ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 25/6-18 om Danske Banks involvering i hvidvask og Finanstilsynets beføjelser, jf. alm. del – samrådsspørgsmål AR, AS, AZ og AÆ, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

25. juni 2018

Samråd i ERU den 25. juni 2018

–

Spørgsmål AR-AS og

AZ-AÆ stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Indledning



Tak for velkomsten. Jeg deler forargelsen over den her

sag.



Det er nyt for mig at være her som minister, og jeg vil

starte med at sige, at jeg glæder mig til mange hyggelige

stunder her i samråd i Erhvervsudvalget

–

måske også

om denne sag igen, og det generelle samarbejde med Er-

hvervsudvalget og jer ordførere.



Jeg håber, vi får et godt samarbejde, og jeg vil under-

strege, at jeg vil gøre mit bedste for at lytte til jeres

synspunkter og tage hensyn til dem. Jeg tror på, at der

kan komme gode idéer fra alle sider, og I må endelig al-

tid kontakte mig med synspunkter og forslag. Jeg lægger

stor vægt på, at I får en god betjening, hvilket jeg allere-

de har sagt til mine folk i ministeriet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 25/6-18 om Danske Banks involvering i hvidvask og Finanstilsynets beføjelser, jf. alm. del – samrådsspørgsmål AR, AS, AZ og AÆ, til erhvervsministeren

2/14



Jeg vil indlede med at sige, at sagen her er meget alvor-

lig. Det er en skamplet og en skandale, at der er foregået

hvidvaskning i dette omfang i en afdeling af Danmarks

største bank. Det finder jeg dybt forkasteligt, og jeg kan

garantere for, at jeg

–

ligesom min forgænger

–

ikke

kommer til at holde hånden over Danske Bank, og at jeg

prioriterer sagen meget højt. Det handler om hele den

danske finanssektors troværdighed, når vores største

bank er ude i så alvorlig en sag.



Givet sagens omfang har jeg endnu ikke fuldt overblik

over alle detaljer, jeg har siddet som erhvervsminister i

under fire dage, og derfor er det også muligt, at jeg ikke

kan besvare alt tilstrækkeligt i dag. Men jeg vil gøre mit

bedste.



Jeg har en forventning om, at de danske myndigheder

gør, hvad de kan i denne sag, og jeg er heller ikke stødt

på noget endnu, der giver anledning til at tro andet end,

at de gør en rigtig god indsats.



Jeg ser frem til at høre jeres synspunkter.



Der er tre centrale forhold, som man skal gøre sig klart i

denne her sag:

3/14



For det første skal man gøre sig klart, at jeg ikke som

minister kan diktere, at der skal rejses sag mod Danske

Bank. Vi lever i en retsstat, hvor den slags ikke er en po-

litisk beslutning, som en minister kan træffe. Det beslut-

tes af Finanstilsynet og anklagemyndigheden (bag-

mandspolitiet

–

SØIK, som det forkortes), som træffer

den slags beslutninger uafhængigt, og jeg kan ikke in-

struere dem til at rejse bestemte sager. Det er vigtigt at

forstå.



For det andet skal man gøre sig klart, at hvidvaskning i

Estland håndhæves og straffes af de estiske myndighe-

der. De danske myndigheder har ikke mulighed for at

rejse sag mod Danske Bank for hvidvaskning i Estland.

De har nogle muligheder i forhold til ledelsen af banken,

men decideret hvidvask skal retsforfølgelse i det land,

hvor det er foregået.



For det tredje skal man gøre sig klart, at vi ikke kan lave

lovgivning med tilbagevirkende kraft. Vi har i Folketin-

get strammet lovgivningen, så der i dag er bedre mulig-

heder for at holde ledelsen i en dansk bank ansvarlig for

hvidvask i et udenlandsk datterselskab som i denne sag.

Men Danske Bank kan naturligvis kun retsforfølges efter

den lovgivning, som var gældende, da hvidvaskningen

fandt sted. Det er selvfølgelig også en udfordring.

4/14



Samlet er det altså ikke sådan, at jeg bare kan lange en

straf ud, og det håber jeg, at også oppositionen har for-

ståelse for og ikke vil foregive offentligheden uden at

forsøge at få det til at se ud som om det er fordi jeg ikke

ønsker, at hvidvaskning straffes hårdt

–

for det ønsker

jeg.



Jeg vil også understrege, at denne sag ikke er afsluttet fra

myndighedernes side endnu. Langt fra. SØIK, som er

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet, undersøger stadig sagen, og Finanstilsynet

afventer Danske Banks tilbagemelding på, hvordan ban-

ken har sikret at Finanstilsynets påbud og påtaler er ef-

terlevet. Hvis der kommer nye oplysninger frem i sagen,

vil Finanstilsynet undersøge dem og det kan det føre til,

at Finanstilsynet tager nye skridt overfor Danske Bank.

