Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1921897_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Christiansborg
4. juli 2018
Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 259
(Alm. del) af 29. juni 2018 stillet efter ønske fra Morten Bødskov
(S)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de punkter på dagsordenen for ECOFIN-
rådsmødet den 13. juli, som er relevante for udvalgets sagsområde.
Svar
På dagsordenen for ECOFIN 13. juli er dagsordenspunktet om præsentation af
det østrigske formandskabsarbejdsprogram samt dagsordenspunktet om opfølg-
ning på Det Europæiske Råd (DER) 28.-29. juni 2018 relevant for Erhvervs-
Vækst- og Eksportudvalget.
Præsentation af det østrigske formandskabsarbejdsprogram
Det nytiltrådte østrigske formandskab vil på rådsmødet præsentere sit arbejdspro-
gram for ECOFIN i det kommende halvår. Der er redegjort for de ventede cen-
trale sager i samlenotatet og dets bilag.
Formandskabet ventes at prioritere arbejdet med at styrke ØMU’en
med ud-
gangspunkt i erklæringen fra eurotopmødet i udvidet format 29. juni 2018.
Formandskabet vil behandle flere sager på det finansielle område, hvor styrkelsen
af bankunionen ventes at være en hovedprioritet. Det gælder bl.a. det videre ar-
bejde med tiltag til risikoreduktion i den finansielle sektor, herunder bankpakken,
som efter enigheden i ECOFIN 25. maj nu skal forhandles med Europa-
Parlamentet, samt forslagene til håndtering af problemer med misligholdte lån.
Det gælder også risikodelingstiltag, særligt den fælles indskyderforsikringsordning i
bankunionen (EDIS) og det tekniske arbejde med en permanent offentlig bag-
stopper for den fælles sektorfinansierede afviklingsfond (SRF).
Formandskabet ventes derudover at prioritere det igangværende arbejde med ka-
pitalmarkedsunionen, der skal styrke kapitalmarkeder, vækst og jobs i EU.
Alle lande ventes generelt at støtte formandskabets prioriteter.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om ministeren vil redegøre for de punkter på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet den 13. juli, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren
1921897_0002.png
Side 2 af 2
Opfølgning på det Europæiske Råd, 28.-29. juni 2018
ECOFIN vil muligvis have en drøftelse i opfølgning på mødet i Det Europæiske
Råd (DER) og eurotopmødet i udvidet format 28.-29. juni 2018.
Erklæringen
1
fra eurotopmødet i udvidet format fremhæver følgende:
1) Stats- regeringscheferne glæder sig over nationale bidrag til ØMU-debatten,
herunder det tysk-franske udspil af 19. juni.
2) Det bør være muligt at nå til enighed med Europa-Parlamentet om bankpakken
(med styrkelse af kapitalkrav mv. for kreditinstitutter), som Rådet nåede til enig-
hed om på ECOFIN 25. maj 2018, og bevare den samlede balance.
3) Overholdelse af alle elementer i køreplanen om bankunionen fra ECOFIN 17.
juni 2016 i passende rækkefølge betyder, at man bør starte arbejdet med en køre-
plan mhp. at påbegynde politiske forhandlinger om den fælles indskyderforsik-
ringsordning i bankunionen (EDIS).
4) ESM vil udgøre basis for den fælles bagstopper for den fælles afviklingsfond
(SRF) og vil blive styrket på basis af alle elementer i en ESM-reform, som omtalt i
eurogruppeformandens brev
2
til DER-formanden af 25. juni. Eurogruppen vil
forberede referencerammen (Terms Of Reference) for den fælles bagstopper og
nå til enighed om de overordnede rammer for ESM’s videreudvikling inden de-
cember 2018.
5) Eurogruppen vil drøfte alle elementer i eurogruppeformandens brev til DER-
formanden.
6) Eurotopmødet vil vende tilbage til disse emner i slutningen af 2018.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
2
http://www.consilium.europa.eu//media/36006/29-euro-summit-statement-da.pdf
http://www.consilium.europa.eu/media/35798/2018-06-25-letter-president-centeno-to-president-tusk.pdf