ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der er lovhjemmel til, at man - også for forhold begået før den nye hvidvasklovs ikrafttræden, herunder for forhold begået f.eks. i 2012-2014 - kan straffe ledende personer i en bank, der har været involveret i hvidvask med bøde eller fængsel op til 1 ½ år og ved særlig grov beskaffenhed med fængsel op til 6 år, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. august 2018

Strafferetskontoret

André Dybdal Pape

2018-0032/05-0030

802427

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 278 (Alm. del), som Fol-

ketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har stillet til justitsministe-

ren den 29. juni 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech

Poulsen (SF).

Søren Pape Poulsen

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der er lovhjemmel til, at man - også for forhold begået før den nye hvidvasklovs ikrafttræden, herunder for forhold begået f.eks. i 2012-2014 - kan straffe ledende personer i en bank, der har været involveret i hvidvask med bøde eller fængsel op til 1 ½ år og ved særlig grov beskaffenhed med fængsel op til 6 år, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

Spørgsmål nr. 278 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalg:

”Kan ministeren, jf. justitsministerens besvarelse af 22. juni

2018 af ERU alm. del spørgsmål 198, bekræfte, at der er lov-

hjemmel til, at man - også for forhold begået før den nye hvid-

vasklovs ikrafttræden, herunder for forhold begået f.eks. i 2012-

2014 - kan straffe ledende personer i en bank, der har været in-

volveret i hvidvask med bøde eller fængsel op til 1 �½ år og ved

særlig grov beskaffenhed med fængsel op til 6 år naturligvis for-

udsat at det kan bevises, at de pågældendes involvering i øvrigt

falder ind under hæleribestemmelsen i straffelovens § 290, stk.

1. Og kan ministeren bekræfte, at den danske straffemyndighed

formelt set har kompetence til at rejse en sådan straffesag også

for handlinger begået uden for Danmark, hvis handlingerne er

begået af f.eks. en dansk statsborger eller en dansk virksomhed,

eller hvis en del af den strafbare handling er begået i Danmark?

Vil den estiske filial i den sammenhæng være at anse for en

dansk virksomhed, og har der i den relevante periode arbejdet

danske statsborgere i den estiske filial?”

Svar:

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 280 (Alm.

del) fra Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, har Statsadvokaten for Sær-

lig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) indledt en efterforsk-

ning mod Danske Bank i sagen om formodet hvidvask i bankens filial i Est-

land. I sagen vil de problemstillinger, der rejses i nærværende spørgsmål,

formentlig indgå som væsentlige elementer, som det i sidste ende vil være

op til domstolene at tage stilling til i den konkrete sag, og jeg finder det der-

for rigtigst som justitsminister ikke at forholde mig yderligere hertil.

Generelt kan jeg oplyse, at hæleri også før den nye hvidvasklovs ikrafttræ-

den har været strafbart efter straffelovens § 290, og at strafferammen har

været som anført i spørgsmålet. Om enkeltpersoner i f.eks. en banks ledelse

kan straffes efter bestemmelsen vil afhænge af en konkret vurdering af de

pågældende personers handlinger og graden af tilregnelse i den forbindelse.

Det vil ligeledes afhænge af en konkret vurdering, om en handling kan an-

ses for begået i Danmark eller i udlandet. For juridiske personer anses hand-

linger for foretaget, hvor den eller de handlinger, som medfører ansvar for

den juridiske person, er foretaget. Anses handlingen for begået i udlandet,

vil der i en række nærmere bestemte tilfælde også kunne være dansk straf-

femyndighed, f.eks. hvis gerningsmanden er bosat i den danske stat, og hvis

handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt

strafbarhed). Dette følger af de almindelige regler om dansk straffemyndig-

hed i straffelovens §§ 6-12.