Ad spørgsmål AR og AZ:

(Ministeren bedes redegøre udførligt for fordelingen af tilsynsforpligtel-

sen mellem det danske finanstilsyn og det estiske finanstilsyn, herunder

hvilken tilsynsautoriet, kompetencer og forpligtelser det danske finanstil-

syn henholdsvis det estiske finanstilsyn har i sagen om Danske Bank og

den estiske filial, og herunder om ministeren er enig i, at det danske Fi-

nanstilsyn, hvis det vil, kan fortsætte undersøgelsen under 4. hvidvask-

ningsdirektiv på estisk jord?)

(Vil ministeren i forlængelse af den fælles udtalelse af 28. maj 2018 fra

Finantinspektioon og Finanstilsynet redegøre udførligt for, hvordan det

danske finanstilsyn og den estiske tilsynsmyndighed samarbejder om og

holder hinanden orienteret i forhold til deres respektive ansvarsområder i

5/14

den estiske hvidvasksag, og hvordan oplysningen i den fælles udtalelse:

”Ifølge EU’s bankdirektiver ligger tilsynsansvaret for grænseoverskri-

dende banker som udgangspunkt hos hjemlandets finanstilsyn”,

konkret

skal forstås i forhold til det danske Finanstilsyns tilsynsansvar?)



Så til de konkrete samrådsspørgsmål. Angående spørgs-

mål AR og AZ dem vil jeg besvare samlet, da begge

spørgsmål vedrører kompetencefordelingen mellem det

danske og det estiske finanstilsyn og de to myndigheders

samarbejde. Jeg bliver desuden spurgt, om jeg er enig i,

at det danske finanstilsyn kan fortsætte sin undersøgelse

på estisk jord i henhold til 4. hvidvaskdirektiv.



Finanstilsynet og det estiske finanstilsyn offentliggjorde

som bekendt den 28. maj 2018 en fælles erklæring, hvori

tilsynene giver udtryk for deres fælles forståelse af og

enighed om ansvarsfordelingen mellem de to tilsyns-

myndigheder.



Af erklæringen fremgår det, at

det følger af EU’s bankdi-

rektiver, at tilsynsansvaret for grænseoverskridende ban-

ker som udgangspunkt ligger hos hjemlandets finanstil-

syn.



Det gælder blandt andet tilsynet med en banks kapital-

forhold, store eksponeringer samt ledelse og styring,

herunder i forhold til aktiviteterne i bankens filialer i an-

6/14

dre EU-lande.

EU’s bankdirektiv er implementeret i

dansk lovgivning.



I forhold til den konkrete sag med Danske Bank og dens

estiske filial er det således Finanstilsynet, der er ansvar-

lig myndighed i forhold til tilsynet med disse områder.



Men som det også fremgår af fælleserklæringen, forhol-

der det sig anderledes, når det kommer til hvidvaskreg-

lerne.



Det tidligere og det nuværende hvidvaskdirektiv

–

dermed også hvidvaskloven

–

bygger på det der hedder

territorialprincip.



Det indebærer, at det afgørende for, hvilken myndighed,

der har tilsynskompetence, er, hvor den såkaldt

”forplig-

tede enhed” driver virksomhed. Det følger af artikel 48,

stk. 4, i hvidvaskdirektivet.



Her står der, at medlemsstaterne skal sikre, at

de kompe-

tente myndigheder i den medlemsstat, hvor den forplig-

tede enhed driver virksomhed fører tilsyn med, at virk-

somheden overholder de nationale bestemmelser i den

pågældende medlemsstat.

7/14



Det vil sige, at det er den pågældende EU-medlemsstat,

der hvor filialen ligger, og hvor kundernes engagementer

er registreret, som påser og fører tilsyn med, at den på-

gældende bank overholder det pågældende lands hvid-

vaskregulering.



Hvert enkelt EU-land er således ansvarlig for at regulere

og føre tilsyn med de aktiviteter, der kan indebære hvid-

vask, som finder sted på medlemslandets territorium.



I den sammenhæng gør det ingen forskel, om der er tale

om en filial eller datterselskab.



Det betyder altså, at i forhold til den konkrete sag, så er

det de estiske myndigheder, som er de kompetente myn-

digheder i tilsynet med, at Danske Banks estiske filial

overholder de estiske hvidvaskregler.



I forhold til samarbejdet mellem Finanstilsynet og det

estiske finanstilsyn, er der i henhold til EU-reglerne

etableret såkaldte tilsynskollegier for grænseoverskri-

dende finansielle kreditinstitutter.



