Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1929243_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. august 2018
Besvarelse af spørgsmål 272 alm. del stillet af udvalget den 29. juni
2018 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger i
henhold til hvidvasklovens § 49 til brug for andre end Finanstilsynets
egen tilsynsvirksomhed, dvs. også til de mange myndigheder og organer,
der er nævnt i hvidvasklovens § 56, stk. 3, herunder bl.a. til politi og an-
klagemyndighed, erhvervsministeren og parlamentariske kommissioner
nedsat af Folketinget
og at dette også gælder for fortrolige oplysninger?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at Finanstilsynet i henhold til hvidvasklovens § 49, stk.
5, kan indhente oplysninger til brug for de myndigheder og organer, der
er nævnt i hvidvaskloven § 56, stk. 3, herunder politi, anklagemyndighed,
erhvervsministeren og parlamentariske kommissioner nedsat af Folketin-
get.
Oplysninger efter hvidvasklovens § 49, stk. 5, må videregives, når det er
nødvendigt, og kun til den eller de relevante personer, som har brug for at
modtage oplysningerne. Myndigheden, som skal modtage oplysningerne
skal have et væsentligt behov for at modtage oplysningerne til varetagelse
af myndighedens opgaver.
Det er endvidere kun de myndigheder og organer, som er nævnt i hvid-
vasklovens § 56, stk. 3, der kan modtage fortrolige oplysninger. Det be-
mærkes i den forbindelse, at tavshedspligten følger oplysningerne. Det
betyder, at de myndigheder og organer, der måtte modtage fortrolige op-
lysninger vil være underlagt den samme tavshedspligt efter hvidvasklo-
vens § 56, stk. 1.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov