Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1967152_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. november 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 253 alm. del stillet af udvalget den 28. juni
2018 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål 253:
Ministeren bedes redegøre for omfanget af brugen af stedfortrædende
direktører. Såfremt ministeren har oplysninger herom, bedes ministeren
oplyse, hvad erfaringerne er med stedfortrædende direktører og strå-
mænd, og om dette har haft nogen betydning i forhold til konkurser, tab
for statskassen osv.?
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen til besvarelse af spørgsmå-
let. Styrelsen oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”I
forhold til første del af spørgsmålet, kan det oplyses, at der ikke føres
et register over stedfortrædende direktører, og oplysningen kan ikke
fremsøges i Erhvervsstyrelsens it-system, da en stedfortrædende direktør
bliver registreret som et almindeligt ledelsesmedlem, da personen er un-
derlagt samme regelgrundlag. Det er således ikke muligt at opgøre om-
fanget af brugen af stedfortrædende direktører.
I forhold til anden del af spørgsmålet hvor der spørges ind til både sted-
fortrædende direktører og
så kaldte ”stråmænd”,
skal styrelsen understre-
ge, at også stråmænd registreres som almindelige ledelsesmedlemmer. En
stedfortrædende direktør er en professionel direktør, der i praksis vareta-
ger den daglige drift, hvorimod stråmænd ikke i praksis varetager en le-
delsesrolle og benyttes til at skjule de egentlige bagmænd.”
Til besvarelse af sidste del af spørgsmålet har jeg anmodet om bidrag fra
henholdsvis Justitsministeriet og Skatteministeriet, da spørgsmål omkring
skifteretsbehandlingen af konkursboer henhører under Justitsministeriet
område, mens spørgsmål omkring skatteunddragelse, momssvig, mv.
henhører under Skatteministeriets område.
I forhold til betydningen for konkurser har Justitsministeriet oplyst føl-
gende:
”Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger vedrørende omfan-
get af konkursramte selskaber, hvori der har været brugt stråmænd.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om, hvorfor lovgivningen i dag giver mulighed for brug af stedfortrædende direktører, til erhvervsministeren
Det følger af konkurslovens § 157, at en person, der senere end 1 år før
fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, kan pålæg-
ges konkurskarantæne, hvis det må antages, at den pågældende på grund
af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af
en erhvervsvirksomhed.
Deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter for det første
den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som direktør,
medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Det er uden betydning for på-
læggelse af konkurskarantæne, at den pågældende reelt ikke har deltaget i
ledelsen
– en såkaldt ”stråmand”.
Der kan desuden pålægges en konkurskarantæne til den, der faktisk har
udøvet ledelsen af virksomheden uden at være registreret i Erhvervssty-
relsens it-system.
Justitsministeriet har i juni 2018 iværksat en høring med henblik på at
indhente erfaringer med reglerne om konkurskarantæne, som trådte i kraft
den 1. januar 2014. Ét er temaerne i den iværksatte høring er bl.a., om der
kan gøres mere for at dæmme op for brugen af stråmænd.”
Skatteministeriet har oplyst følgende omkring betydningen af stedfor-
trædende direktører og stråmænd i forhold til tab for statskassen mv.:
”Skattestyrelsen ligger ikke inde med data, der gør det muligt at redegøre
for omfanget af brugen af stedfortrædende direktører. Derfor er det heller
ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang det måtte have betydning i for-
hold til tab for statskassen mv.
Det er Skattestyrelsens erfaring, at formålet med etablering af stråmands-
selskaber/brug af stråmænd kan være at begå svig med tab for statskassen
til følge. Det er set i flere af de sager, Skattestyrelsen har behandlet. Skat-
testyrelsen fører ikke statistik over, hvor stor en del af moms- og skatte-
reguleringer, der vedrører
stråmandsvirksomheder.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
2