Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1959802_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. oktober 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 255 alm. del stillet af udvalget den 28. juni
2018 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, hvorvidt personer fra ikke EU-lande/ikke-vestlige
lande, som opretter selskaber i Danmark, udtages til særlig kontrol? Så-
fremt en særlig kontrol ikke er mulig, bedes ministrene oplyse årsagerne
hertil.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen,
som har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Der foretages ikke en særlig kontrolindsats over for ikke-vestlige
perso-
ner, der bliver registreret som stifter af et selskab. For personer uden
dansk CPR-nr. kræver Erhvervsstyrelsen dog en paskopi som dokumenta-
tion for stifters identitet i forbindelse med registreringen af stiftelsen af
selskabet.
Hvis dokumentationen for stiftelsen opfylder selskabslovens krav, har
Erhvervsstyrelsen ikke grundlag for at udføre en særlig kontrol over for
personer fra ikke-vestlige lande, ligesom styrelsen ikke har hjemmel til at
nægte personer fra ikke-vestlige lande hverken at være anmeldere på regi-
streringen af en stiftelse eller være stifter af et selskab.
Det kan desuden oplyses, at styrelsen i forbindelse med indsatsen om
Styrket Virksomhedskontrol, der er en del af
Aftale om styrket kontrol og
vejledning,
som størstedelen af Folketingets partier har indgået, vil under-
søge mulighederne for, i forbindelse med virksomhedsregistreringen, at
identificere udlændinge der tidligere har begået svig.
Der er med aftalen afsat 80 mio. kr. til at investere i ny teknologi og ma-
nuel kontrol, der vil løfte niveauet i Erhvervsstyrelsens kontrol af registre-
ringen af alle nye
virksomheder.”
Med venlig hilsen
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Rasmus Jarlov