Det er tilsynsmyndighederne i de lande, hvor det pågæl-

dende kreditinstitut har aktiviteter, som deltager i disse

kollegier.

8/14



Tilsynskollegierne varetager informationsudveksling og

koordinerer tilsynsmæssige opgaver på tværs af de rele-

vante tilsynsmyndigheder.



Finanstilsynet har etableret et sådan tilsynskollegie for

Danske Bank koncernen i 2009, hvor bl.a. det estiske fi-

nanstilsyn deltager.



Derudover har Finanstilsynet etableret et særskilt hvid-

vaskkollegium med de samme tilsynsmyndigheder, hvor

tilsynsindsatsen om forebyggelse af hvidvask og terror-

finansiering drøftes og koordineres.



Tilsynskollegierne medvirker til at opnå et tæt samarbej-

de mellem Finanstilsynet og de øvrige landes myndighe-

der, hvor de holder hinanden orienteret om relevante ak-

tiviteter m.v.



I forhold til spørgsmålet om Finanstilsynet, hvis tilsynet

vil, kan fortsætte sin undersøgelse på estisk jord i hen-

hold til 4. hvidvaskdirektiv, så er det

–

som jeg netop har

redegjort for

–

det estiske finanstilsyn, der har kompe-

tencen til at føre tilsyn med hvidvaskreglernes overhol-

delse på estisk jord og undersøger brud på reglerne, også

i Danske Banks filial.

9/14



4. hvidvaskdirektivs artikel 48, stk. 4, åbner mulighed

for, at det estiske tilsyn kan anmode det danske finanstil-

syn om bistand.



Det danske finanstilsyn kan ikke selv beslutte at gå på

hvidvaskinspektion i den estiske filial uden de estiske

myndigheders samtykke

–

det har Finanstilsynet ikke

kompetence til.



Det ville svare til, at en udenlandsk tilsynsmyndighed til-

tvang sig adgang til filialer eller datterselskaber på dansk

jord uden danske myndigheders medvirken eller anmod-

ning. Det tillader vi jo heller ikke. Tilsynskompetencen

er en del af vores eget myndighedsområde, og underlagt

dansk suverænitet.



Finanstilsynet har oplyst, at det estiske tilsyn ikke har

fremsat en anmodning om bistand fra Finanstilsynet.



Selv hvis en anmodning blev fremsat eller hvis Finans-

tilsynet bad om at deltage i en inspektion i Danske

Banks estiske filial ledet af det estiske tilsyn, så ville det

ikke ændre ved, at det fortsat kun er de estiske myndig-

heder, der kan rejse en eventuel sag mod Danske Bank

om hvidvask i den estiske filial.

Det følger af EU’s hvid-

vaskdirektiv.

10/14



Det estiske finanstilsyn har gennemført flere hvidvaskin-

spektioner i Danske Banks estiske filial. Finanstilsynet

har i forbindelse med undersøgelsen af ledelsen af Dan-

ske Bank været i kontakt med det estiske tilsyn. Det esti-

ske tilsyn har i den forbindelse haft mulighed for at vide-

reformidle sin viden om forholdene i den estiske filial til

Finanstilsynet

Ad spørgsmål AS:

(Er mulighederne for at søge sagen fuldstændig oplyst og mulighederne

for at rejse eventuelle sager mod Danske Bank og Danske Banks ledelse

forringet, hvis Finanstilsynet først nu gennemfører en inspektion af den

estiske filial

–

og finder relevante nye oplysninger - mod at have gennem-

ført en sådan inspektion i tidligere år, bl.a. som følge af kravene til, hvor

mange år filialen skal opbevare data og kundeoplysninger og i forhold til

forældelsesregler?)



Så går jeg til spørgsmål AS, hvori jeg bliver spurgt om

forældelsesregler i forhold til en situation, hvor nye op-

lysninger måtte komme frem, fx hvis Finanstilsynet kom

på inspektion i den estiske filial.



Jeg har lige redegjort for rammerne for en sådan inspek-

tion, herunder kompetencefordelingen mellem det dan-

ske og estiske tilsyn.



Jeg understreger, at det er Finanstilsynet som uafhængig

myndighed og ikke mig som minister, der efter lovgiv-

11/14

ningen er den kompetente myndighed med hensyn til at

vurdere, om det er relevant at foretage en inspektion i fi-

lialen.



Finanstilsynet har vurderet, at en inspektion i den estiske

filial ikke ville give merværdi i forhold til at sikre en

grundig belysning af sagen om ledelse og styring i Dan-

ske Bank.



Her skal vi skelne mellem decideret hvidvasksag, og en

sag om ledelse og styring i Danske Bank.



