Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. november 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 257 alm. del stillet af udvalget den 28. juni
2018 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om en virksomhed, hvor man gentagne
gange konstaterer problemer, bør kunne tildeles karantæne eller kan blive
udtaget til anden form for kontrol?
Svar:
Jeg har indhentet et bidrag fra Erhvervsstyrelsen, der oplyser følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Styrelsen
har forskellige muligheder for at foretage kontrol af, om virk-
somhederne overholder lovgivningen på styrelsens områder. Der kan
blandt andet foretages kontrol af, om virksomhederne overholder den
selskabsretlige og den regnskabsretlige regulering.
Når Erhvervsstyrelsen finder, at en virksomhed ikke overholder selskabs-
lovgivningen, kan styrelsen kræve, at der bliver rettet op på forholdet
eller nægte at registrere det anmeldte forhold. Hvis selskabet ikke kan
dokumentere, at det, der er registreret i styrelsens selvbetjeningsløsning,
er lovligt, kan Erhvervsstyrelsen under visse omstændigheder sende sel-
skabet til tvangsopløsning. Styrelsen kan også sende et selskab til tvangs-
opløsning, hvis det ikke overholder de løbende pligter, der påhviler sel-
skabet, fx til at indsende årsregnskab eller at have en ledelse, som opfyl-
der selskabslovens krav.
Når Erhvervsstyrelsen vurderer, om de selskabsretlige regler er overholdt,
er det normalt ikke af betydning for sagens afgørelse, om reglerne har
været overholdt tidligere, idet reglerne som udgangspunkt altid skal være
overholdt.
I visse særlige tilfælde er der dog hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen ind-
drager i sine afgørelser, om der tidligere har været overtrædelser af lov-
givningen. Fx er det ikke muligt at genoptage et selskab under tvangsop-
løsning, hvis selskabet inden for de sidste 5 år har været sendt til tvangs-
opløsning, og er blevet genoptaget.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk