Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1927336_0001.png
Folketinget
Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. august 2018
Strafferetskontoret
André Dybdal Pape
2018-0032/05-0030
802427
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 278 (Alm. del), som Fol-
ketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har stillet til justitsministe-
ren den 29. juni 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech
Poulsen (SF).
Søren Pape Poulsen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der er lovhjemmel til, at man - også for forhold begået før den nye hvidvasklovs ikrafttræden, herunder for forhold begået f.eks. i 2012-2014 - kan straffe ledende personer i en bank, der har været involveret i hvidvask med bøde eller fængsel op til 1 ½ år og ved særlig grov beskaffenhed med fængsel op til 6 år, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren
Spørgsmål nr. 278 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalg:
”Kan ministeren, jf. justitsministerens besvarelse af 22. juni
2018 af ERU alm. del spørgsmål 198, bekræfte, at der er lov-
hjemmel til, at man - også for forhold begået før den nye hvid-
vasklovs ikrafttræden, herunder for forhold begået f.eks. i 2012-
2014 - kan straffe ledende personer i en bank, der har været in-
volveret i hvidvask med bøde eller fængsel op til 1 �½ år og ved
særlig grov beskaffenhed med fængsel op til 6 år naturligvis for-
udsat at det kan bevises, at de pågældendes involvering i øvrigt
falder ind under hæleribestemmelsen i straffelovens § 290, stk.
1. Og kan ministeren bekræfte, at den danske straffemyndighed
formelt set har kompetence til at rejse en sådan straffesag også
for handlinger begået uden for Danmark, hvis handlingerne er
begået af f.eks. en dansk statsborger eller en dansk virksomhed,
eller hvis en del af den strafbare handling er begået i Danmark?
Vil den estiske filial i den sammenhæng være at anse for en
dansk virksomhed, og har der i den relevante periode arbejdet
danske statsborgere i den estiske filial?”
Svar:
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 280 (Alm.
del) fra Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, har Statsadvokaten for Sær-
lig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) indledt en efterforsk-
ning mod Danske Bank i sagen om formodet hvidvask i bankens filial i Est-
land. I sagen vil de problemstillinger, der rejses i nærværende spørgsmål,
formentlig indgå som væsentlige elementer, som det i sidste ende vil være
op til domstolene at tage stilling til i den konkrete sag, og jeg finder det der-
for rigtigst som justitsminister ikke at forholde mig yderligere hertil.
Generelt kan jeg oplyse, at hæleri også før den nye hvidvasklovs ikrafttræ-
den har været strafbart efter straffelovens § 290, og at strafferammen har
været som anført i spørgsmålet. Om enkeltpersoner i f.eks. en banks ledelse
kan straffes efter bestemmelsen vil afhænge af en konkret vurdering af de
pågældende personers handlinger og graden af tilregnelse i den forbindelse.
Det vil ligeledes afhænge af en konkret vurdering, om en handling kan an-
ses for begået i Danmark eller i udlandet. For juridiske personer anses hand-
linger for foretaget, hvor den eller de handlinger, som medfører ansvar for
den juridiske person, er foretaget. Anses handlingen for begået i udlandet,
vil der i en række nærmere bestemte tilfælde også kunne være dansk straf-
femyndighed, f.eks. hvis gerningsmanden er bosat i den danske stat, og hvis
handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt
2
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der er lovhjemmel til, at man - også for forhold begået før den nye hvidvasklovs ikrafttræden, herunder for forhold begået f.eks. i 2012-2014 - kan straffe ledende personer i en bank, der har været involveret i hvidvask med bøde eller fængsel op til 1 ½ år og ved særlig grov beskaffenhed med fængsel op til 6 år, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren
strafbarhed). Dette følger af de almindelige regler om dansk straffemyndig-
hed i straffelovens §§ 6-12.
3