuden yderligere ressourcer for
derigennem at styrke hvidvaskbekæmpelsen.
Endelig vil vi udarbejde en national hvidvaskstrategi, der
skal sikre en koordineret og effektiv tilgang til området på
tværs af myndighederne.
Vi er i fuld gang med at rulle initiativerne ud.
Finanstilsynet er blevet bevilget 6 mio. kroner til en styrket
tilsynsmæssig indsats, og den indsats er allerede i gang. Der
er oprettet en særskilt enhed, som skal håndtere sagerne på
området og som snart er fuldt bemandet.
Det er sigtet, at der allerede i år vil blive gennemført et stør-
re antal tilsynsbesøg på hvidvaskområdet og endnu flere til
næste år.
Reglerne for skærpelse af ledelsesmedlemmernes fit and
proper og indførelsen af muligheden for at inddrage virk-
somhedens tilladelse ved grove overtrædelser af hvidvask-
lovgivningen fremsætter vi i indeværende folketingssam-
ling.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af erhvervsministerens talepapir fra det åbne samråd den 26/10-17 om hvidvask i den finansielle sektor (samrådsspm. A-C), til erhvervsministeren
5/7
Som en del af den politiske aftale vedtog vi også at skærpe
sanktionerne for overtrædelser af hvidvaskloven. Vi er i
fuld gang med at udarbejde et bødekatalog, der skal vejlede
domstolene og understøtte en betragtelig skærpelse af bø-
deniveauet for overtrædelser af hvidvaskloven. Jeg forven-
ter at bødekataloget og deraf følgende forslag til lovæn-
dringer er klar i løbet af 2018.
Derudover har Justitsministeriet iværksat arbejdet med at
udforme en national strategi til bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering. Den forventes at foreligge inden årets
udgang.
Aftalen indeholder også en række andre initiativer på
justitsministerens område, som justitsministeren vil redegø-
re nærmere for om et øjeblik.
Spørgsmål B
Indkaldelse af partierne bag den politiske aftale
til drøftelser
I forbindelse med aftalen om at skærpe indsatsen mod
hvidvask som vi indgik før sommer aftalte vi, at aftalepar-
terne bag den politiske aftale skulle mødes inden årets ud-
gang for at gøre status på hvidvaskområdet.
Jeg vil selvfølgelig indkalde til at sådant statusmøde.
Som jeg netop har redegjort for indebærer aftalen en lang
række initiativer til at styrke indsatsen mod hvidvask.
Disse initiativer er vi
som nævnt
i fuld gang med at im-
plementere, og som jeg mener vi bør give mulighed for at
virke inden vi overvejer evt. yderligere initiativer.
Med disse bemærkninger vil jeg med formandens tilladelse
give ordet til justitsministeren.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af erhvervsministerens talepapir fra det åbne samråd den 26/10-17 om hvidvask i den finansielle sektor (samrådsspm. A-C), til erhvervsministeren
6/7
Spørgsmål C
Beskyttelse af whistleblowere i finansielle virk-
somheder
Formålet med kravet i hvidvaskloven om en whistleblower-
ordning er at sikre, at overtrædelser og potentielle overtræ-
delser af hvidvaskloven afdækkes hurtigst muligt.
Det er vigtigt af hensyn til virksomhederne, deres medar-
bejdere samt offentligheden og samfundet som helhed.
Da det oftest er de ansatte i virksomhederne, som er tættest
på oplysninger om eventuelle overtrædelser af lovgivnin-
gen, er det særligt relevant, at de har mulighed for anonymt
at indberette disse oplysninger til virksomheden via en sær-
lig kanal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige
ledelse.
Det er i den sammenhæng vigtigt at sikre, at whistleblo-
werne kan føle sig trygge, når de indberetter til ordninger-
ne.
Det følger derfor af reglerne om whistleblowerordningen i
hvidvaskloven, at virksomhederne ikke må forhindre ansat-
te i at bruge whistleblowerordningen, f.eks. gennem ansæt-
telsesklausuler. En sådan klausul vil være ugyldig.
Ansatte, der bruger whistleblowerordningen, må desuden
ikke blive udsat for ufordelagtig behandling eller ufordelag-
tige følger fra virksomhedens side.
Reglerne om beskyttelse af ansatte, der bruger whistleblo-
werordningen, kan ikke fraviges til skade for den ansatte.
Bliver man
til trods for reglerne
som ansat alligevel ud-
sat for ufordelagtig behandling, herunder eksempelvis op-
sagt, har man krav på en kompensation.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af erhvervsministerens talepapir fra det åbne samråd den 26/10-17 om hvidvask i den finansielle sektor (samrådsspm. A-C), til erhvervsministeren
7/7
Jeg mener derfor, at vi allerede i dag har tilstrækkelige reg-
ler, der beskytter whistleblowere.
Tak for ordet.