Når det gælder forældelsesregler skal kundeoplysninger

ifølge hvidvaskdirektivet opbevares i mindst 5 år. Så-

danne oplysninger ville primært være relevante i forhold

til det estiske tilsyns undersøgelser af hvidvask i filialen.



Lov om finansiel virksomhed lægger de juridiske ram-

mer for Finanstilsynets undersøgelse. Her gælder også

en forældelsesfrist på 5 år i forhold til mulighederne for

strafferetligt at forfølge Danske Bank.



Der er imidlertid ingen forældelsesfrist i forhold til de

såkaldte fit & proper-reglerne. Alle handlinger, som et

ledelsesmedlem i en finansiel virksomhed er ansvarlig

for, kan, uanset hvornår de er foretaget indgå i bedøm-

melsen af vedkommendes egnethed og hæderlighed.

12/14

Ad spørgsmål AÆ:

(Finder ministeren det nødvendigt, at det danske finanstilsyn benytter sig

af alle lovhjemlede muligheder for at komme til bunds i Danmarks histo-

riens største hvidvasksag med landet største bank

–

Danske Bank

–

invol-

veret, og vil ministeren redegøre for, om Finanstilsynet har benyttet sig af

alle lovhjemlede muligheder for at søge sagen fuldstændig oplyst og få

afdækket, i hvilket omfang Danske Bank og dens ledelse har overtrådt fit

& properregler, 3. forsvarslinje/ regler for koncernpolitikker og procedu-

rer i forhold til risikokontrol med og forebyggelse af hvidvask i den esti-

ske filial, m.v., herunder

a) for af egen drift at indhente oplysninger hos Danske Bank og ikke blot

afvente Danske Banks egne oplysninger og interne undersøgelse, der først

ventes til september 2018, og

b) for at foretage inspektioner af den estiske filial efter aftale med det

estiske finanstilsyn, jf. særligt hvidvasklovens § 49 og 50 og hvidvaskdi-

rektivet artikel 48.

Dette også henset til, at Finanstilsynet selv i sin afgørelse af 3. maj 2018

flere steder har fremhævet, at Danske Bank ikke i tilstrækkelig grad har

rapporteret til Finanstilsynet, og at Finanstilsynet har måttet konstatere

behov for at spørge ind til de samme emner flere gange for at få fyldest-

gørende svar fra Danske Bank.)



Så går jeg til spørgsmål AÆ. Summen af det er, at i sam-

rådsspørgsmål AÆ spørges der til, om jeg mener, at Fi-

nanstilsynet har oplyst sagen fuldt ud tilstrækkeligt, her-

under af egen drift har indhentet oplysninger hos Danske

Bank.



Finanstilsynet er, som ansvarlig myndighed i forhold til

at føre tilsyn med bankernes overholdelse af lovgivnin-

gen, forpligtet til at sikre sig, at en sag er grundigt oplyst

før tilsynet træffer en afgørelse.

13/14



Det er oplagt, at Finanstilsynet naturligvis skal benytte

sig af alle relevante lovhjemlede muligheder, når Finans-

tilsynet undersøger en sag, herunder om mangelfuld le-

delse og styring af en finansiel virksomhed.



Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet har stillet bankens

bestyrelse, direktion, revisionschef, tidligere direktører

m.fl. en lang række spørgsmål. Finanstilsynet har også

anmodet om nærmere redegørelser og materiale samt

bedt dem om at tage stilling til beskrivelser af sagen mv.



Finanstilsynet bekræfter, at tilsynet har måttet spørge til

de samme emner flere gange for at få fyldestgørende

svar fra Danske Bank.



I den sammenhæng har Finanstilsynet

–

som jeg har op-

lyst

–

gjort, som de skulle, ved at spørge, indtil der blev

afgivet dækkende svar.



Finanstilsynet har således oplyst, at afgørelsen i sagen er

baseret på en meget stor mængde materiale, herunder be-

slutningsoplæg, mødereferater, revisions- og complian-

cerapporter og e-mails.



Finanstilsynet har altså vurderet, at sagen var tilstrække-

ligt oplyst til at der kunne træffes en afgørelse.

14/14



Det har jeg ikke baggrund til at betvivle.



I tilknytning hertil vil jeg gerne understrege, at Finanstil-

synet i overensstemmelse med lovgivningen agerer uaf-

hængigt i tilrettelæggelsen af deres tilsyn.



Som jeg indledte med, så er Finanstilsynets påbud og på-

taler til Danske Bank ikke ensbetydende med, at denne

sag er afsluttet.



Hvis der kommer nye oplysninger frem, kan det føre til

nye vurderinger og tilsynsreaktioner fra Finanstilsynets

side. Dertil kommer SØIKs undersøgelse af sagen.